Fuldskalaøvelser skal afsløre flaskehalse, før krisen rammer
En krisestab i Aarhus Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning blev torsdag sat på prøve, da de skulle håndtere strømsvigt og evakuering af borgere.
Krisestaben brugte tavle til at koordinere indsatsen. Foto: Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Klokken 9.20 tikkede de første meldinger ind i krisestaben, der var samlet på rådhuset i Aarhus Kommune. Et usædvanligt voldsomt vejrlig med storm og oversvømmelser havde ført til omfattende strømafbrydelser på kommunens plejehjem.
Og på få minutter blev rollerne fordelt omkring bordet. Én skulle skabe overblik over situationen på plejehjemmene. En anden skulle koordinere ressourcer. Samtidig meldte det første dilemma sig: Hvornår er situationen alvorlig nok til, at offentligheden skal orienteres?
Scenariet er fiktivt, men dilemmaerne er virkelige. Torsdag gennemførte Aarhus Kommune en fuldskalaberedskabsøvelse med fokus på, hvordan kommunen bedst styrker beskyttelsen af ældre borgere i en krisesituation – for anden gang i år. I januar gennemførte kommunen nemlig en lignende øvelse.
– Sidste gang vi lavede det her, kunne man mærke på personalet, hvordan de oplevede adrenalin i kroppen. De oplevede fysisk og psykisk stress ved at være i en situation, som var uvant, selvom der var actioncards og papir, siger Metin Lindved Aydin (RV), rådmand for sundhed og omsorg.
Det består krisestaben af
Christian Boel: Leder af Krisestab og direktør for sundhed- og omsorg
Jens Bejer: Forvaltningschef i pleje- og rehabilitering
Heidi Have: Forvaltningschef for ældre og omsorg
Hanne Linnemann: Leder af sundhedsreformsekretariatet
Svend Aage Mogensen: Kommunikationschef
Klaus Bach: Sekretariatschef
Tue Germundsson: Pressechef
Lone Jelle: Sekretær og logfører
Skab overblik og orientér baglandet først
Det samme gjorde sig gældende denne gang. Selvom krisen kun eksisterede på papiret, udviklede scenariet sig løbende. Nye meldinger tikkede ind, opgaverne hobede sig op, og beslutningerne skulle træffes, før alle svar var kendt.
Derfor var stabens syv medlemmer med jævne mellemrum samlet omkring et langbord for at skabe et fælles situationsbillede og afklare de næste skridt.
På kort tid gik krisestaben fra at koordinere indsatsen på tværs af forvaltninger og magistratsafdelinger til at håndtere pressen.
Nogle journalister havde nemlig opsnuset oplysninger om krisesituationen, før der overhovedet var meldt noget officielt ud.
I en reel krise kan usikkerhed sprede sig hurtigt, hvis borgere, pårørende og medier efterlyser svar, før kommunen selv har det fulde overblik.
Derfor konkluderede krisestaben hurtigt, at en officiel melding måtte vente, indtil der var skabt et bedre overblik over situationen.
Samtidig gjorde kommunikationschef Svend Aage Mogensen det klart, at alle skulle orientere deres bagland og forberede dem på, at hændelsen kunne blive langvarig.
For man ved aldrig, hvor længe det står på.
I løbet af øvelsen skulle der både udsendes pressemeddelelser og holdes pressemøde. Foto: Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Vigtigt med klar kommunikation
Som opkaldene gik på runde – altid indledt med ”øvelse, øvelse, øvelse” for at understrege, at der ikke var tale om en virkelig krise – eskalerede situationen.
Flere plejehjem mistede ikke blot strømmen, men også vand og varme. Nogle borgere, der modtager hjemmepleje, manglede hjemmeberedskab. Og driften gik flere steder i stå.
En fuldskala krisesituation var under opsejling.
Derfor skulle krisestaben aktivere tre beredskabsplejehjem, der skulle modtage evakuerede borgere.
Ude på plejehjemmene krævede det også klar kommunikation. Foto: Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Et af dem var plejehjemmet Havkær, hvor Maria Leegård Thomsen er forstander.
– Når man står i en situation, som den vi oplevede i øvelsen, handler det enormt meget om kommunikation og struktur. Vi skal have et godt overblik, og vi skal praktisere sikker kommunikation, så det, der bliver sagt til os, også er det, vi forstår, siger hun.
Forstanderen understreger samtidig, at øvelsen har været med til at styrke personalet.
– Hvis der kommer en situation, hvor vi skal åbne op for vores nødberedskab, så er vi klar til det. Vi ved godt, hvor vi skal gå hen, og hvad vi skal aktivere. Vi kan jo aldrig vide præcis, hvad der vil ske, men jeg har en grundlæggende tro på, at det også er noget, vi kan håndtere, siger Maria Leegård Thomsen.
Til slut i øvelsen skulle deltagerne transporteres til beredskabsplejehjem. Foto: Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Alt kan ske
Det lykkedes også plejehjemmene at få strømmen aktiveret ved hjælp af nødgeneratorer. Og alle tre beredskabsplejehjem var som planlagt klar til at modtage de i alt 19 evakuerede borgere, som i dagens anledning var figuranter.
Men lige da der var styr på situationen, og øvelsen var ved at nå sin ende, skete der noget uventet.
En ny melding lød, at et telefonkabel var gravet over.
Pludselig var nødkaldssystemet, der blandt andet sikrer ældre borgere adgang til at tilkalde hjælp ved fald, ulykker eller akutte sygdomstilfælde, gået ned - en situation lånt fra virkeligheden, hvor omkring 2.000 borgere for et halvt år siden var berørte af en teknisk fejl, der satte nødkald ud af drift i Aarhus Kommune.
Her måtte hjemmeplejen blandt andet i gang med systematisk at besøge flere af de borgere, der har nødkald.
På baggrund af de tidligere erfaringer besluttede krisestaben sig for at flytte nødkaldscentralen til rådhuset, som har nødstrøm og internet. Derudover blev der lavet prioriterede besøgsrunder hos borgerne.
Og netop den type uforudsete hændelser er en af hovedårsagerne til, at kommunen investerer tid og ressourcer i beredskabsøvelser, understreger Metin Lindved Aydin.
– Uanset hvor velforberedte vi tror, vi er, fordi vi har en plan, så opstår der altid noget undervejs, som man ikke har forudset. Der er altid nogle øjenåbnere undervejs. Derfor er det vigtigt, at vi øver os ude marken, fordi der er nogle oplevelser og opdagelser derude, som man ikke kan læse sig til, understreger rådmanden.
For i den virkelige verden kan man aldrig vide, hvad der sker.
– Der er stadig scenarier, vi ikke har øvet os på. Men jeg er sikker på, at hvis ikke vi havde gjort det her, så var vi værre stillet, siger Metin Lindved Aydin og fortsætter:
– I virkeligheden skal vi lave øvelser på alle vores plejehjem. Der skal ikke være nogen af vores 7.500 medarbejdere i hjemmeplejen, på plejehjem og i sundhedsenhederne, som ikke har været i kontakt med det her, afslutter han.
For at danne et ordentlig overblik afholdte krisestaben løbende møder. Foto: Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune