Gå til hovedindhold
Skole

Ny undersøgelse: Elevinddragelse giver demokratisk selvtillid, motivation og trivsel

Elever, der bliver inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen i folkeskolen, bliver både mere motiverede og får markant større demokratisk og faglig selvtillid, viser ny undersøgelse. Danske Skoleelever opfordrer kommende regering til at styrke inddragelsen.

Foto: Colourbox

18. 05. 2026 - kl. 15:14
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Det giver mening at inddrage eleverne selv i tilrettelæggelsen af deres undervisning. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Danske Skoleelever og Egmonts Fondssekretariat.

For de elever, der bliver inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen, har både markant større demokratisk og faglig selvtillid. Samtidig er de både mere motiverede og trives meget bedre i skolen.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.511 elever og deres lærere, viser, at halvdelen af de elever, der i høj grad føler sig inddraget, har høj demokratisk selvtillid, mens det kun gælder hver tiende af de elever, der oplever en lav grad af inddragelse. Og to tredjedele af eleverne, der inddrages, har høj skoletrivsel, mod en femtedel af eleverne, der ikke bliver inddraget.

Derfor ligger der også et stort uudnyttet potentiale, for over en tredjedel – 37 procent – af alle folkeskoleelever inddrages kun i lav eller meget lav grad.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her