Ingen mobiler i skolen og ny takstmodel for botilbud: Her er regeringens lovprogram

Tirsdag blev folketingsåret 2026/27 skudt i gang. I samme ombæring har regeringen præsenteret sit lovprogram for folketingsåret.

Statsminister Mette Frederiksen (S) indleder lovprogrammet med at ridse hovedtemaerne op. Det handler om sikkerhed og oprustning, sammenhængskraft, udvikling af velfærdssamfundet, trivsel og læring i skolerne, begrænsninger på sociale medier, yderligere hjælp til dem, der har mindst, hårdere værktøjer mod banderne og en stram udlændingepolitik.

Her er de vigtigste kommunale nedslag på de enkelte ministerområder.

Beskæftigelsesministeren

På beskæftigelsesministerens område er der allerede i oktober lagt op til ny lovgivning på førtidspensionsområdet.

Et lovforslag, der udspringer af en aftale fra 2025 mellem SVM-regeringen, LA, K og DF, skal sikre systematisk gennemgang af udvalgte sager fra bestemte boligområder for at vurdere, om der er personer, som ikke opfylder betingelserne for den tilkendte førtidspension.

I den forbindelse etableres en regionalt forankret struktur af udvalgte kommuner, der får kompetence til at træffe afgørelser i sagerne.

Samtidig byder lovforslaget på nye regler, som giver førtidspensionister pligt til at møde til samtaler eller andre tilbud, hvis kommunen har grundlag til at antage, at arbejdsevnen er forbedret.

I oktober fremsættes også flere lovforslag, der udmønter dele af beskæftigelsesreformen og indeholder en ny hovedlov.

By-, land- og transportministeren

By-, land- og transportministeren kommer også i oktober med et lovforslag, der berører kommunerne.

Det drejer sig om et forslag til en ekspropriationslov, der skal samle de gældende regler for ekspropriation i en samlet hovedlov og gøre dem mere gennemskuelige for borgere såvel som virksomheder og myndigheder.

Samtidig samles de statslige taksationskommissioner og kommunale overtaksationskommissioner, der behandler klager over erstatning i forbindelse med ekspropriation, i to taksationsklagenævn. Det skal give større ensartethed i erstatningen på tværs af landet.

Også i oktober fremlægges et forslag om ændring af både planloven, naturbeskyttelsesloven, byggeloven og lov om husdyrbrug, som skal give bedre udviklingsmuligheder for landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning.

Lovforslaget skal gøre det lettere at tilpasse sin bolig og udvikle virksomheder i landdistrikterne og stille større krav til sikring mod oversvømmelse og erosion.

I november vil ministeren fremsætte forslag om ændring af planloven og lov om boligforhold, så kommunerne får mulighed for at planlægge for boliger til ejerbeboelse. Det skal understøtte, at der opføres flere ejerboliger til gavn for beboersammensætningen i byerne.

I februar kommer endnu et lovforslag, der skal sikre boliger. En ændring af planloven og naturbeskyttelsesloven skal give kommunerne mulighed for at fremme midlertidige boliger til veteraner og socialt udsatte i landzoner. Samtidig skal forslaget give kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser om skilte i lokalplanlagte erhvervsområder ved motorveje.

Samme måned kommer ministeren med et lovforslag, der skal styrke tilsynet med sommerhuslovens regler og håndhævelsen af dem – herunder blandt andet reglerne om lofter for udlejning til ferie- og fritidsformål.

Børne-, ældre- og boligministeren

Børne-, ældre- og boligministeren har også flere lovforslag på tegnebrættet.

I oktober fremsættes forslag om en ændring af dagtilbudsloven, så loftet for forældrebetalingsandelen sænkes.

I november vil ministeren komme med et lovforslag, der skal give kommunalbestyrelserne mulighed for egenhændigt at aktivere regler om beboermaksimum. Samtidig skal lovforslaget hæve maksimumbøden for overtrædelse af bopælspligtsreglerne.

Til februar skal et lovforslag udmønte dele af sundhedsreformen ved at integrere den kommunale sygepleje i sundhedsloven i helhedspleje efter ældreloven.

Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren

På erhvervs- og konkurrencekraftsministeriets område kommer i oktober et lovforslag, der følger op på dele af økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2025, ved at ophæve tilbudsloven for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi på 41,2 millioner kroner.

Lovforslaget har samtidig til formål at understøtte ordentlige løn- og arbejdsvilkår ved at indføre krav i bygge- og anlægskontrakter over tærskelværdien.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, energi- og forsyningsministeren kommer i november med et lovforslag, der skal sætte et maksimalt omkostningsniveau på kommunalbestyrelsens indsamling af emballageaffald som følge af det udvidede producentansvar.

Lovforslaget skal sikre, at kommunalbestyrelsens omkostninger ved indsamling af emballageaffald ikke overstiger et omkostningseffektivt niveau.

I januar kommer ministeren med et lovforslag, der skal øge afstandsgrænsen for retten til salgsoption for naboer til store solcelleanlæg fra 200 til 275 meter. Rammerne for VE-ordninger skal justeres, så reglerne bliver enklere, og uhensigtsmæssigheder afskaffes, og den samlede administration af ordningerne forbedres.

Miljøministeren

Miljøministeren vil med et lovforslag i oktober skrue op for beredskabsniveauet i vandsektoren. Med baggrund i den sikkerhedspolitiske situation skal lovforslaget sikre miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskabers beredskabsplanlægning og gennemførelse af foranstaltninger til at forebygge og håndtere hændelser.

Til december fremsættes lovforslaget om et sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter spildevandsslam og forurenet jord. Samtidig vil lovforslaget give ministeren bemyndigelse til at udpege sårbare grundvandsdannende områder.

Skatte- og vækstministeren

Skatte- og vækstministeren vil til februar fremsætte et lovforslag, der har til formål at lægge afgifter på CO2-udledninger fra kulstofrige landbrugsjorder. Det skal være med til at understøtte udtagningen af kulstofrige landbrugsjorder ved at styrke incitamentet for lodsejere til at indgå i udtagningsprojekter.

Socialministeren

På socialministerens område kommer i oktober et lovforslag, der sikrer hjemmel til at etablere nye afklaringspladser, som skal skabe sammenhæng mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien, så borgeren hurtigt kan hjælpes videre til de rette sociale indsatser efter udskrivelse fra den regionale psykiatri.

I oktober kommer også et forslag til en ændring af lov om social service, der skal give kommunerne juridisk grundlag for at udlevere kompressionsprodukter til borgerne.

I samme omgang skal et andet lovforslag give hjemmel til at pålægge kommunalbestyrelser at udvide forpligtende kommunale samarbejder til også at omfatte opgaver på børneområdet, som ikke allerede er omfattet. Det skal understøtte en bæredygtig sagsbehandling og styrke retssikkerheden for børn, unge og familier.

Som opfølgning på aftalen om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud mellem SVM-regeringen, LA, K og RV, kommer til november et forslag, der vil skærpe reglerne om brug af straffeattester, udvide karantænereglerne og fjerne kommunernes mulighed for at placere borgere i ikke-godkendte tilbud.

Til januar fremsættes et forslag om en ny takstmodel for botilbud og ydelser efter serviceloven. Det skal forbedre sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og understøtte gennemsigtighed i pris og kvalitet og sammenlignelighed på tværs af tilbud.

I januar kommer også forslag om en udvidet refusionsordning for bostøtte efter Housing First-tilgangen, en forlængelse af refusionsperioden for ophold på herberg, etableringen af bemyndigelse til at socialministeren kan fastsætte loft over taksterne for krisecentre og herberger samt krav om driftsaftale for ikke-offentlige herberger.

Februar byder på et lovforslag, der skal forenkle reglerne om hjælpemidler, så borgerne oplever kortere ventetid og smidigere visitation. Lovforslaget skal samtidig etablere en ny model for udlevering af hjælpemidler og behandlingsredskaber, der gør det tydeligt, hvilken myndighed der er ansvarlig for finansiering og udlevering af produkterne.

Sundhedsministeren

På sundhedsministerens område kommer i oktober et lovforslag, der udmønter dele af sundhedsreformen. Lovforslaget vil blandt andet indeholde en takstordning for sundheds- og omsorgspladser, der understøtter, at kommunerne har et medansvar for patienterne.

Til november kommer et lovforslag om at give gratis tandpleje til bestemte grupper, som er første led i indfasningen af regeringens ambition om gratis tandpleje til udsatte grupper.

Til januar kommer et lovforslag, der skal sikre gratis tandpleje til førtidspensionister.

Februar byder på et forslag til en ny folkesundhedslov, der skal styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne. Loven, der udspringer af sundhedsreformen, forpligter kommunerne til systematisk og på tværs af områder at arbejde for at styrke folkesundheden og mindske uligheden i sundhed.

Undervisningsministeren

Undervisningsministeren har også en række forslag på vej. I oktober fremsættes et forslag, der vil fastsætte tydelige regler for skolens omsorgsansvar og sikre personalet mulighed for at gribe fysisk ind overfor elever, der væsentligt forstyrrer undervisningen eller i forbindelse psykiske krænkelser.

Til februar kommer ministeren med et forslag om at indføre minimumsnormeringer i perioden mellem dagtilbud og skolestart, så de også gælder, når barnet starter tidligere i SFO eller fritidshjem.

Februar byder også på et forslag om et nationalt forbud mod mobiltelefoner og andre private elektroniske enheder – med undtagelse af computere og tablets til undervisningsbrug – i undervisningen. Samtidig skal lovforslaget indføre krav om indholdsfiltrering på skolernes og institutionernes netværk, så eleverne ikke kan tilgå hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Derudover kommer i februar et lovforslag, der skal styrke den tidlige og forebyggende indsats og sikre hurtigere hjælp til elever med særlige behov og elever med højt fravær.

Økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og indenrigsministeren vil til november fremsætte forslag om en lov, der blandt andet har til formål at forhøje ø-tilskuddet til små ø-kommuner. Derudover indfører loven en ny model for regionernes finansiering som opfølgning på sundhedsreformen.