Gå til hovedindhold
Cybersikkerhed
Digitalisering
Beredskab

Cybersikkerhed er et våbenkapløb, og lige nu fører vores fjender

Kunstig intelligens har givet hackere superkræfter, og vi kan godt regne med flere angreb i fremtiden, siger Jacob Herbst, forperson for det nationale Cybersikkerhedsråd. Derfor er det nødvendigt, at vi som samfund går mere systematisk til cybersikkerhedsopgaven.

PR-foto: Conscia

28. 10. 2026 - kl. 16:19
Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Indhold

    Når Jacob Herbst, chef for cybersikkerhed og politik i Conscia og forperson for det nationale Cybersikkerhedsråd, på onsdag indtager talerstolen til KL’s beredskabskonference, kommer det til at handle meget om kunstig intelligens.

    For kunstig intelligens kan gøre mange ting lettere. Også for dem, der vil os det ondt.

    – Det, vi ser på AI-fronten, betyder, at vi nok er nødt til at indstille os på, at verden lige nu er mere usikker, end vi længe har set. AI har smidt noget benzin på bålet, siger han til Danske Kommuner.

    Den seneste tid er angreb efter angreb skyllet ind over Danmark. CPR-registret, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og teleselskabet 3 er alle blevet ramt. Og kigger man lidt sydpå mod Frankrig, er det ikke længe siden, det lykkedes hackere at komme bagom sikkerhedssystemerne og hæve temperaturen i kølediskene i hundredvis af supermarkeder.

    Ifølge Jacob Herbst har kunstig intelligens formentlig haft en finger med i spillet i en række af dem.

    – Mange af de ting, man kan med AI, har man også kunnet før. Men AI gør, at der kommer en skala og hastighed på tingene, som vi ikke har oplevet tidligere, siger han og fortsætter:

    – Cybersikkerhed er et våbenkapløb, og lige nu er dem, der angriber os, et skridt foran, fordi de har været hurtige til at adoptere AI.

    Og hvor står kommunerne så i forhold til de virksomheder, der har været mål for hackernes angreb den seneste tid? Er de bedre eller dårligere rustet?

    – Jeg vurderer, at den offentlige sektor og kommunerne er omtrent samme sted som virksomhederne i forhold til cybersikkerhed. Der er kommuner, som er godt med, men der er også kommuner, som har nogle huller, man kan udnytte. Så min vurdering er, at kommunerne hverken er bedre eller dårligere rustet end alle mulige andre, siger Jacob Herbst.

    Det stiller det samlede danske cyberforsvar og vores samfund et ”halvdårligt sted,” mener han.

    – Som borger i Danmark er jeg ret ligeglad med, om mine data bliver kompromitteret hos en kommune, i en region eller hos staten. Jeg har en forventning om, at myndighederne passer på mine data, og så er det er problem, når man eksempelvis pludselig ser et angreb som det på CPR-registret, siger Jacob Herbst.

    Det afføder nemlig mistillid til, hvorvidt myndighederne har ordentligt styr på sikkerheden omkring vores data. Og det er lige præcis det, aktører som Rusland søger, når det fører hybridkrig mod vesten.

    – Det handler især om Rusland, der er presset i forhold til konflikten i Ukraine og har en opfattelse af, at jo mere splid, de kan skabe i vores del af verden, jo større er sandsynligheden for, at vi stopper med at støtte Ukraine, siger Jacob Herbst og fortsætter:

    – I hele snakken om russisk hybridkrig indgår cyber som en naturlig del. For man kan godt hyre nogle kriminelle til at rende og tage billeder af en forsvarsvirksomhed. Men et cyberangreb kan man lave fra Rusland uden at skulle være til stede i Danmark.

    Alt er digitalt

    Jacob Herbst peger på en geopolitisk fragmentering, der går ud over Rusland. Et mere selvbevidst Kina og mere fremtrædende Nordkorea og Iran, der laver cyberangreb, som nogle gange rammer bredere, end de egentlig havde tænkt sig.

    – Men vi ser også kriminalitet, som er væsentligt mere udfordrende end tidligere. Det hænger blandt andet sammen med, at de kriminelle grupper er blevet mere velorganiserede, siger han og fortsætter:

    – Og når kunstig intelligens nu giver angriberne superkræfter i forhold til at finde sårbarheder i vores systemer og automatisere deres cyberangreb, så ser vi ind i et det mest udfordrende trusselsbillede, vi længe har stået overfor.

    Og selvom det handler om cyberangreb, er det ikke kun i den digitale verden, der er noget på spil, når vi bliver angrebet.  

    – Man bliver nødt til at se cybersikkerhed i sammenhæng med resten af samfundet, når vi er så digitaliserede, som vi er. Stort set alle samfundsfunktioner er på en eller anden måde digitalt understøttede. Hvis den digitale rygrad ikke fungerer, er der helt basale kritiske samfundsfunktioner, som holder op med at fungere. Derfor er det digitale en nøglekomponent, vi skal fokusere på, når vi taler totalforsvar og modstandsdygtighed, siger Jacob Herbst.

    Brug for systematik

    Jacob Herbst mener, det er nødvendigt, at man går mere systematisk til cybersikkerhed, så man kan løfte sikkerhedsniveauet bredt.

    – Der sker heldigvis også nogle gode ting ude i kommunerne, siger han og peger som eksempel på de fælles IT-driftscentre, der skal samle kommunernes netværks- og serverdrift i 4-5 større enheder med flere ressourcer.

    Ovenpå angrebet på CPR-registret har minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) desuden talt for behovet for en genopretningsplan på cybersikkerhedsområdet, der blandt andet skal sikre, at forældede IT-systemer bliver skiftet ud.

    Og det er ganske fornuftigt, mener Jacob Herbst.

    – For der er for mange steder, hvor tingene halter af forskellige årsager. Det kan eksempelvis handle om dårlig forankring, manglende ressourcer og forældede systemer. At lave en samlet, fokuseret og koncentreret indsats for at få adresseret den mangelfulde cybersikkerhed, lyder rigtig fornuftigt, siger han.

    Men den enkelte kommune kan også selv gøre noget.

    – Lige nu og her handler det om, at man får kigget sine systemer efter i sømmene. Hvordan er de eksponeret udadtil? Hvor kan man angribe dem? Og så handler det om at få minimeret de sårbarheder, siger Jacob Herbst, der håber, at hans oplæg på beredskabskonferencen kan skubbe lidt til sikkerheden.

    – Jeg håber, jeg ved at give en indsigt i det aktuelle trusselsbillede kan bidrage til noget øget opmærksomhed på området, og at folk lige går hjem og får strammet op i deres forsvar, siger han.

    For bølgen af angreb er formentlig bare begyndelsen.

    – Set i lyset af udviklingen, står vi nu et sted, hvor man må forvente, at der i den kommende periode kommer rigtig mange nye cyberangreb, simpelthen fordi man lettere kan finde og udnytte sårbarheder. Og hvis man forestiller sig en optrapning i den russiske hybridkrig mod vesten, er det meget sandsynligt, at den offentlige sektor kommer særligt i sigtekornet, siger Jacob Herbst.

    Mere fra forsiden