Finnerne har opbygget deres totalforsvar gennem årtier: ”Vi er ret godt forberedt”

Danmark skal have et totalberedskab, ligesom de har det hos vores nordiske naboer i Sverige, Norge og Finland. Det slog regeringen fast i forrige uge med præsentationen af et dansk totalberedskabskoncept og en akutpakke til beredskabet.

De konkrete rammer for totalberedskabet er endnu ikke på plads. Men på en beredskabskonference blot et par dage senere fortalte Torsten Schack Pedersen (V), minister for samfundssikkerhed og beredskab, at han havde kigget mod vores nabolande for inspiration.

For vores nordiske naboer har arbejdet med totalberedskab længe - i Finland som del af deres totalforsvar. De har nemlig forberedt sig på en trussel fra øst siden anden verdenskrig.

– Vi forbereder os ikke kun på Rusland. Vi gør os også klar til alle de hændelser, der kan ramme os i fredstid. Storme, strømnedbrud, svigt i vandforsyningen. Vi er ret gode til at håndtere hændelser i fredstid, og jeg tror, at en af forklaringerne er vores gode samarbejde mellem myndighederne, fortæller Ari Korhonen, der er udviklingschef for beredskab og sikkerhed i Kuntaliitto, det finske svar på KL.

Centralt for det finske totalforsvar er samarbejdet mellem myndigheder, private selskaber, civilsamfund og borgere, fortæller Ari Korhonen.

Og han mener, at Finland er godt rustet til forskellige former for kriser.

– Vi er ret godt forberedt til hændelser i fredstid. Vi kan klare rigtig mange forskellige ting, men hvis hele landet bliver ramt af et strømnedbrud, vil det være en katastrofe som i ethvert civiliseret land, siger Ari Korhonen og fortsætter:

– Og så er cyberangreb et stort spørgsmål i dag. Indtil videre har vi været gode til at håndtere angrebene, men det er jo et kapløb mellem de cyberkriminelle og vores offentlige organisationer, ligesom det er i alle andre nordiske lande.

Styr på kommunikationen

Ari Korhonen og finnernes selvtillid bygger formentlig på landets lange historie med totalforsvar.

– Jeg tror, vi er lidt længere end andre nordiske lande i civilberedskabet på grund af vores position i den geopolitiske kontekst. Men vi har stadig mange ting, vi skal have udviklet på tværs af sektorer. Vi skal eksempelvis have styr på, hvordan vi deler klassificeret information mellem myndigheder. Og så skal vi øve os mere, siger han.

Med finnernes lange historie med totalforsvar har de ellers haft god tid til at øve sig, og de øver sig stadig. Men truslerne ændrer sig hele tiden – og derfor bliver man aldrig færdig med at øve sig.  

– Siden Ruslands invasion af Ukraine har vi øget øvelsesniveauet betragteligt. Vi forbereder os på hybride trusler og cyberangreb, og vi øver os mellem myndigheder, så alle myndigheder er med i den samme øvelse. Ved store øvelser involveres også forsvaret, politiet, redningsberedskabet og sundhedsvæsenet – og nogle gange også private virksomheder. Borgerne er forberedte, vand- og elselskaberne er forberedte, og kommunerne er forberedte. Og vi har øvet os, siger Ari Korhonen.

Medierne er også en central del af finnernes beredskab. Hvert år – også længe før Ruslands invasion af Ukraine – har Finland holdt nationale forsvarskurser for myndigheder, virksomheder og medier.

For det er medierne, der står for at sende varsler ud, hvis der sker noget, og hvis det, der sker, ellers tillader det.

– Hvis der er strøm og internet, kommunikerer vi digitalt gennem advarsler i medierne. De er altid en del af vores øvelser, siger Ari Korhonen.

Og skulle strømmen ryge eller internettet gå ned, har kommunerne lavet planer for, hvordan de alligevel kan få vigtige informationer ud til borgerne på forudbestemte fysiske placeringer som eksempelvis biblioteker i de enkelte byer og kommuner.

– For eksempel har nogle kommuner distribueret kort til borgerne, der viser alle de steder, man kan finde informationer. Det er et eksempel på en meget konkret forberedelse, som vi stadig er ved at udvikle, siger Ari Korhonen.

Forsvinder vandet, hjælper naboerne

Kommunernes hovedopgave er i en krisesituation at fortsætte med at levere de tilbud, som borgerne har brug for. Og så skal infrastrukturen bare spille.

– Det allervigtigste er at sikre, at borgerne er resiliente, og at kommunerne kan fortsætte med at levere service, siger Ari Korhonen og fortsætter:

– I hverdagen skal infrastrukturen virke hver eneste dag. Vand, strøm, varme. Det skal virke altid, ikke kun i krisesituationer. Vi kan blive ramt af vinterstorme eller andre ting, der rammer forsyningen, så vi forbereder os også på udslag i fredstid.  

Finnernes forsyning af både vand og strøm er heldigvis stærk. For hver eneste by har sin egen drikkevandsboring og sin egen strømforsyning, fortæller Ari Korhonen.

– Hvis forsyningen ryger, handler det selvfølgelig først om at sikre information til borgerne i området. Og så har vi tankbiler, som vi kan bruge til at sikre vand til folk, så de kan lave mad og vaske sig. Når hver by har sin egen vandforsyning, kan man, hvis en by bliver ramt, blot få vand fra nabobyen. Det er en styrke, at det ikke er koncentreret et sted, og det samme gælder vores el-infrastruktur. Det gør os godt forberedt på nedbrud, siger han.

Der er 308 kommuner i Finland, men kun ni med flere end 100.000 indbyggere. Det betyder også, at der er store forskelle på, hvad kommunerne er i stand til at klare. Derfor bruger de hinanden.

– De store kommuner har ressourcer og kapabiliteter. Mindre kommuner har mindre ressourcer. Og nu er kommunerne begyndt at samarbejde. For eksempel kan fire mindre kommuner have én fælles risikomanager, fortæller Ari Korhonen.

Han tror ikke bare, at samarbejde mellem kommunerne er en god ide. Han ser også potentialer i mere samarbejde med de øvrige nordiske lande.

De finske kommuner har selv et netværk, hvor de deler best practice med hinanden. Erfaringerne med det har de delt med Norge, og nu har de norske kommuner lavet et tilsvarende netværk.  

– Jeg tror, et øget samarbejde kunne være en god idé, så vi kan dele informationer og udveksle best practices med hinanden, siger Ari Korhonen.