Trods krig kæmper ukrainske og danske skoler med nogle af de samme udfordringer

Der er stille i lokalet, hvor Danske Kommuner møder den ukrainske uddannelseschef Oksana Zabava, der har en tolk ved sin side. Gennem den lukkede dør kan man alligevel ane lyden af børn, der leger på gangen. Men det forstyrrer ikke Oksana Zabava, der er vant til en helt anden lydkulisse.

Fredag var hun sammen med en håndfuld fra en ukrainsk delegation på besøg hos Udskolingshuset i Gentofte som en del af venskabsaftalen mellem den ukrainske by Snihurivka og kommunen.

Formålet med besøget var blandt andet at udveksle erfaringer om læringsmiljøer, trivsel og overgangen fra dagtilbud til skole, og det var ikke kun Udskolingshuset, den ukrainske delegation lagde vejen forbi.

– Det har især overrasket mig, at børnene her kan følge med i undervisningen uden afbrydelser, siger den ukrainske uddannelseschef.

Snihurivka blev besat af russiske styrker i marts 2022 og var under besættelse frem til november samme år. I de første to år af krigen foregik undervisningen online. Senere er eleverne vendt tilbage til deres klasseværelser, men i beskyttelsesrum og med luftalarmer som en fast del af hverdagen.

På trods af krig og ødelæggelse har det nemlig været særligt vigtigt for byen at opretholde skolerne.

– Det er meget hårdt at drive skole under så svære omstændigheder. Men vi har altid først og fremmest prioriteret børnenes vilkår og deres beskyttelse. Det første vi skulle sikre var, at alle elever kunne komme i sikkerhed. Det andet var at sikre, at det stadig kunne lykkedes os at lave mad til alle elever, fortæller uddannelseschefen.

Kan lære hinandens forskelligheder

Netop de erfaringer kan også være relevante for danske kommuner i en mere usikker verden, mener Michael Fenger (K), borgmester i Gentofte Kommune.

Han besøgte selv Snihurivka tidligere i år. Turen blev siden startskuddet til venskabsaftalen mellem de to kommuner.

– Jeg tror, vi kan lære af vores forskelligheder. De er jo noget længere på beredskabet, end vi andre er. Men vi kan jo ikke afvise, at vi også selv kan komme i en situation, hvor vi er nødt til at drive skoler under nogle af de vilkår, de gør, siger borgmesteren.

Besøget gav ham også et nyt perspektiv på skolens kerneopgave.

– Der er den der ukuelighed. Måske også fokus på det vigtige. I Danmark kan man godt have en tendens til at fokusere på nogle små marginaldetaljer i stedet for det store billede. Når tingene bliver ekstreme, bliver det også meget klart, hvad der er vigtigt, siger Michael Fenger.

De samme udfordringer

Men besøgene har også vist, at på trods af forskellige vilkår, deler de ukrainske og danske skoler også nogle af de samme udfordringer.

– Selvom det er meget forskellige verdener, vi lever i, så er det jo de samme udfordringer, du har både på elevsiden og på lærersiden, siger Michael Fenger.

Ifølge borgmesteren fylder både mistrivsel blandt børn og unge, lærernes arbejdsmiljø og skolernes samarbejde med forældre både i Danmark og Ukraine.

Det er et billede, Oksana Zabava genkender. Hun peger blandt andet på stigende forventninger fra forældre og stigende digitalisering, som er med til at trække undervisningen ned.

Samtidig har besøget i Gentofte givet inspiration.

– Noget, som virkelig imponerede os, er det store fokus på lærernes faglige og mentale udvikling. Der er ikke det samme pres på lærerne, som vi oplever i Ukraine, siger hun.

For hende handler uddannelse ikke kun om at holde skolerne kørende under krigen, men også om at ruste byen til tiden efter.

– Vi mangler kræfter, ressourcer og menneskelige kompetencer. Vi har derfor stor fokus på læringsmiljøet i Snihurivka, fordi læring er grundlæggende for fællesskabet, lyder det fra Oksana Zabava.