Ikke datacentre for datacentrenes skyld: ”Det handler om, at vi skal have noget at leve af”
Varde Kommune har for nylig godkendt et stort datacenterprojekt, og flere andre projekter er på tegnebrættet. Det handler om at tage ansvar for kommunen, lyder det fra borgmesteren, der har ro i maven, selvom datacentre afføder bekymring i lokalområderne.
Sådan forventes projektet med datacenter og væksthusgartneri ved Krageris at komme til at se ud. Illustration: Varde Kommune
For nylig godkendte byrådet i Varde Kommune plangrundlaget for et stort datacenter med tilhørende væksthusgartneri i Krageris – og yderligere tre datacenterprojekter er på tegnebrættet.
Det handler om at imødegå den udvikling, Varde Kommune og en lang række af landets øvrige landdistriktskommuner ser ind i, hvor de ældre bliver flere, og der kommer færre børn og færre i den arbejdsdygtige alder.
Krageris-projektet er et skridt på vejen mod at fremtidssikre kommunen, lyder det fra borgmester Sarah Andersen (V).
– Vi gør ikke det her, fordi vi er forelskede i datacentre, men fordi vi er ekstremt optagede af det ansvar, vi er valgt til at tage på os, og på at have blik for fremtiden og det, vi skal leve af fremadrettet. Det er et generationsansvar, der hviler på vores skuldre, hvis ikke vores kommune bare skal ende som en eller anden nationalpark for ulve, siger hun.
For med datacentrene følger arbejdspladser. Og med arbejdspladserne er håbet, at der også kommer bosætning.
– Vi er en kommune, hvor vi ikke er vant til, at tingene kommer af sig selv. Vi skal gøre noget aktivt. Det har vi gjort her. Det handler om, at vi skal have noget at leve af i fremtiden. Vi forsøger at sikre, at Varde Kommune om 5, 10 og 20 år er en kommune, hvor man har lyst til at bosætte sig, og der er liv i gaderne og lys i vinduerne, siger Sarah Andersen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her