Genvejsfærger binder landdistrikterne sammen: ”Det er vores mulighed for at se hinanden”
10 kommuner vil have kommunale genvejsfærger på finansloven. Det er regeringens mulighed for at vise, at de virkelig vil landdistrikterne, lyder det fra borgmester Per Bach Laursen (V).
Foto: Morsø Kommune
Rundt omkring i landet hjælper otte såkaldte genvejsfærger med at binde Danmark sammen. Genvejsfærgerne er ikke den eneste vej fra A til B, men som det ligger i navnet, er de genveje.
Fra Thyborøn til Agger. Fra Hundested til Rørvig. Fra Hvalpsund til Sundsøre.
Nu er færgernes fremtid truet.
Det har fået de 10 kommuner, der driver færgerne, til at gå sammen om et fælles brev til økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr og by-, land- og transportminister Signe Munk (SF).
”De færgeruter, der forbinder Danmarks yderområder og binder landsdelene sammen på tværs af sund, bælt og fjord, er udfordrede økonomisk og flere er udfordrede på deres overlevelse. Disse genvejsfærger er ikke blot nostalgiske levn fra en svunden tid. Tværtimod spiller de hver eneste dag en aktiv rolle i at sikre, at den regionale og lokale infrastruktur hænger sammen. Det gælder særligt landdistrikter og yderområder, der hvor der er længere mellem husene,” indledes brevet, som er sendt af Morsø-borgmester Jens Dahlgaard (S) og Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, på vegne af kommunerne.
Og genvejsfærgerne er ikke bare et spørgsmål om magelighed. Det sparer også CO2, når bilerne ikke skal køre så langt, og færgerne gør det muligt for medarbejdere at arbejde i virksomheder på den anden side af vandet og for venner at komme hinanden ved.
Spørger man Per Bach Laursen (V), borgmester i Vesthimmerlands Kommune, der er forbundet til Skive Kommune med en af genvejsfærgerne, er færgen afgørende.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her