Sådan er det lykkedes tre kommuner at få skub i juniormesterlæreordningen
I godt et år har elever i 8. og 9. klasse kunnet gå i juniormesterlære, men mange steder er tilslutningen ikke stor. Tre kommuner, der er lykkedes med at få eleverne med, kommer med deres bud på, hvad der skal til for at lykkes med ordningen.
Foto: Colourbox
Siden 2025 har skoleelever haft muligheden for at skifte en del af undervisningen på skolebænken ud med mere praktisk undervisning i en lokal virksomhed eller på en erhvervsskole. Og en ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser, at virksomhederne i vidt omfang har mod på at tage en skoleelev i lære.
Men det er meget forskelligt, hvor mange elever der går i juniormesterlære på tværs af kommunerne. Regeringen meldte i forbindelse med oprettelsen af juniormesterlæreordningen ud, at forventningen var, at fem procent af en ungdomsårgang skulle bruge det nye tilbud. Nogle steder er andelen meget højere, men de fleste steder ligger andelen et godt stykke lavere, viser en optælling fra SMVdanmark.
De peger på, at der er en række udfordringer, som gør det svært at udnytte ordningens fulde potentiale.
– Der er et mismatch mellem virksomhedernes parathed og kommunernes brug af ordningen og dermed også et uudnyttet potentiale. Som erhvervsorganisation vil vi naturligvis fortsætte med at informere vores medlemmer, men det er ikke realistisk at forvente, at små virksomheder i en travl hverdag selv tager initiativet. Her har kommuner og folkeskoler en helt central rolle i at tage det første skridt og sikre koordinering og opfølgning, så virksomhederne ikke står alene med opgaven, lyder det i en pressemeddelelse fra Kasper Munk Rasmussen, der er branche- og uddannelseschef i SMVdanmark.
De peger på fire tiltag, der kan hjælpe med at indfri potentialet: Aktiv og systematisk information til virksomhederne, én tydelig indgang, grundig information til eleverne i god tid og at man kommunikerer juniormesterlæreordningen som et tilbud til alle elever. Ikke kun de skoletrætte.
Kigger man mod Rebild Kommune, der er den kommune i landet, hvor flest elever er i juniormesterlære – 11 procent af 8. og 9. klasseeleverne – er det netop nogle af de ting, der har givet pote. Men ifølge Peter G. Hansen (S), formand for kommunens børne- og familieudvalg, er der en anden ting, der har været vigtigere.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her