På Mors vil de klare sig selv – men der bliver brug for hjælp fra de rige, siger Hummelgaard

I stueetagen i det gamle jernstøberi, der i dag huser Morsø Folkebibliotek, var alt, som det plejede mandag formiddag. En enkelt fik afleveret sine udlånte bøger, mens der blev læst højt for en gruppe børn i et hjørne af biblioteket under en guirlande med halloweengræskar.

Men på bibliotekets 2. sal var der straks flere jakkesæt, computere og papirer. For her havde en god håndfuld medarbejdere fra Finansministeriets departement taget den knap 400 kilometer lange tur til Mors og var rykket ind på biblioteket for en dag for at møde borgere, borgmester, kommunale embedsmænd og lokale repræsentanter fra foreninger og organisationer.

Alt sammen foranlediget af finansminister Peter Hummelgaards (S) ønske om – med egne ord – at lytte og sætte fokus på den geografiske ulighed i landet. Og regeringen har da også bebudet både en udligningsreform og en helhedsplan, som skal tage livtag med netop det.

– I struensee-værelset i Finansministeriet tager vi næsten hver dag imod gæster fra Danmarks største NGO’er, organisationer og virksomheder. Hvis vi skal have bragt Danmark i bedre balance, kræver det også dialog med dem, der driver udviklingen lokalt. Jeg rejser ofte rundt i landet og møder folk fra alle egne, men for at komme et spadestik dybere, vil jeg nu flytte Finansministeriet rundt i landet for at lytte, lød det fra finansministeren i en pressemeddelelse, da nyheden om hans tour rundt i landet blev annonceret.

Og det var det, der gjorde mandagen på Morsø Folkebibliotek langt fra almindelig. Der var udvalgte borgere, som fik mulighed for at møde ministeren og dele deres budskaber. Dansk Industri og Dansk Metal var også blandt dem, der fik tid med ministeren. Og så selvfølgelig Morsøs borgmester, Jens Dahlgaard (S).

– Jeg fik fortalt, både hvad vi kan, og hvad vi skal have hjælp til. Morsø er jo et sted, hvor vi kan rigtig meget, og det synes jeg faktisk også er vigtigt at få sagt, så det ikke bare bliver en klagesang. Det synes jeg ikke, det skal være, siger Jens Dahlgaard og fortsætter:

– Men vi er udfordrede. Vi er sådan set dygtige nok til at tilpasse, skære og udvikle. Men vi kan ikke få vores indtægter op, for vi har ikke et stort nok indtægtsgrundlag.

Morsø Kommune står i samme situation som mange andre af landets landkommuner. Med en voksende ældrebefolkning og en tilsvarende mindre gruppe i den arbejdsdygtige alder er der flere borgere, der har brug for hjælp fra kommunen, mens dem, der kan bidrage til kommunekassen, bliver færre. Og det udhuler kommunens økonomi.

Derfor har kommunen også netop besluttet at lukke én skole og to børnehaver i forbindelse med budgetlægningen.

– Det har jeg det rigtig skidt med. Men det er jo sådan nogle tunge beslutninger, vi er nødt til at tage, konstaterer Jens Dahlgaard.

Ikke stolte af særtilskud

Og skolelukninger og børnehavelukninger er noget, der kan mærkes i lokalbefolkningen. Derudover er det særligt manglen på arbejdskraft, som ifølge Jens Dahlgaard bekymrer borgerne.

– Vi har stort set ingen ledighed, men når jeg er på besøg i industrien, er det, der fylder, om de kan få arbejdskraft om 10-15 år. Det bekymrer dem, siger borgmesteren.

Derfor var hans budskab til Peter Hummelgaard da også helt klart: Opskriften på at holde liv i landdistrikterne er penge og frihed.

– Hvis vi kunne få lavet en udligningsreform, hvor vi fik lidt mere, så kunne vi faktisk godt klare resten selv. Og så vil vi gerne have lov til lidt mere. Nogle gange vil vi gerne gøre ting som kommune for at udvikle vores ø, men så bliver vi mødt af lovgivning og styrelser og så videre, siger Jens Dahlgaard og nævner et eksempel:

– På Nordmors vil man gerne lave et feriehotel i Ejerslev Havn, hvor det ligger rigtig flot. Men vi møder nogle regler, der gør, at vi ikke selv kan få lov til at bestemme, hvor det ligger bedst. Det tror jeg altså, at vi i kommunalbestyrelsen og borgerne godt ved. Og det bør man også have tiltro til, at vi ved.

Og så er der særtilskuddet. Morsø Kommune fik for nylig 45 millioner kroner i særtilskud efter at have søgt 63 millioner, og selvom det er en kærkommen økonomisk håndsrækning, er det også et stempel, bemærker Jens Dahlgaard.

– Vores borgere er jo ikke særlig stolte af, at vi får særtilskud. Det er nødvendigt for os, men særtilskud er jo ikke noget, der taler os op. Og det er ret afgørende, hvordan det bliver taget ned. Så jeg ville ønske, at man kunne kalde det noget andet. Og jeg synes, at det er forkert, at nogle kommuner er helt afhængige af særtilskud. Jeg forventer ikke, at man laver en udligningsreform, som rammer 100 procent. Men hvis vi bare kunne komme op på 80-90 procent, så ville det være rigtig godt.

Gør skade på fællesskabet

Peter Hummelgaard er ikke i tvivl om, at Danmark er præget af geografisk ulighed.

– Den viser sig jo i særdeleshed i forhold til den målbare og mærkbare forskel, der er i kvaliteten af velfærden. I de kommuner, hvor man i øvrigt oplever de største besparelser på velfærden, har man samtidig den højeste kommuneskat i et desperat forsøg på at få det til at løbe bare en lillebitte smule rundt, siger Peter Hummelgaard til Danske Kommuner.

Finansministeren lægger ikke skjul på, at han er bekymret for, hvad uligheden kan gøre ved vores samfund.

– Jeg frygter, det gør skade på vores fællesskab, og at sammenhængskraften bliver udhulet. Ulighed er ikke godt for nogen eller noget i et samfund. Og slet ikke et samfund, der baserer sig på en høj grad af fællesskab og tillid, som vi har, siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

– Det er jeg i meget høj grad bekymret for, og det er også en af grundene til, at jeg gerne vil rykke ikke bare mig selv, men også ledende medarbejdere i Finansministeriet med ud i landet. De input, jeg får, er ikke bare nogle, jeg får, men nogle, Finansministeriet får, og det er vigtigt. For det er det, vi skal bruge i vores værksted til at se, om vi kan skabe en politik, hvor vi får det fulde regnestykke med.

Et statsligt engagement

Regeringens svar skal være en udligningsreform og en helhedsplan for Danmark. Og her peger finansministeren – ligesom Jens Dahlgaard – på penge og frihed. En af dagens samtaler gjorde det samtidig klart for ministeren, hvordan regler kan spænde ben for lokale initiativer.

– Jeg talte med en kvinde, som gerne vil drive et gårdbageri på en gård, hvor der tidligere har været landbrug. Men hun støder på et hav af regler, som blokerer for den ambition. Alle de regler har vi jo skabt i en god mening, men det er jo ikke sådan, at hvis der ikke bliver gårdbageri dér, så rykker der en anden virksomhed ind. Alternativet er, at den bare ender med at stå tom og forfalde, siger Peter Hummelgaard og fortæller om sin egen barndom.

Han voksede op på Amager i 1980’erne, og da var hovedstadsområdet noget ganske andet, end det er i dag.

– Da hovedstadsområdet var allermest på spanden, var det bestemt ikke noget, der var værd at skrive hjem om, og der, hvor jeg er vokset op, stod der faldefærdig og forladt industri, og vi børn legede i ruinerne, siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

– Det var et område, som i den grad blev løftet og hjulpet på vej af et meget stort statsligt engagement, via kloge og innovative politiske beslutninger, men også ved hjælp af resten af Danmarks meget store håndsrækning.

Det er det engagement, som de kommuner, der har det svært i dag, nu skal mærke, lyder det fra finansministeren.

– Der er behov for det samme statslige engagement. Og der er behov for, at de rigere dele af Danmark nu også hjælper med at løfte de dele af Danmark, der har det svært. Vi er nødt til at diskutere, hvordan vi finder en bedre indretning, så det er nogle mere rimelige faktorer, der spiller ind, når vi vurderer, hvordan vi skaber en økonomi, så alle børn i Danmark har en god skole at gå i.

Skal tro på, det kan lade sig gøre

En af de skoler er Morsø Kommune nu nødt til at lukke. Men midt i budgetlægningen kom regeringen pludselig med en pulje på 500 millioner kroner frem mod 2030 med det mål at bremse skolelukninger. Et ”fint tiltag”, siger Jens Dahlgaard, der er glad for, at regeringen sætter ind der, ”hvor det kan mærkes” i landkommunerne.

– Om det så lige skal være puljer, kan man diskutere, for dem skal man søge, og så skal man gå og vente. Og så løser det ikke vores grundlæggende udfordring, konstaterer han.

Men han går opløftet fra Finansministeriets besøg i Nykøbing Mors – som bragte antallet af ministerbesøg i Morsø Kommune op på fire, siden den nye regering trådte til før sommer.

– Jeg mærker faktisk en oprigtig vilje til at ændre vores grundvilkår som landkommune, og at regeringen er oprigtigt interesseret i at forsøge at finde løsninger. Nogle vil sige, at man sikkert ikke kan løse det 100 procent. Det er måske også rigtigt. Men vi kan i hvert fald blive noget bedre, end vi er nu, og bliver der ikke ændret nogle ting, så lukker man lige så stille området, siger Jens Dahlgaard og fortsætter:

– Vi har jo også betalt skat til, at man i København kunne få lavet metro og sådan nogle ting. Nu er det os, der skal have hjælp til at bygge videre. Lige nu har vi en stor gruppe ældre borgere, men kigger vi 20 år frem, ser vores demografi anderledes ud. Så vi skal tro på, det kan lade sig gøre. Men så skal vi ikke lukke landdistrikterne ned. Så skal vi faktisk sørge for, at de også er der til den tid.

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) deltog også i besøget i Nykøbing Mors, men ønskede ikke at stille op til interview med Danske Kommuner.