Kan kål fra Amager blive Danmarks svar på parmaskinke? Nu lanceres kommunalt arbejdsfællesskab om lokale fødevarer
Lokale fødevarer sikrer både mad på hylderne i krisetid og lokal erhvervsudvikling. De kan skabe vækst i Danmarks yderområder og gøre noget ved den kommunale selvforståelse. Nu skal konference og nyt arbejdsfællesskab hjælpe kommunerne med at gå om bord i dagsordenen.
Foto: Colourbox
Vi skal tale meget mere om mad. Vi skal gå mere op i, hvad vi putter i munden. Og det, vi putter i munden, skal gerne være så lokalt som muligt.
Det mener Jesper Zeihlund, der er direktør i brancheforeningen Lokale Fødevarer Danmark.
Og det handler om mange forskellige ting.
– Mange borgmestre siger, at lokale fødevarer er en styrkeposition. Når jeg spørger, hvad de mener med det, og hvad de vil bruge det til, bliver det tit degraderet til noget feel good og noget med turisme. Det er dejligt, at man har en masse små producenter. Men det har ikke den store samfundsbetydning, siger han.
Han peger på, at et af de helt store potentialer på området er bedre forsyningssikkerhed.
Under coronapandemien kunne vores forsyningssårbarheder ses på hylderne i supermarkederne. Der var simpelthen varer, man ikke længere kunne få, fordi vi ikke selv producerer dem, og producenterne og distributørerne andre steder i Europa var lukket ned.
– Coronapandemien viste, at vores fødevaresystem er globalt, brutalt og handler om laveste pris og billigste arbejdskraft. Store enheder i Syd- og Mellemeuropa lukkede ned, og det skabte huller på hylderne. Det viste, at vi godt kan få problemer med forsyningssikkerheden. Det gjorde også krigen i Ukraine, siger Jesper Zeihlund.
Og hvis vi skal have bedre forsyningssikkerhed, begynder det med at skabe bedre muligheder for, at danske producenter kan leve af deres arbejde, mener han.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her