Gå til hovedindhold
Borgerinddragelse

Kommunaldirektører: Her er barriererne for god borgerinddragelse

Tænketanken Mandag Morgen har sammen med Kommunaldirektørforeningen spurgt landets kommunaldirektører, hvordan det står til med borgerinddragelsen i kommunerne. Der er mange barrierer, men lykkes inddragelsen, er det sundt for demokratiet, lyder det.

Borgermøder, borgersamlinger og borgerforslag. Der er mange måder at inddrage på, og der er mange barrierer, der kan stå i vejen for at lykkes. Foto: Line Bisgaard

10. 11. 2026 - kl. 15:04
Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Der er skruet op for borgerinddragelsen i landets kommuner, hvor det er højt prioriteret blandt både byråd og borgmestre.

Men hvor meget værdi skaber det for kommunen, når borgerne inviteres til dialog?

Spørger man kommunaldirektørerne – og det har Tænketanken Mandag Morgen gjort i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen – vurderer 43 procent, at borgerinddragelse har skabt en høj grad af værdi i den sidste valgperiode. I 2021, da undersøgelsen blev lavet sidst, gjaldt det 69 procent af kommunaldirektørerne.

Lige godt halvdelen vurderer, at borgerinddragelsen samlet set har været en succes i den seneste valgperiode. Og hver fjerde mener, at det er lykkedes at bruge borgernes input i politikudviklingen.

Sådan lyder nogle af undersøgelsens hovedkonklusioner.

– Det er stadig en topprioritet for kommunerne at inddrage borgerne i beslutningsprocesserne, men tallene viser klart, at det for mange er svært at gøre i praksis, siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken mandag Morgen, i en pressemeddelelse.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her