KL vil holde nyt Folketing fast på at fikse et udligningssystem, der går på krykker og er lappet med gaffatape

Den er ny, den er yngre, og den har storbypræg.

KL’s bestyrelse har taget hul på arbejdet, efter bestyrelsen blev udpeget på KL Topmødet i midten af marts. Nu er de første møder holdt, og på et døgnseminar har bestyrelsen taget fat på at tegne konturerne af KL’s strategi de kommende fire år. Og så har bestyrelsen talt om sig selv.

For 10 ud af 17 medlemmer er nye, der er flere partier end nogensinde, og gennemsnitsalderen er sænket betragteligt. Samtidig kommer størstedelen af medlemmerne fra storbykommuner. Derfor er der ifølge KL’s formand og næstformand, Peter Rahbæk Juel (S) og Martin Damm (V), stor opmærksomhed på, at den storbytunge bestyrelse ikke får slagside.

– Vi er udpeget af partierne til at varetage det kommunale Danmarks interesser. Men vi er opmærksomme på, at mange af os kommer fra storbykommuner. Det taler vi åbent om, for det er vigtigt. Og når vi er storbytunge, har vi en ekstra opgave i at gøre os synlige på tværs af alle kommuner, siger Peter Rahbæk Juel, mens Martin Damm supplerer:

– Der er nogle generelle dagsordener, som rammer alle kommuner. Og så er der nogle dagsordener, som er mere kommune- eller egnsspecifikke. Men vi kan jo sagtens tale om udbredelsen af bredbånd eller interessere os for behovet for færgefart, selvom vi ikke selv har en færge i vores kommune. Det er det, vi skal kunne som bestyrelse. Vi skal dække hele paletten. Og det er det, man skal måle os på, om vi gør.

Og så peger KL-formanden på, at det bestemt ikke er en dårlig ting, at der er kommet flere partier i KL’s bestyrelse.

– Det er bestemt ikke en ulempe, at KL’s bestyrelse også i højere grad ligner sammensætningen i det nye Folketing. Så har vi jo nogle ambassadører ind mod partierne på Christiansborg, og det er faktisk en styrke. Men det er klart, at når vi mødes i bestyrelsen, så er det kommunerne, vi har på bordet, og ikke de enkelte partiers interesse, siger Peter Rahbæk Juel.

En ordning lappet med gaffa og polyfilla

Én af de dagsordner, som uden tvivl optager alle landets kommuner uanset farve og størrelse, er udligningssystemet. Det system, der flytter penge mellem kommunerne for at udjævne forskellene i kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov.

Udligningssystemet skal nemlig reformeres, og det er en opgave, der ligger på Folketingets bord i denne valgperiode. For KL gælder det først og fremmest om at holde Folketing og regering fast på den opgave. En reform er der brug for.

– Bare se ud ad vinduet, konstaterer Martin Damm og fortsætter:

– Der skal kunne være forskel på kommunerne. Det er derfor, man har kommuner. Men der er også grænser for, hvor store de forskelle kan være. Alle landets kommuner skal leve op til nogle basale ting og kunne levere en rimelig velfærd. I dag er der nogle kommuner, der er vanvittigt pressede, mens andre har det væsentligt nemmere. Samtidig har vi en masse finansieringstilskud og andre ordninger, fordi udligningssystemet gang på gang er blevet lappet med gaffatape. Vi må bare erkende, at der er brug for en ny version.

KL-formand Peter Rahbæk Juel er enig. Han peger på særtilskudsordningen som et eksempel på, at der er noget galt i det nuværende system.

– Man kan se, at der er fyldt en masse polyfilla ind i ordningen, og det er det, der får nogle kommuners økonomi til at hænge sammen ét år ad gangen. Nogle kommuner er helt afhængige af de penge for overhovedet at kunne betale medarbejdernes løn næste år. Det siger noget om, hvor meget systemet går på krykker.

KL har endda også sendt en appel til en kommende ny regering. Der er nemlig brug for et kommuneministerium, der kan løfte opgaven og få en ny udligningsreform i mål, lyder det. For KL vil holde Folketinget og den kommende regering fast på, at opgaven skal løses – også selvom den er upopulær.

– Vi ved fra tidligere, at det er en kompliceret opgave, der kræver, at der ikke bare er fokus, men også overblik, og at der er nogen, der har dén opgave. Ikke bare som opgave, men også med et ministerium og et embedsapparat, der forstår og kan agere fagligt i den kompleksitet, der er i det, forklarer Peter Rahbæk Juel om behovet for et kommuneministerium.

Sammenhold trods forskellige interesser

Sidste år blev alle landets kommuner enige om ni principper til arbejdet med en ny udligningsreform. De beskrev kommunernes ønsker til en grundig reform og behovet for brede analyser.

Men siden har der været kommunalvalg og udskiftning på en stor del af borgmesterposterne rundt om i landet. Og intet kan som bekendt ødelægge den gode stemning, som når man bliver bedt om at aflevere sine egne penge til andre.

Peter Rahbæk Juel appellerer dog til, at kommunerne kan bevare sammenholdet – også selvom det historisk har været lidt svært, når diskussionerne om udligning har kørt på sit højeste.

– Vi står heldigvis på et rigtig godt sted på grund af den brede borgmesteropbakning, der var til de ni principper, der blev formuleret sidste år. Vi ved, diskussionen om udligning kan være svær. Derfor har vi også valgt at sige, at vi bliver nødt til at snakke med hinanden, fordi det, vi alle sammen har en interesse i, er, at vi får et nyt og mere transparent system, siger Peter Rahbæk Juel, mens Martin Damm understreger, at KL aldrig kommer til at mene noget om, hvem der skal have hvad af hvem.

– Vi kommer ikke til blande os i, hvordan skruerne skal stilles. Det må være Christiansborg, der træffer den beslutning. Men vi kan insistere i fællesskab på, at maskinen bag systemet er rigtig. Og det må alle have en interesse i, siger han.

Peter Rahbæk Juel peger på, at kommunerne også har en interesse i, at de også ovenpå en udligningsreform står som et stærkt kommunefællesskab. For de danske kommuners mulighed for at forhandle med den til enhver tid siddende regering er ret unik.

– Vi har den helt unikke styrke i Danmark, at vi faktisk kan få lov at forhandle sammen. Men hvis vi ikke er sammen, så mister vi den kraft. Så vi har, uanset hvad, en interesse i at komme igennem en udligningsreform som et stærkt kommunalt fællesskab. Vi er jo ikke i KL i stand til at forene modsatrettede synspunkter om, hvem der skal have hvad. Derfor er det også godt, at den opgave ligger på Christiansborg. Men vi kan sikre og insistere på, at det foregår på et godt grundlag – og at det rent faktisk sker. Det er ikke nødvendigvis den opgave, en Christiansborg-politiker først løber hen til. Men den er bydende nødvendig, siger Peter Rahbæk Juel, mens Martin Damm supplerer:

– Vi skal ikke friste en kommende regering til at undlade at løse opgaven, fordi den er vanskelig, ved at løbe i hver vores retning som kommuner. Det er vigtigt, at vi står sammen som kommuner, og vi har i KL en vigtig opgave i at holde det her på skinnerne.

Kan knage i velfærdssamfundet

Det er ikke kun for den enkelte kommune, der er meget på spil i forhold til en ny udligningsreform. For forskellene mellem kommuner og mellem land og by vokser. Og det betyder noget for sammenhængskraften på tværs af landet, påpeger Peter Rahbæk Juel.

– Det har været et tema i den folketingsvalgkamp, vi lige har været igennem. Hvor skabes værdierne henne i landet? Hvem har værdierne? Vi kan se, der er sket en forskydning gennem årene. Vilkårene for at drive kommune afspejler sig også i, hvor værdierne er, og hvordan de bliver skabt. Og der har vores land forandret sig gennem de sidste årtier. Tilskuds- og udligningssystemet skal kunne modsvare den udvikling, så det er fornuftigt at drive kommune alle steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.

Hvis forskellene i kommunernes forudsætninger for at drive kommune og levere velfærd til borgerne vokser sig for store, er det dybest set hele vores velfærdssamfund, der er på spil, mener Peter Rahbæk Juel.

– Vi har som borgere en forventning til, at fordi vi har et velfærdssamfund, så har vi også adgang til en velfærd, der virker. Det skal ikke nødvendigvis være helt ens over det hele. Vi tror på, at prioriteringerne og beslutningerne træffes bedst tæt på borgerne og af den lokale kommunalbestyrelse. Men forskellene må ikke blive for store. Der er en rimelighedsbetragtning i forhold til velfærdssamfundet som helhed. Ellers begynder tingene at knage i forhold til sammenhængskraften i Danmark, siger KL-formanden.

Det er også de færreste, der lever hele deres liv indenfor én kommunegrænse. Vi pendler på arbejde. Har ungerne på efterskole. Familie på tværs af landet. Vi hænger sammen – også mellem land og by.

– Derfor har vi også en kæmpe interesse i, at vi fortsat er stærkt forbundne på tværs af landet og kommunerne imellem. Men så skal man også have en oplevelse af, at den måde og de vilkår, man driver kommune under, rent faktisk er nogenlunde rimelige alle steder, selvom de godt må være forskellige. Ellers er det i det dybe fundament, vi kan risikere, det begynder at knage, siger Peter Rahbæk Juel.

Blæst bagover af energi

Selvom KL’s bestyrelse som noget af det første allerede har taget hul på en svær diskussion, er både formand og næstformand godt tilfredse ovenpå de første drøftelser.

– Jeg er blæst bagover af den energi og lyst til at prøve at spille det kommunale Danmark stærkt, som vi har oplevet på de første møder. Ethvert hold skal jo kendes på, hvordan vi får løst de store udfordringer og opgaver, vi har i det kommunale Danmark, og der er vi jo ikke helt endnu. Men jeg synes, vi er kommet rigtig godt i gang, siger Peter Rahbæk Juel.

Bestyrelsen er således gået i gang med at kalibrere KL-maskinen til denne valgperiode. Der er endnu én stor ubekendt i det arbejde – nemlig, hvilken regering KL skal lægge arm med.

– Vi er nødt til at se, hvordan det falder ud, og så skal vi indstille KL til at kunne yde det bedste for kommunerne i relation til det, konstaterer Martin Damm.

Det betyder dog ikke, at KL – eller kommunerne – ligger på den lade side i mellemtiden.

– Vi kan godt stå i vores egen ret, og der er mange relevante dagsordener, som ikke handler om at interessevaretage op mod regeringen. Derudover er vi jo i fuld gang med at implementere de reformer, som Christiansborg vedtog i sidste valgperiode. Og der er altså store forandringer, på både beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet eksempelvis, som nu skal gøres til virkelighed. Så der er nok at lave, forsikrer Peter Rahbæk Juel.