Han er borgmester i en storby, men KL’s nye formand vil kæmpe for de små

Duften af harpiks og halpomfritter er duften af Peter Rahbæk Juels (S) barndom og ungdom. Som barn og ung tilbragte han nemlig det meste af tiden i hallen i Skjern med en håndbold i hænderne sammen med navne, der i dag er blevet til landsholdslegender. Selv tilbragte han både tid på banen og bænken. I dag sidder alle bevægelserne stadig i kroppen, når han ser en god håndboldkamp. En enkelt gang er han endda trukket i trøjen, efter han havde fået borgmesterkæden om halsen i Odense.

– Men jeg måtte sande, at det ikke er nok at have god kondition. Det er en hård fysisk sport, og timing er alt. Og når man ikke træner jævnligt, så forsvinder timingen simpelthen, konstaterer 48-årige Peter Rahbæk Juel, der derfor holder sig til bænken og borgmesterkontoret.

I år er det 20 år siden, han blev medlem af byrådet i Odense. Næste år kan han fejre 10 års jubilæum som borgmester. Og nu kan han føje endnu en post til cv’et - formand for KL. Men politik kom ikke ind med modermælken. Nærmere farvefjernsynet.

– Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg har været enormt politisk tænkende allerede som barn. Jeg var ung, da der begyndte at komme farvefjernsyn, og jeg kan huske, at der også kom flere livesendinger fra Afrikas Horn, hvor der var hungersnød. Billederne af udsultede børn kom lige ind i stuen i fire farver. Det gjorde enormt stort indtryk på mig, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:

– Det tror jeg, det gjorde på alle. Men det blev siddende i mig. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor livet kunne se så anderledes ud et andet sted i verden. Jeg kunne ikke slippe det.

En sød pige i politik

Men i Skjern var det ikke ligefrem Socialdemokratiet, der var flest medlemmer af. Det var mere et spørgsmål, om man var by-Venstre eller land-Venstre. Og Peter Rahbæk Juel var ingen af delene.

Derfor fortsatte han dagene i håndboldhallen og begyndte på handelsskolen i starten af 90’erne, hvor ungdomsarbejdsløsheden var særdeles høj.

– Der herskede sådan en stemning af: Hvad skal det nytte? Vi bliver alligevel arbejdsløse på den anden side. Men så kom Poul Nyrup Rasmussen (tidl. Socialdemokratisk statsminister, red.) og gjorde noget ved det. Det rokkede noget i mig. Han flyttede mig fra kun at være utilfreds med noget i samfundet til at ville gøre noget ved det. Jeg kunne jo se, det lykkedes ham, fortæller Peter Rahbæk Juel.

Han blev familiens første student. Og den første til at søge ind på universitetet. Det var under studierne i Odense, at han stødte på det politiske miljø, han havde søgt, og blev inviteret til en fest i DSU. Så var kortene lagt.

– Så fandt jeg ud af, at det ikke bare var en nørdet forsamling. Der var også gode fester og søde piger. Man kunne for eksempel finde en sød kæreste, som senere skulle blive ens kone, siger Peter Rahbæk Juel med henvisning til sin kone Christina Rahbæk Juel, med hvem han i dag har to sønner.

Og det var faktisk Christina Rahbæk Juel, der først gjorde karriere som byrådspolitiker. Men allerede midt i sin første periode som byrådsmedlem i Odense havde hun gjort op med sig selv, at hun ikke ville genopstille. Hun ville gøre karriere som embedsmand.

– Så sagde hun, at det da kunne være, jeg skulle prøve at stille op. Jeg var ung og frisk på at prøve det. Men hvis du havde fortalte mig, at jeg ville sidde her 20 år senere, ville jeg sige, du måtte have drukket af natpotten, fortæller han.

Fra midten af bordet

Men Peter Rahbæk Juel faldt for hverdagen og nærheden i kommunalpolitik.

– Du er enormt tæt på menneskers virkelighed. Når man taler om skolepolitik på Christiansborg, er det på de store linjer og baseret på principper. Når vi taler skolepolitik i en kommune, har vi et billede af de skoler og de mennesker, vi taler om. Vi kender dem og møder dem. Nærheden i den demokratiske samtale holder jeg enormt meget af. Jeg vidste ikke, det var så fascinerede, da jeg stillede op. Men jeg tror ikke, man skal undervurdere en kommunes betydning for befolkningens oplevelse af at være forbundet.

Nu skal Peter Rahbæk Juel dog alligevel en smule op i helikopteren. Som kommunernes førstemand er det hele kommunedanmarks sag, han nu skal stå i spidsen for. Peter Rahbæk Juel er dog ikke bange for at flytte sig for langt væk fra hverdagen.

– I KL arbejder vi jo med alt det, der betyder noget for kommunerne i hverdagen og hverdagens rammer. Allerede i den valgperiode, vi netop er gået ud af, har vi set en meget tydelig tendens til, at KL bliver inviteret tættere på de politiske aftaler, der bliver indgået på Christiansborg. Det er jo i erkendelse af, at man på Christiansborg gerne vil have de ting, man beslutter, til rent faktisk også at fungere godt i virkeligheden. Og virkeligheden i et velfærdssamfund som det danske, det er hverdagen, siger Peter Rahbæk Juel, der har været næstformand i KL siden december 2024.

Fællesskabet har altid tiltrukket den nye KL-formand. At han nu skal stå i spidsen for kommunernes fælles interesseorganisation, passer ham derfor særdeles godt.

– Jeg tænker i fællesskaber. Da jeg blev borgmester, startede jeg med at sætte mig ved midten af bordet, fordi det var intuitivt for mig. Jeg starter i øjenhøjde med dem, der gerne vil være med. Men det gav noget uro i embedsmandsrækkerne, griner Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

– Som kommunalt fællesskab har vi en helt unik position i Danmark, fordi vi har adgang til at kunne forhandle vores egne økonomiske rammer, ligesom vi har enormt meget indflydelse på den lovgivning, der bliver lavet, fordi vi bliver taget seriøst. Der er ingen tvivl om, at når kommunerne står sammen, og vi har en klar kurs, så er vi enormt stærke. Og så kræver det en virkelig stærk regering på den anden side at kunne stå op imod det.

Varsler opgør med særlig pulje

Ifølge den afgående KL-formand og nu næstformand, Martin Damm (V), har Peter Rahbæk Juel allerede bevist, at han er klar til at tage nogle slagsmål i kommunernes navn – også med sine egne partifæller.

– Da Peter var udvalgsformand i KL, og der var planer om en ny beskæftigelsesreform, holdt han sig ikke tilbage. Han fyldte rollen rigtig godt ud og var ikke berøringsangst, heller ikke selvom det var nogle af hans egne partifæller, han krydsede klinger med, siger Martin Damm og lægger vægt på, at netop den egenskab er vigtig at have som KL-politiker.

– I KL repræsenterer vi jo kommunerne. Vi kommer alle sammen fra et parti, men i det øjeblik, vi sætter os i KL’s bestyrelse, arbejder vi for kommunerne – uanset hvilken regering, der måtte sidde. Og så skal man heller ikke være skræmt, hvis det er nogle af ens egne, der sidder i regeringen.

For Peter Rahbæk Juel var det helt naturligt at gå op imod sine egne partifæller, da diskussionerne om beskæftigelsesreformen var på sit højeste.

– Jeg synes jo, vi fra KL’s side kom med et voldsomt godt bud på, hvordan man kunne lave en beskæftigelsesreform. Det var ganske enkelt godt arbejde. Og regeringen havde også byttet rundt på rækkefølgen i økonomisk provenu og virkning af reformen. Det kunne vi ikke acceptere fra kommunernes side. Så der var en klar sag at kæmpe for, konstaterer han.

Og han er parat til endnu en kamp med en kommende regering. Peter Rahbæk Juels eget mantra er, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler de svageste borgere. Og med en tilskuds- og udligningsreform på vej, bør det også overføres til det kommunale Danmark, mener han. Nærmere bestemt vil den nye KL-formand have et opgør med puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. 

– Jeg har det egentlig sådan, at vi ikke kan acceptere sådan en pulje som kommuner i Danmark. Forestil dig, hvis det handlede om mennesker. At når vi har lavet vilkårene for resten af befolkningen, så har vi så nogle ”værdigt trængende”, som kan søge julehjælp. Jeg synes godt, man kan sende et tydeligt signal til en kommende regering om, at vi skal have kigget på det her. Det går ikke, at der er kommuner, der har så ringe vilkår for at kunne levere velfærd, at man ovenikøbet har defineret en kategori til dem, siger Peter Rahbæk Juel og understreger, at det ikke har noget med de enkelte kommuners egne evner at gøre.

– Når jeg taler med borgmestrene i nogle af de her kommuner, kan jeg godt se, at deres vilkår for at arbejde sig ud af det ikke er til stede. Jeg ved godt, det ikke er KL, der kommer til at lægge snittet i en ny tilskuds- og udligningsreform. Men jeg synes, systemet i dag er stigmatiserende, og det synes jeg ikke, vi som kommunalt fællesskab kan acceptere.

Under politibeskyttelse

Med 20 års erfaring fra kommunalpolitik har Peter Rahbæk Juel også tidligere kæmpet flere slag. Og han blev landskendt, da han som nyslået borgmester tog kampen op mod banderne i Odense. For da Peter Rahbæk Juel sad overfor en hjemløs, der hver måned fik tæsk og blev frarøvet sine penge af organiserede kriminelle, kunne han ikke lade stå til.

– Jeg kunne se, at de svageste liv i høj grad blev levet under bandernes parallelle retssystem. Det var ikke politiet eller RKI, de var mest bange for. Det var banderne og deres inkassovirksomhed, der indebar bank, afklippede lemmer og andre ting. Det er virkelig brutalt, hvis du først er i kløerne på dem, fortæller Peter Rahbæk Juel.

Fortællingerne fra den hjemløse odenseaner fik indignationen til at rase i Peter Rahbæk Juel. Og da politiet på hans anden dag som borgmester gav ham en orientering om bandesituationen i byen, gik det op for ham, at tingene stod langt værre til, end han havde troet. Og så tog han kampen op.

Men det kom med en pris. Peter Rahbæk Juel blev blandt andet passet op af bandemedlemmer på en tankstation, og fra den ene dag til den anden måtte borgmesteren, der havde små børn derhjemme, leve med politibeskyttelse. Et scenarie, Peter Rahbæk Juel slet ikke forbandt med kommunalpolitik.

– Jeg var til et arrangement om eftermiddagen, hvor jeg godt havde fanget, at der var en del politi til stede. Og da jeg kom hjem, ringede de fra PET og ville gerne tale med mig. Fra da af bevægede jeg mig ikke ud af huset, uden de var med. Det gik uvirkeligt stærkt. Det var ligesom at se en dårlig film. Jeg var bare selv med i den.

Det tvang også Peter Rahbæk Juel til at overveje, om han kunne byde sin familie konsekvenserne af hans job.

– Mine børn har jo ikke valgt, at jeg skal være borgmester. Min kone har heller ikke valgt konsekvenserne af det. Men min kone var virkelig sej. Og hvis jeg bakkede der, ville banderne jo have vundet. Så var det lykkedes dem at intimidere en folkevalgt borgmester, og så havde vi tabt. Det kunne vi ikke.

Det skal nytte noget

Det lykkedes at få lukket banden Black Army, som på det tidspunkt var meget aktiv, ned i Odense, og generelt har kriminalitetsstrukturen ifølge Peter Rahbæk Juel ændret sig.

Men samtidig har historierne om borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er blevet udsat for chikane og trusler – ikke bare fra kriminelle, men også helt almindelige danskere – floreret over hele landet. Også Peter Rahbæk Juel har noteret sig, at der foregår mere.

– Der er flere forsøg på at intimidere også i det offentlige rum. Og så har de sociale medier også skabt en rådden kultur i et skarpt hjørne af internettet, siger Peter Rahbæk Juel, der dog glæder sig over at opleve, at politikerne er blevet gode til at tale om det, de oplever.

Her spiller KL også en rolle, mener han.

– Det kan nogle gange være svært at sige det højt selv, og derfor er der brug for, at KL gør det på vegne af dem, der er folkevalgte – eller på vegne af de kommunale medarbejdere, som oplever det samme. Jeg synes også, der er kommet noget godt ud af det samarbejde, KL har haft med regeringen om flere initiativer til at forbedre rammerne for folkevalgte. Det er helt på sin plads, for vi må aldrig finde os i det. Vi er nødt til at tale højt om det og skubbe igen. Det har alle i befolkningen et ansvar for at gøre, siger Peter Rahbæk Juel.

Kommunerne står dog også overfor andre udfordringer. Overordnet gælder det ifølge den nye KL-formand fortsat om at sikre kommunerne en stærk økonomisk ramme.

– Det sporskifte, det lykkedes at få lavet med regeringen i forhold til økonomiaftalerne, hvor der er mere luft end tidligere, er afgørende vigtigt. Ellers bliver vi ramt af den tilstand, vi allerede er i, på det specialiserede socialområde, hvor effekten af de reformer, man er i gang med at forhandle og vedtage, ikke har tilstrækkelig økonomisk virkning til, at det ikke spiser vores budgetter. Der skal være et rum til at udvikle velfærden, siger Peter Rahbæk Juel.

Men verden har forandret sig og er blevet mere usikker. Det betyder også, at Danmark skal bruge flere penge på forsvar, og at beredskab er rykket helt op på dagsordenen og ikke ser ud til at rykke ned lige med det første.

– Det gør jo ikke kampen om samfundsressourcerne mindre, og når vores sikkerhedsmæssige skal er presset, vil statens ressourcer gå til vores samlede sikkerhed og tryghed som befolkning. Sådan skal det være. Og det betyder, at vi også i kommunerne må være realistiske, hvis vi fortsat skal sidde med ved bordet.

Peter Rahbæk Juel vil under alle omstændigheder lægge sig i selen for at gøre en forskel. Det ligger i hans dna. Det gælder for ham – både som borgmester og KL-formand – om at aflevere et bedre Danmark til næste generation.

– Jeg vil gøre en forskel. Det er helt afgørende. Og det er i virkeligheden mere en etisk forpligtelse, end det er konkret politik. Det er også det, jeg gerne vil måles på. Det skal nytte noget. Og hvis jeg en dag skal tabe et valg, skal det være, fordi jeg prøvede at gøre noget.