Civilsamfundet er afgørende for kommunernes beredskab: 6 nye anbefalinger skal styrke samarbejdet

Kommunerne har en nøglerolle, hvis krisen rammer, men kommunerne kan ikke løfte beredskabsopgaven alene. Det kræver samarbejde på tværs af myndigheder – og så skal civilsamfundet med.

Civilsamfundet kan nemlig noget andet end kommunerne. De lokale foreninger kender lokalområdet og borgerne indgående og kan træde til med hjælp, når situationen kalder på det. Samarbejdet er afgørende.

Nu har KL lavet seks anbefalinger til, hvordan man kan gribe det an, som bygger videre på de lokale samarbejder, der allerede findes.

– Det er kommunernes ansvar at sikre danskernes tryghed under en krise, og det forbereder vi os på hver eneste dag. En stor del af det er at inddrage civilsamfundet, for fodboldtræneren, besøgsvennen og de mange lokale foreninger har enormt meget viden om lokalområdet og om de borgere, som kan få brug for hjælp, hvis krisen rammer, siger Lone Loklindt (R), formand for KL’s kultur-, erhvervs- og samfundssikkerhedsudvalg, i en pressemeddelelse.

Det handler blandt andet om at inddrage civilsamfundet, allerede inden krisen rammer, og om at bygge videre på de samarbejder og fællesskaber, der allerede findes lokalt – for eksempel de lokale idrætsforeninger og kirker.

– Vi ser allerede gode samarbejder mellem kommunerne og civilsamfund. Dem skal vi tage afsæt i, når vi arbejder med at sikre et robust beredskab. Det vigtige er, at kommunen har en tydelig retning for samarbejdet, inviterer til dialog og at der er klarhed om roller og en fælles forståelse af, hvordan partnerne handler i en krisesituation, siger Lone Loklindt. 

Sammen med anbefalingerne fremhæver KL også 11 cases, der viser, hvordan kommuner og andre lokale aktører allerede har grebet samarbejdet an rundt omkring i landet.

I Boeslunde er de klar

Blandt andet fremhæves det lokale beredskab i landsbyen Boeslunde i Slagelse Kommune.

Her har sognepræst Birgitte Saltorp taget initiativ til et lokalt beredskabssamarbejde, der blandt andet involverer det lokale vandværk, den lokale købmand, kontaktpersoner på de enkelte gader – og selvfølgelig kirken.

– Vi tror ikke, der sker noget, men vi vil hellere være forberedt, hvis der gør. Vi har jo flåden liggende ude i Korsør, så der er mange ting, der skal tænkes ind, fortæller hun til Danske Kommuner

Det begyndte med, at præsten og en række aktører fra landsbysamfundet satte sig sammen og talte forskellige risikoscenarier igennem.

– Fra småtingene til det værst tænkelige. Det værst tænkelige hos os ville være, at flådehavnen i Korsør blev bombet, og der kom flygtninge ned til os, som vi skulle indkvartere og skaffe mad til. Vi regner ikke med, at det sker, men vi vil hellere have tænkt på det – og tænkt over, hvor vi kan indkvartere dem, siger Birgitte Saltorp.

Og det lokale beredskab har tænkt over det meste. For eksempel har de forskellige procedurer ved en strømafbrydelse afhængigt af afbrydelsens varighed.

– Under normale omstændigheder går strømmen kun ganske kortvarigt, og så er det bare et spørgsmål om, at jeg skal kunne føre personregistrering, at købmanden skal kunne holde sine varer kolde, og at vandværket skal kunne sende vand ud til os, siger sognepræsten og fortsætter:

– Men i det øjeblik, vi får en fornemmelse af, at det er en længerevarende situation, kalder vi alle kontaktpersonerne fra lokalområdet sammen. En af de ting, vi er opmærksomme på, er, om der er nogle folk, der har brug for støtte. Vi tænker ikke kun på dem, der er dækket af hjemmeplejen, men også på at der kan sidde nogen, som i forvejen er meget alene, og som kan have brug for, at der er en, der kigger til dem.

Nu mødes det lokale beredskab hver anden måned til en snak. Til februar er det planen, at lokalområdet inviteres til et borgermøde om det lokale beredskab. Derefter vil det lokale beredskab færdiggøre en egentlig beredskabsplan.

– Vi føler os nogenlunde klar, selvom man aldrig helt er klar, siger Birgitte Saltorp.

Rigtig positivt

For Jonas Mølgaard, der er viceberedskabsinspektør i Slagelse Brand og Redning, giver det lidt mere ro i maven, at Boeslunde har et lokalt beredskab.

– Når vi ved, at der er et setup, kan vi som myndighed og kommune være lidt mere trygge, fordi vi ved, der er nogle ildsjæle, som sætter noget i værk, når der opstår en hændelse, siger han og fortsætter:

– Men det betyder ikke, at vi som myndighed bare kan læne os tilbage.

Det handler om, at beredskabet kan fokusere kræfterne der, hvor de er bedst givet ud. Ligesom det er meningen med det hjemmeberedskab, alle danskere opfordres til at opbygge, så de kan klare sig selv i tre dage. Jo flere, der kan klare sig selv, jo mere tid er der til at hjælpe dem, der ikke kan.

– Og så er det samtidig et talerør ud til lokalområdet. Hvis der kommer noget nyt fra KL eller Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab, så har vi nogle kontaktpersoner, vi kan tage fat i og gøre opmærksom på de nye anbefalinger. Så vi ser det som en rigtig positiv måde at styrke beredskabsplanlægningen derude, siger Jonas Mølgaard.

Flere andre mindre byer i Slagelse Kommune har lavet lignende tiltag, og Jonas Mølgaard så gerne, at endnu flere gjorde det.

– Der sker en mase ting ude i de små samfund, hvor det er nogle ildsjæle, der driver det, og vi får flere og flere mindre bysamfund med ude fra periferien, hvor der er lidt længere til de store supermarkeder, siger han.

Dialog på tværs

Nordfyns Kommunes beredskabsforum bliver også fremhævet sammen med KL’s anbefalinger.

Her samles myndigheder, forsyningsvirksomheder, frivillige organisationer og lokale netværk om bordet og koordinerer beredskabsindsatsen. Det drejer sig blandt andet om det lokale politi og beredskab, lokalråd, spejdergrupper og kommunens senior- og handicapråd.

Beredskabsforummet blev besluttet af kommunalbestyrelsen sidste sommer for at skabe et netværk med kommunens frivillige og sikre bånd mellem kommunen og de lokale aktører.

– Vi har fra starten været optaget af, at beredskabsforummet ikke bare skal være et sted, hvor vi mødes og orienterer hinanden. Det skal også være et forum, hvor vi lytter til hinanden, deler erfaringer og arbejder med nogle af de konkrete udfordringer, vi står med, siger Thomas Feldstedt, ledelseskonsulent i Nordfyns Kommune

Forummets første møde blev holdt i maj og stod på en gennemgang af ansvar, roller og behov i de enkelte lokalområder.

– Det gav os nogle rigtig gode indspark til, hvad vi skal have fokus på. Det handler blandt andet om kommunikation, kontaktveje og om at vide, hvem vi kan få fat på lokalt, hvis der opstår en situation, siger Thomas Feldstedt.

Han oplever, at forummets medlemmer er meget engagerede, og i flere af lokalrådene er de begyndt at arbejde med deres lokale beredskab. Nogle steder er det blevet til både beredskabsplaner og -grupper. Andre steder er de først ved at komme i gang.  

– Det er netop den udvikling, vi gerne vil være med til at understøtte, siger han og fortsætter:

– Vi oplever generelt en rigtig god interesse og et stort engagement blandt dem, der deltager. Vi står jo i en trusselsituation, der er mere alvorlig, end den har været i mange år. Men jeg tror også, at vi kommer rigtig langt ved at tale sammen, lytte til hinanden og finde ud af, hvad vi hver især kan bidrage med.

For det handler ikke bare om, at kommunen skal fortælle, hvad der bliver arbejdet på. Det handler lige så meget om, at kommunen skal have viden fra dem, der kender lokalsamfundene.

– Noget af det vigtigste ved beredskabsforummet er, at vi får nogle perspektiver ind, som vi måske ellers ikke ville have fået – eller i hvert fald først ville have fået senere. Vi er jo en landkommune med mange lokalsamfund, og derfor er det helt afgørende, at vi har kontakt til mennesker, der kender de lokale forhold og ved, hvilke ressourcer der findes rundt omkring, siger Thomas Feldstedt og fortsætter:

– Kommunen kan noget, og de frivillige og lokale fællesskaber kan noget andet. De har nogle netværk og et lokalkendskab, som kan være meget værdifuldt, hvis en krise rammer. Det er den viden og de ressourcer, vi gerne vil have til at spille sammen.