Gentofte Kommune gentænker deres arbejdspladser - igen
Ni arbejdspladser i Gentofte Kommune har gentænkt deres arbejdsformer og roller. Nu er 10 nye kommunale arbejdspladser klar. For det giver pote. Arbejdsglæden stiger, mens sygefraværet falder, og det er vigtigt i en tid præget af rekrutteringsudfordringer, lyder det fra HR-chef.
Gentofte er ved at gentænke kommunens arbejdspladser - ikke bare på rådhuset, men i hele kommunen. Foto: Gentofte Kommune
En række kommunale arbejdspladser i Gentofte Kommune er i gang med at gentænke sig selv. De kigger på arbejdsformer og roller som led i projektet ’Gentofte Gentænkt’.
Ni arbejdspladser – herunder både skoler og administrative enheder – har allerede været igennem forløbet, og nu har 10 nye arbejdspladser taget hul på anden runde.
– Første runde begyndte i oktober 2023 med ni arbejdspladser, der blev inviteret til at undersøge og kvalificere, hvordan ledelse og organisering kan designes på nogle nye måder. Afsættet var primært at skabe endnu mere attraktive arbejdspladser og få nogle gode input til, hvad der er brug for i fremtiden, fortæller Trine Jordahn-Nielsen, der er HR-chef i Gentofte Kommune.
Arbejdspladserne blev selv bedt om at bringe nogle cases på banen. Det kunne eksempelvis handle om vagtplanlægning eller teamsamarbejde, som de gerne ville forsøge at gøre på en ny måde. I forlængelse af det har de selv udviklet metoder og systemer, der passer til lige netop deres udfordringer.
– Dem, der har været med, har været dem, der både har kunnet og villet. De har selv haft lyst til det, fordi de grundlæggende tror på, at vi lykkes bedre i fællesskab, og fordi de har set nødvendigheden i at prøve noget nyt af, siger Trine Jordahn-Nielsen og fortsætter:
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her