Sådan er det lykkedes tre kommuner at få skub i juniormesterlæreordningen

Siden 2025 har skoleelever haft muligheden for at skifte en del af undervisningen på skolebænken ud med mere praktisk undervisning i en lokal virksomhed eller på en erhvervsskole. Og en ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser, at virksomhederne i vidt omfang har mod på at tage en skoleelev i lære.

Men det er meget forskelligt, hvor mange elever der går i juniormesterlære på tværs af kommunerne. Regeringen meldte i forbindelse med oprettelsen af juniormesterlæreordningen ud, at forventningen var, at fem procent af en ungdomsårgang skulle bruge det nye tilbud. Nogle steder er andelen meget højere, men de fleste steder ligger andelen et godt stykke lavere, viser en optælling fra SMVdanmark.

De peger på, at der er en række udfordringer, som gør det svært at udnytte ordningens fulde potentiale.

– Der er et mismatch mellem virksomhedernes parathed og kommunernes brug af ordningen og dermed også et uudnyttet potentiale. Som erhvervsorganisation vil vi naturligvis fortsætte med at informere vores medlemmer, men det er ikke realistisk at forvente, at små virksomheder i en travl hverdag selv tager initiativet. Her har kommuner og folkeskoler en helt central rolle i at tage det første skridt og sikre koordinering og opfølgning, så virksomhederne ikke står alene med opgaven, lyder det i en pressemeddelelse fra Kasper Munk Rasmussen, der er branche- og uddannelseschef i SMVdanmark.

De peger på fire tiltag, der kan hjælpe med at indfri potentialet: Aktiv og systematisk information til virksomhederne, én tydelig indgang, grundig information til eleverne i god tid og at man kommunikerer juniormesterlæreordningen som et tilbud til alle elever. Ikke kun de skoletrætte.

Kigger man mod Rebild Kommune, der er den kommune i landet, hvor flest elever er i juniormesterlære – 11 procent af 8. og 9. klasseeleverne – er det netop nogle af de ting, der har givet pote. Men ifølge Peter G. Hansen (S), formand for kommunens børne- og familieudvalg, er der en anden ting, der har været vigtigere.

Det har nemlig været op til kommunerne selv, om elever i juniormesterlæreordningen kunne få lov at fortsætte i egen stamklasse, eller om de skulle samles i én fælles klasse – og det er af helt central betydning, mener han.

– Den helt afgørende ting har været, at vi har valgt at lave et tilbud på alle udskolingsskolerne. Det vil sige, at man ikke skal sige farvel til sin folkeskole, selvom man vælger at gå i juniormesterlære, men at man stadigvæk har en relation til sin klasse og sine klassekammerater. Det tror jeg, betyder rigtig meget for de unges valg, siger han og fortsætter:

– Og så er det jo ikke kun til de skoletrætte. Det bliver tilbudt bredt. Derfor tror jeg også, vores frekvens er så høj, som den er.

Rebild Kommune har både arbejdet med  én indgang og systematisk kommunikation til virksomhederne i et samarbejde, som går længere tilbage end juniormesterlæreordningen.

– Vi har én indgang, én tovholder, som arbejder på kommuneniveau. Og på hver af de respektive udskolingsskoler har vi så en kontaktlærer. Så der er et netværk, og det betyder også, at relationerne bliver stærke, og man forstår hinanden. Og så er det vigtigt, at der er én kommunal ansvarlig, så virksomhederne ikke skal bruge kræfter på at finde ud af, hvem de skal have fat i, siger Peter G. Hansen.

Dialog og evaluering

I Assens Kommune, hvor 7,5 procent af børnene er en del af ordningen, kan udvalgsformand Jeanette Sandberg (SF) nikke genkendende til Peter G. Hansens forklaring om, at stamklassemodellen har haft betydning for tilslutningen.

– Vi har vi valgt, at eleverne bliver i egne klasser, så vi sikrer det sociale omkring eleverne, og så har vi sørget for at tale ordningen op i rigtig mange fora. Samtidig har vi en god kontakt til vores virksomheder, der har været både engagerede og positive, og som rigtig gerne stiller sig til rådighed, fortæller hun.

I Assens Kommune sker kontakten til virksomhederne ude på de enkelte skoler. Samtidig er ungdomsvejledningen blevet klædt på til at kunne guide de unge og tage den nødvendige dialog med virksomhederne. Og dialogen er vigtig, fordi der er tale om en ny ordning.

– Det handler meget om dialogen og på hele tiden at evaluere på ordningen. For der dukker ting op – eksempelvis hvis en elev bliver syg. Hvor melder eleven så det ind henne? Der er nogle praktiske ting i hverdagen, som man skal finde ud af, og der er vi meget opsatte på at sikre den gode dialog om de løsninger, siger Jeanette Sandberg.

Hun oplever, at virksomhederne i området er meget interesserede i at få elever i juniormesterlære. Og det er positivt. For der skal være uddannelsesmuligheder for alle elever – uanset hvilken retning, eleverne ønsker at gå.

– Alle elever får tilbuddet om at komme den vej, hvis de gerne vil det – selvfølgelig i en dialog med skolen om, hvad der er bedst for eleven. Det er ikke alle unge, der trives med at sidde på en stol og få undervisning. Nogle har brug for at mærke i praksis, hvordan man kan bruge fagene, siger hun og fortsætter:

– Det er vigtigt, at vi fokuserer på, at man kan blive rigtig mange ting, og at der ikke er noget, der er bedre end andet. Det vigtigste er, at man laver noget, man brænder for og motiveres af. Og jeg tror, at juniormesterlære kan være med til at motivere flere unge til faktisk også at komme videre i uddannelsesforløbet og skabe mere trivsel.

Tyvstart gav pote

I Hedensted Kommune er tilslutningen til juniormesterlæreordningen også høj. Her er det, ligesom i Assens, 7,5 procent, der har valgt at benytte sig af muligheden.

Og det er ikke bare, fordi eleverne gerne vil bruge det nye tilbud. Kommunen oplever også, at virksomhederne er meget interesserede, siger udvalgsformand Kim Tuominen (V).

– Det er jo en god mulighed for også at få en god praktikant efterfølgende, fordi de får et kendskab til eleverne, så de er sikre på, at det er en god praktikant. Det giver også værdi for virksomhederne, siger han.

Udover virksomhedernes interesse, peger Kim Tuominen på lærernes og ledernes engagement som årsag til, at så mange elever er i juniormesterlære.

– En ting er, at man skal have muligheden, men der skal også være nogle lærere, der tager ejerskab og vil det her. På vores skole i Juelsminde er der en lærer, der har taget ejerskab på opgaven og har været ude og lave aftaler med virksomhederne. Det kræver én indgang og en masse ejerskab decentralt ude på skolerne.  Det er det, der skal til for at lykkes, siger han og fortsætter:

– Og så har vi været i gang længe. Også inden lovgivningen kom helt på plads. For vi kunne se, eleverne i målgruppen var der. Særligt dem, der havde lidt ild i røven og simpelthen ikke kunne fokusere på skolen.

Kom i gang

Hvor SMVdanmark peger på fire opmærksomhedspunkter for kommunerne, har Rebild Kommunes Peter G. Hansen også nogle gode råd til de kommuner, der endnu ikke for alvor har fået gang i ordningen lokalt.

– Det vigtigste er, at man interesserer sig for, hvad de unge tænker. Det er derfor, vi har lavet tilbud på hver enkelt skole. Det må man ikke undervurdere, for ellers kan man miste relationen til sin egen folkeskole. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, siger han.

Og så handler det om relationerne til erhvervslivet.

– De skal være gode, så der også er plads til bump på vejen, for det kommer der. Der er nogen, der kommer ud og slår sig. Men virksomhederne skal også være klar over, at det kræver en investering. Man kan ikke bare forvente, at der kommer et ungt menneske ind, og så kører det bare. Det kræver tid og opmærksomhed. Til gengæld kan investeringen på den lange bane ende med, at man får en ny, god medarbejder, siger han.

I Assens Kommune mener man, at det også er et spørgsmål om at komme i gang med ordningen, lyder det fra Jeanette Sandberg.

– Jeg synes sådan set bare, man skal komme i gang. Man skal tænke over, hvor godt det sådan set er for de elever, der kan få lov at gå den vej. Det handler om dialogen på tværs, både med skolerne og virksomhederne. Og så handler det om at have ungdomsvejledningen inde over for at sikre den kontakt og koordinering, der løbende er brug for. Men i bund og grund handler det om åbenhed, dialog og om at tale det positivt op.