Nyt lovforslag er godt, men KL og FOA savner profitbegrænsning på private botilbud

Socialminister Monika Rubin (M) sendte tidligere på ugen et lovforslag i høring, der skal gøre op med snyd og svigt på landets sociale tilbud. Forslaget, der oprindeligt blev fremlagt under den tidligere SVM-regering, men ikke blev fremsat på grund af folketingsvalget, indeholder en række forskellige tiltag.

Lovforslaget vil blandt andet afskære personer dømt for grov kriminalitet fra at kunne blive ansat i sociale tilbud, udvide karantænereglerne, så ejere og bestyrelsesmedlemmer også kan idømmes karantæne, og sikre, at kommunerne fremover kun kan bruge godkendte tilbud selv i akutte situationer.

– Med dette lovforslag er vi efter min opfattelse godt på vej, men dog ikke nødvendigvis i mål endnu. Det er af allerhøjeste prioritet for mig at slå ned på de brodne kar på det sociale område, lød det fra Monika Rubin i en pressemeddelelse.

Og forslaget ér et godt skridt på vejen, lyder det samstemmende fra KL, FOA og Landsorganisationen for sociale tilbud, LOS.

Så sent som i sidste uge blev otte personer anholdt, hvoraf to nu er blevet varetægtsfængslet, i en sag om økonomisk svindel for 89 millioner kroner på en række botilbud på Sjælland.

Ifølge Thomas Enghausen, næstformand i FOA, er det blot endnu en sag i en efterhånden lang række.

– Der er den ene historie efter den anden. Noget selvfølgelig i småtingsafdelingen, men så kommer der sådan en afdækning som forleden med 89 millioner kroner, 14 ransagninger og otte anholdte. Der er vi nok oppe i første klasse inden for kriminalitet. Det vidner om, at det er et udbredt problem, og derfor er det også rigtig godt, at den nyvalgte regering gør noget ved det, siger han til Danske Kommuner.

Mads Roke Clausen, direktør i LOS, kvitterer også for tiltagene.

– Jeg tror, det er vigtige skridt i den rigtige retning. Det, der også ligger i pakken, er muligheden for registersamkøring. Det specialiserede socialområde har en kerne, som er reguleret tæt af myndighederne og opererer under socialtilsynene. Udfordringen i dag er, at nogle af de sociale aktiviteter, som kommunerne køber, ligger udenfor det etablerede kontrolsystem, siger han.

I KL vækker lovforslaget begejstring hos formand for socialudvalget, Lasse Frimand Jensen (S). Han peger på, at KL selv har efterspurgt mange af tiltagene. Og så hæfter han sig ved det, ministeren sagde, da forslaget blev sendt i høring.

– Ministeren siger selv, at det ikke betyder, at vi er i mål, men jeg glæder mig over, at regeringen hurtigt har samlet handsken op, siger han.

Fjern guleroden

Men der er brug for endnu mere. I både KL og FOA peger de på, at et effektivt værktøj mod banditter på bostederne, er en profitbegrænsning i sociale tilbud.

– Vi ønsker et profitloft, så de private tilbud maksimalt kan trække 5 procent ud som udbytte, og alt yderligere overskud skal geninvesteres i tilbuddet. Sådan er reglerne jo også for os i kommunerne og de kommunale tilbud. Og det kan simpelthen ikke være meningen, at man kan tjene millioner af kroner på at levere hjælp til sårbare borgere, siger Lasse Frimand Jensen, mens FOA’s Thomas Enghausen gerne så en endnu strengere regulering.

– Stod det til os, havde pakken indeholdt et profitstop. Det er det, vi står på. Vi vil fjerne guleroden. Der er desværre nogle brodne kar med velfærdskriminelle og profitbaroner, som har kastet sig over området, fordi de har set, at der er hurtige penge. Kommunen betaler altid til den 1., og det er jo det dejlige ved kommunen, siger han.

Thomas Enghausen understreger, at der selvfølgelig både skal være penge til at udbetale løn og til at investere i sit tilbud. Og så kan man med fordel kigge mod friskoleområdet efter inspiration.

– Friskoleloven indeholder stadigvæk et konkurrenceelement. Man kan konkurrere på kvalitet og på faglig retning. Men nøglen – eller forskellen – er, at man med en friskolemodel vil sikre, at de mange milliarder kroner, som kommunerne betaler til de her bosteder, går til opgaven og ikke til rødvin, Ferrarier eller alt muligt andet. Terrorfinansiering for eksempel, siger han og fortsætter:

– Der er nogle, der vil sige, at vi vil fjerne hele grundlaget for dem. Det vil vi faktisk ikke. Der findes rent kommunale og rent kommercielle tilbud. Men der findes også et stort selvejende område. Fælles for den midtergruppe er, at de har god økonomi, og at pengene bliver ved opgaven og går til de borgere med komplekse behov, de tager sig af. Og det fungerer faktisk rigtig godt.

Han understreger, at det ikke handler om, at FOA er imod private virksomheder.

– Vi anerkender, at man i Danmark har valgt, at der skal være konkurrence. Vi vil bare gerne sikre os, at de penge, kommunerne betaler, går til borgerne. Og derfor peger vi på en mellemvej, som vi ved fungerer. Jeg er helt med på, at en leder eller direktør skal have mere i løn end andre. Der skal også være penge til at investere og til at vedligeholde bygninger. Alle de der driftsting skal nok blive der. Men vi mener ikke, man skal kunne tjene penge på området, om man så er en kapitalfond eller en enkelt privat.

Ingen evidens for effekt

Mads Roke Clausen er ikke helt så positivt stemt over udsigterne til at fjerne eller begrænse muligheden for profit i de private sociale tilbud.

– Jeg mener, det er et meget ideologisk baseret argument, og det har man jo lov til at have. Men der er ingen evidens for, at et profitforbud vil fjerne kriminaliteten, siger han.

For i eksempelvis sagen om de otte anholdte og svindel for 89 millioner kroner ville et profitloft ifølge Mads Roke Clausen ikke have gjort en forskel.

– De angreb, vi har set – heriblandt sagen fra sidste uge med otte anholdte – sker gennem både ApS’er og – fonde, der bliver tømt af de her typer. De er sådan set ligeglade med selskabsformen. De angriber der, hvor der er sprækker i systemet. Det seneste år har vi set en række fonde blive tømt for værdi via mandatsvig.

Men LOS er enige i, at der må være grænser.

– Vi synes også, der skal være en rimelighed i, hvad man kan trække ud, så det ikke bliver overnaturlige profitter. Det er der ingen, der har interesse i overhovedet. Men helt at afskære den kapacitet og kvalitet, langt de fleste private har, vil være uhensigtsmæssigt, siger han og fortsætter:

– Der bor 8.600 mennesker på tilbud hos private aktører. Det er deres hjem. Og hvis man indførte et profitforbud, ville de jo lukke. Det ville være en fuldstændig uoverskuelig opgave at skulle finde nye hjem til så mange mennesker, og der er jo tale om steder, hvor folk er rigtig glade for at bo. Så med al respekt synes jeg ikke, at de her forslag er så realistiske.

For hvis man fjerner mulighederne for profit, vil det de facto være en ekspropriation, lyder det fra Mads Roke Clausen.

– Det betyder, at stederne enten vil lukke, eller alternativt at der skal betales erstatning til dem, som bliver omlagt. Det er en helt skør måde at bruge pengene på, og det løser ikke problemet.

KL vil finde kompromis

Og måske den rigtige løsning ligger et eller andet sted midt imellem. I KL er Lasse Frimand Jensen i hvert fald klar til at gå i dialog. For en løsning skal der findes, og for at finde den må man finde balancen mellem at sikre, at der er nogen, der vil drive de private tilbud, og at det ikke bliver profitten, der driver folkene bag tilbuddene.

– Det er jo en snak, som er rigtig vigtig at have med LOS. De har jo også en interesse i, at alle deres medlemmer ikke bliver skåret over en kam, og i at vi skal bekæmpe velfærdskriminalitet. Men de er jo skeptiske over profitloftet, fordi de skal tale deres medlemmers sag, siger han og fortsætter:

– Men hvis man nu kunne finde fælles fodslag i det – og det er jo det, vi prøver på i KL – og finde et kompromis mellem det, FOA foreslår på den ene side, og LOS på den anden side, der er modstandere, som alle kan se sig i, ville det jo være at foretrække. Men jeg er som udgangspunkt enig i, at det er ærgerligt, man kan sidde og score profit på området. Det gør vi jo ikke i kommunerne. Og en ny takstmodel kan forhåbentlig også være med til at håndtere det her. 

KL-udvalgsformanden understreger, at det – heldigvis – handler om brodne kar, der laver kriminalitet på landets sociale tilbud.

– Der er rigtig, rigtig mange dygtige, hæderlige private tilbud derude. Deres ry og rygte bliver jo også ramt, når der er sådan et tydeligt problem på området. De fleste af dem er meget dygtige og værdsatte, og vi kunne ikke klare os uden dem, siger han.

LOS: Dét her vil virke

I LOS mener Mads Roke Clausen, at man frem for profitbegrænsning i stedet burde kigge på de selvejende institutioners muligheder for vækst.

– I LOS er 60 procent af vores medlemmer selvejende. Når der kommer en lånepulje til kommunerne, og de gerne vil have mere kapacitet væk fra de private, så må man på en eller anden måde også bistå de selvejende med at få bedre vækstmuligheder, end de har i dag, siger han.

For kapaciteten i de selvejende tilbud er ifølge direktøren stagneret, og antallet af både selvejende institutioner og fonde er faldende.

– Kapaciteten kan kun lige følge med. Hvis man politisk gerne vil fremme non-profit organisationernes bidrag til velfærdsmixet, må man også forholde sig til de strukturelle barrierer, organisationerne har. For eksempel ved at give dem adgang til de store lånepuljer, som i dag kun er åbne for kommunerne, siger Mads Roke Clausen.

Men først og fremmest bør man fokusere sit arbejde på at stramme nettet om de kriminelle og sætte høje standarder.

– Vi ser nogle kommuner, der ikke er omhyggelige nok med, hvor de gør deres indkøb. Man skal huske, at der ikke er nogen omsætning, som ikke går igennem en kommune eller region. Derfor handler det også om at være mere omhyggelige med, hvor man køber sine sociale ydelser.

Tillid på spil

Både FOA og KL har også andre forslag til, hvad man kan gøre. Men de er ikke erstatninger for profitbegrænsning i den ene eller anden form.

Lasse Frimand Jensen og KL kom for nylig – sammen med FOA – med en række forslag til den nye regering.

Der bør nedsættes en hurtigtarbejdende taskforce, indføres en ny takstmodel og sættes gang i en grundig kortlægning af velfærdskriminalitet, der afdækker omfanget, lyder de.

– Taskforcen på tværs af myndigheder står heldigvis også i regeringsgrundlaget, siger Lasse Frimand Jensen.

Thomas Enghausen foreslår, at man kigger på uddannelsesniveauet på tilbuddene inspireret af den finansielle sektor.

– Jeg mener, man bør kigge på, om det bare er pæne ord på en hjemmeside, eller om der faktisk er noget faglig substans bagved, når der åbner et nyt bosted.

For der er meget på spil.

– Det, der er på spil, er jo vores tillid. Tilliden til, at kommunerne fungerer vores penge ordentligt. Det forsøger de jo også. Men der er bare nogle, der bryder den tillid, de bliver vist af landets kommuner. Og det er noget svineri. Det får nogle konsekvenser nu med det, ministeren tager initiativ til, og hvis det ikke er nok, må der jo skrues yderligere op, siger Thomas Enghausen og fortsætter:

– For det eroderer ikke bare tilliden, men også de her menneskers liv, når der er nogen, der tænker, at de kan lave en million på ham eller hende der. Det er vigtigt at huske.