Gå til hovedindhold
Digitalisering
Byudvikling

Greve siger nej tak til datacenter og kalder på national strategi

Greve Kommunes plan- og klimaudvalg har netop indstillet arbejdet med et datacenter. Udvalgsformand og borgmester kalder på en national samtale om, hvor datacentrene – som er nødvendige – skal ligge i fremtiden.

Foto: Greve Kommune

21. 10. 2026 - kl. 14:42
Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

I 2024 satte Greve Kommunes daværende plan- og tryghedsudvalg gang i lokalplanlægning for en ny engrosvirksomhed, der skulle sælge og udleje entreprenørmaskiner.

Det viste sig, at det ville kræve en ny vej til området finansieret af kommunen.

I 2025 valgte udvikleren i stedet at arbejde mod et datacenter, der skulle opføres med en bebyggelsesprocent på 60 procent.

Siden har udvikleren ønsket at hæve bebyggelsesprocenten til 85 procent i op til 21 meters højde. Det ville kræve et tillæg til kommuneplanen.

Det har Greve Kommunes plan- og klimaudvalg netop sagt nej til. De har også afvist, at administrationen fortsat skal prioritere at arbejde med lokalplanen for datacentret.

– Så jeg har svært ved at forestille mig, at det bliver til noget. Så har man i hvert fald ikke fulgt med i både borgernes protester og de udtalelser, der er kommet fra politikerne på de sociale medier. Jeg tror, det her udviklingsprojekt er dødt, siger udvalgsformand Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Hun peger på mange forskellige bekymringer, der ligger bag kommunens nej til datacenteret.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her