Cybersikkerhed er et våbenkapløb, og lige nu fører vores fjender
Kunstig intelligens har givet hackere superkræfter, og vi kan godt regne med flere angreb i fremtiden, siger Jacob Herbst, forperson for det nationale Cybersikkerhedsråd. Derfor er det nødvendigt, at vi som samfund går mere systematisk til cybersikkerhedsopgaven.
PR-foto: Conscia
Når Jacob Herbst, chef for cybersikkerhed og politik i Conscia og forperson for det nationale Cybersikkerhedsråd, på onsdag indtager talerstolen til KL’s beredskabskonference, kommer det til at handle meget om kunstig intelligens.
For kunstig intelligens kan gøre mange ting lettere. Også for dem, der vil os det ondt.
– Det, vi ser på AI-fronten, betyder, at vi nok er nødt til at indstille os på, at verden lige nu er mere usikker, end vi længe har set. AI har smidt noget benzin på bålet, siger han til Danske Kommuner.
Den seneste tid er angreb efter angreb skyllet ind over Danmark. CPR-registret, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og teleselskabet 3 er alle blevet ramt. Og kigger man lidt sydpå mod Frankrig, er det ikke længe siden, det lykkedes hackere at komme bagom sikkerhedssystemerne og hæve temperaturen i kølediskene i hundredvis af supermarkeder.
Ifølge Jacob Herbst har kunstig intelligens formentlig haft en finger med i spillet i en række af dem.
– Mange af de ting, man kan med AI, har man også kunnet før. Men AI gør, at der kommer en skala og hastighed på tingene, som vi ikke har oplevet tidligere, siger han og fortsætter:
– Cybersikkerhed er et våbenkapløb, og lige nu er dem, der angriber os, et skridt foran, fordi de har været hurtige til at adoptere AI.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her