Behandling eller fællesskaber: Nu kan lægerne i to kommuner henvise til begge dele

Hvad gør man som læge, når patienten på den anden side af bordet ikke kan hjælpes med medicin eller behandling, men i virkeligheden bare har brug for at blive en del af et fællesskab?

I Norddjurs og Roskilde kommuner laver de en social henvisning.

Roskilde Kommune har allerede arbejdet med sociale henvisninger i et stykke tid. Men nu har de fået fire millioner kroner fra Den Sociale Investeringsfond til – i samarbejde med Landsbyggefonden – at udvide projektet med start i april.   

– Hele det her arbejde med sociale henvisninger er der kæmpestore perspektiver i. Både i forhold til det, vi kan spare som kommune, men i virkeligheden også i forhold til mindre behandling, som jo er regionens omkostninger. Det er virkelig vigtigt for os, hvis vi kan vise, at det kan betale sig at investere i forebyggelse. Det tror jeg på, det kan, siger Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune.

Helt konkret skal investeringen bruges på at finansiere kommunale brobyggere, som er dem, der skal tage imod de sociale henvisninger og fordele borgerne ude i foreningslivet. Og så skal der arbejdes med rekruttering, kommunikation og med at klæde lægerne godt på til den nye måde at tænke på, forklarer borgmesteren.

– Det kræver meget af alle parter. Jeg tror, den største udfordring er, at man skal gøre noget, man aldrig har gjort før. Vores rolle som kommune er i virkeligheden bare at levere infrastrukturen og udvikle en model, man kan henvise på. For de praktiserende læger betyder det, at de ikke kun skal bruge deres primært medicinske blik, men også se, om de her brobyggere kan give noget værdi, siger han og fortsætter:

– Vi har haft nogle pilotprojekter, og vi har fået ret gode tilbagemeldinger fra lægerne. Så nu handler det om at få det skaleret op, få alle læger med, og få endnu flere til at benytte sig af de sociale henvisninger.

Læger har manglet overblikket

I Norddjurs Kommune har de også fået midler fra Den Sociale Investeringsfond. Her er de klar til at gå i luften med sociale henvisninger til august.

En af dem, der er med i samarbejdet, er Jannik Falhof fra Lægefællesskabet i Grenå. Han er praktiserende læge, og han har oplevet, hvordan han nogle gange kan mangle den rette ”medicin”. For ofte handler patienternes problemer om trivsel. For eksempel om deres sociale liv, og hvad de spiser.

– Som praktiserende læge kommer der mennesker ind med alle mulige forskellige problemstillinger. Nogle af dem kan vi tage os af som læger, og så er der andre problemstillinger – for eksempel sociale forhold, ensomhed og motivation til livsstilsændringer, som vi har svært ved at komme til bunds i på den tid, vi har med patienten, siger han og fortsætter:

– Men hvis man kan guide patienterne hen til et sted, hvor de kan blive visiteret til et eller andet tilbud, der passer til dem, vil det til dels være en hjælp for os i almen praksis, men i højeste grad også en hjælp til patienterne.

Han ser frem til, at det ikke længere er op til den enkelte læge at have overblikket over, hvilke tilbud om social eller fysisk aktivitet, der findes derude, men at der bliver ansat personale, som har netop det overblik.

– Så kan vi guide folk videre og sige, ”du har behov for at komme ud og møde nogle mennesker, her er en henvisning til en person, der kan skræddersy et tilbud til dig”. Jeg har aldrig selv haft det fulde overblik over, hvilke tilbud der har været i den retning, men der er jo tusindvis af foreninger, så der er masser af tilbud. Og hvis vi kan guide dem hen til de tilbud, er det en win-win for alle, siger Jannik Falhof.

Flere perspektiver i projektet

Socialchef i Norddjurs Kommune, Marie-Louise Eskerod Ifversen, glæder sig til at tage hul på projektet.

– Der er flere dimensioner i det. Kan vi få mere trivsel, og kan vi give flere adgang til nogle fællesskaber? Og kan vi reducere uligheden i sundhed og måske endda gøre nogle borgere uafhængige af hjælp fra kommunale indsatser? Kan vi i et samspil mellem civilsamfund, kommune, lægepraksis og region gøre noget andet og hjælpe nogle borgere? Det er dét, investeringen går ud på, siger hun.

Ude i Lægefællesskabet Grenå har de praktiserende læger lavet en lille undersøgelse af, hvor mange borgere, de vurderer kunne have gavn af en social henvisning. Undersøgelsen pegede på et sted mellem 15 og 20 procent.

Men Marie-Louise Eskerod Ifversen er spændt på at se, hvad det er for borgere, når ordningen får luft under vingerne.

– Vi er spændt på at se, om det er en gruppe borgere, der har fået hjælp fra kommunen i forvejen eller ej. Det ved vi jo ikke, men det er tesen, siger hun og fortsætter:

– Og så er tesen også, at indsatsen skal kunne reducere behovet for både regionale sundhedsydelser og kommunal hjælp. Det er et forsøg på at gribe tingene an på en anden måde og løse den sundhedsproblematik, vi står med som samfund. Målet med projektet er også, at vores erfaringer skal bruges i en afklaring af, om der er basis for en national model.

Øget livskvalitet og god business case

Roskilde-borgmester Tomas Breddam har selv været på besøg hos en af kommunens praktiserende læger for at opleve, hvad det er for problemstillinger, borgerne kommer med.

– Jeg fik lov at sidde som en flue på væggen en formiddag ude hos en praktiserende læge. Det giver et indblik i, hvad det er for nogle ting, folk kommer til lægen med. Nogle gange er det en konkret sygdom. Andre gange handler det om noget lidt bredere og nogle mere komplekse problemer i deres liv, og om at de har svært ved at finde rundt i alle de mange indgange, der er i velfærdssystemet. Man kunne høre, at det ofte drejede sig om nogle sociale problemer, siger han.

Og det er ikke sundhedsvæsenet, der har løsningen på sådanne problemer. Derfor kan de sociale henvisninger også være med til at aflaste almen praksis, fordi lægerne får mulighed for at vise borgerne videre til en kommunal brobygger, som igen kan vise borgerne videre ud i fællesskaber, aktiviteter eller arbejde, lyder det fra borgmesteren.

Men han ser flere mulige gevinster i ordningen.

– Det handler om at tage udgangspunkt i borgeren og forsøge at skabe noget overskud og kapacitet til at være i de liv, de lever, siger han og fortsætter:

– Der er også en business case i det, men det er det andet, der er drivende.

Samtidig skal det ifølge Tomas Breddam bidrage til at komme med et svar på de udfordringer, der præger vores sundhedsvæsen. Derfor er der flere succeskriterier.

– Vi kan ikke fortsætte med at drive vores velfærdssamfund, som vi driver det i dag. Vi kommer til at mangle nogle hænder. Derfor bliver vi nødt til i langt højere grad at hjælpe hinanden. Hvis vi formår at forny vores velfærdssamfund på den måde, betyder det altså først og fremmest højere livskvalitet og livstilfredshed hos borgerne. Men det betyder også, at der er behov for færre medarbejdere, fordi vi skal senere ind med hjemme- og sygepleje, siger han.

Læge er overbevist

Socialchef Marie-Louise Eskerod Ifversen ser også stort potentiale i arbejdet med sociale henvisninger.

– Lægerne har fået et redskab, som betyder, at de ikke bare kan henvise til noget medicinsk, men også til fællesskaber. Hvis alt det her lykkes, har vi en forventning om, at vi kan reducere ulighed i sundhed, og at vi kan løfte sundhedstilstanden for flere borgere i vores kommune, fordi de bliver en del af nogle fællesskaber, siger hun og fortsætter:

– På samfundsniveau ved vi ikke, hvor gevinsten er henne. Men når vi har en gruppe borgere, der kommer til lægen igen og igen, og medicinsk behandling ikke kan hjælpe, og lægerne peger på, at det, de ofte mangler, er hjælp til at komme ud i nogle af de tilbud, der findes i civilsamfundet, så kan det jo ende med, at vi kan reducere trækket ind i både regionen og kommunen.

Jannik Falhof er næsten overbevist om, at de sociale henvisninger får betydning for sundheden.

– Og hvis bare det lykkes i nogle af tilfældene, når man rigtig langt. Vi ved, at forebyggelse er ekstremt vigtigt i forhold til folks sundhed, men det er ikke noget, vi traditionelt har været gode til at arbejde med i sundhedsvæsenet, siger han.

Han forestiller sig også allerede, hvordan projektet kan udvides.

– Lægerne er jo det sted, folk går hen, når de er bange på den ene eller anden måde, og vi praktiserende læger ser 80 procent af befolkningen i løbet af et år. Så det giver god mening, at det er os, der kan visitere. Men på sigt kan man forestille sig, at kommunale instanser og andre med borgerkontakt også fik muligheden.

Taler ind i sundhedsrådene

I Norddjurs Kommune har Den Sociale Investeringsfond investeret 5,5 millioner kroner i projektet, mens Østifterne investerer 1,5 millioner kroner i kapacitetsopbygning i civilsamfundet.

Samtidig står Østifterne klar med 1,5 millioner kroner til resultatbetalinger til Den Sociale Investeringsfond.

Investeringen skal nemlig betales tilbage, hvis der opnås en række resultatmål. Det skal Norddjurs Kommune gøre i fællesskab med Region Midtjylland, der også er med i samarbejdet.

I Roskilde Kommune skal investeringen også betales tilbage, hvis projektets mål bliver opfyldt. Men her er det alene kommunen, der skal have pengepungen frem. Det er der en årsag til, forklarer Tomas Breddam.

– Jeg tror på, at vi kan få det her til at fungere på vores egen banehalvdel. Vi har allerede sat gang i en stor omstilling af vores velfærdsydelser, som vi nu kan opskalere. Men vi samarbejder jo alligevel tæt med både regionen og med Landsbyggefonden, siger han og fortsætter:

– Og jeg ved, at regionen holder rigtig meget øje med det her, så hvis vi kan vise, at vi ved at lave forebyggende tiltag kan gøre noget, er det jo et oplagt emne for det arbejde, vi skal lave i sundhedsrådene. Kampen omkring at bekæmpe ulighed i sundhed ligger jo entydigt i sundhedsrådene.