Chikane af politikere truer demokratiet: Nu går KL med i fælles indsats

Trusler, spytklatter og råb på gaden er grov chikane, der både går ud over den enkelte politiker, men også vores demokrati.

En ny undersøgelse om chikane, som Epinion har gennemført for Folketinget, KL og Danske Regioner, viser nemlig, at chikane kan afholde borgere fra at engagere sig i politik og deltage i den offentlige debat.

Blandt 1.015 danskere ser 87 procent chikane af politikere som et problem for demokratiet, mens 73 procent mener, at den kan afholde borgere fra at engagere sig politisk.

Derfor går KL nu sammen med Folketinget og Danske Regioner om en fælles indsats, der blandt andet skal munde ud i en kampagne. Samtidig vil parterne styrke samarbejdet om at dele erfaringer og udvikle løsninger, der kan forebygge og modvirke politisk chikane.

Ifølge Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL, viser undersøgelsen, at chikane ikke kun rammer politikere, men også lokaldemokratiet.

– Vores lokaldemokrati bygger på, at mennesker frivilligt stiller sig til rådighed for deres lokalområde og kommune, samtidig med at de har et arbejde, studerer eller har andre forpligtelser. Derfor har vi alle en interesse i, at de mennesker, der tager ansvar for fællesskabet, ikke skal føle sig utrygge ved at påtage sig opgaven, siger han til Danske Kommuner.

Leif Lahn Jensen (S), 1. næstformand i Folketingets præsidie, skal stå i spidsen for indsatsen og understreger, at det er gået for vidt.

– Problemet opstår, når mennesker bliver truet, ønskes døde eller føler sig reelt utrygge. Jeg har selv fået et trusselsbrev, hvor mine børn blev truet. Og jeg har også oplevet folk råbe efter mig og gå lidt for tæt på mig på gaden. Jeg er nok en af de heldige. For jeg kan se, at andre kolleger oplever langt værre ting, siger han.

Leif Lahn Jensen peger samtidig på, at det også er frivillige omkring politikerne, der oplever chikane.

– Når vi er ude på kampagner, oplever flere og flere af dem, der hjælper med at hænge plakater op, at de bliver råbt ad, spyttet efter og mødt med en langt grovere tone. Der er generelt kommet en større grovhed over for politisk engagerede mennesker, siger han.

– Vi vil ikke acceptere forråelse

Ifølge Leif Lahn Jensen er det også blevet svære at finde kandidater.

– Jeg hører ofte fra dygtige mennesker, at de ikke gider bruge deres fritid på politik, hvis belønningen er at blive svinet til og frygte for sig selv eller deres familie, fortæller han.

KL’s formand ser samme udvikling.

– Hvis vi accepterer, at den demokratiske samtale bliver forrået, og at man kan bringe chikane og grænseoverskridende adfærd ind i de politiske diskussioner, så gør vi vilkårene dårligere for dem, der stiller op. Samtidig ser vi, at nogle trækker sig fra den demokratiske samtale, og så overlader man banen til dem, der opfører sig mest grænseoverskridende, slår Peter Rahbæk Juel fast.

Det understreger behovet for, at flere parter nu står sammen om at sige fra, mener han.

– Når Folketinget, KL og Danske Regioner går sammen om indsatsen, er det et signal om, at vi ikke vil acceptere forråelse i den demokratiske samtale eller chikane af folkevalgte. Undersøgelsen viser, at problemet er alvorligt, og derfor er der behov for en fælles indsats på tværs af hele det politiske Danmark, siger KL-formanden.

Leif Lahn Jensen håber på, at den fælles indsats er med til at hjælpe den enkelte, give dem redskaber og vejledning og hjælpe dem med at finde ud af, hvor de skal henvende sig, hvis de bliver udsat for chikane.

– Hvis flere begynder at sige fra over for chikane, er vi på rette vej. Hvis færre politikere oplever chikane, og det bliver lettere at rekruttere kandidater, så ved vi, at indsatsen virker. Hvis vi kan skabe større tryghed og en bedre debatkultur, så vil jeg tænke, at vi er på vej i den rigtige retning, siger han.

Kampagnen mod chikane i politik netop sendt i udbud. Den har et samlet budget på tre millioner kroner og forventes at blive lanceret i efteråret 2027.

Håbet er, at kampagnen kan bidrage til at ændre udviklingen.

– Den skal bidrage til at skabe opmærksomhed om problemet, så vi kan få skabt nogle forandringer. Det handler i sidste ende om at bevare den demokratiske kultur og den tillid, som vores samfund bygger på, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.