Kommunalpolitikerne skal sætte retningen for AI

Debatindlæg af Henrik Lund, administrerende direktør i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune, og Per Eeg, selvstændig konsulent og forfatter

Hvis AI frigør en time i en medarbejders arbejdsdag, hvem skal så have glæde af den? Skal kommunen bruge den på flere borgersamtaler, grundigere sagsforberedelse eller en besparelse på budgettet?

Det valg er politisk og bør træffes åbent. Når gevinsten først er disponeret i et budget, er mulighederne for at bruge den anderledes blevet mindre.

I Københavns Kommunes beskæftigelsesforvaltning har politisk involvering været en del af AI-arbejdet fra begyndelsen. Direktionen har løbende drøftet nye skridt med udvalget, og det har skærpet strategien.

Politisk indflydelse skal kunne ses

Politikerne ønskede for eksempel et endnu større hensyn til borgere, som har vanskeligt ved at bruge digitale løsninger. Derfor fik digital inklusion en tydeligere plads i strategien. Politikernes spørgsmål gjorde forvaltningens arbejde bedre.

Det er den positive spiral: Forvaltningen gør mulighederne forståelige, og politikerne skærper målene ud fra borgernes behov. Forvaltningen omsætter kravene til løsninger og følger op på resultaterne. Det kvalificerer den næste politiske beslutning.

Processen forudsætter, at politikerne faktisk kan ændre retningen. Et velbegrundet nej til en bestemt anvendelse af AI skal også være et legitimt resultat. En orientering har begrænset værdi, hvis alle væsentlige valg allerede er truffet.

Forvaltningen skal klæde politikerne på til at vælge, og det sker bedst gennem konkrete eksempler. En demonstration af fagsystemets muligheder kan gøre samtalen konkret. Og et billede af, at for eksempel en hjemløs borger kan komme i kontakt med forvaltningen via sin smartphone, kan åbne for et nyt syn på digital inklusion.

Borgeren i centrum – også for de nye AI-løsninger

Kommunen skal rumme både den ledige, der vil betjene sig selv klokken to om natten, og den borger, der har brug for et fysisk møde med sin rådgiver.

Borgerne møder mange differentierede digitale løsninger i den private sektor, og derfor er det forventningen, at borgerne i stadig stigende omfang vil ønske samme enkelthed og hastighed fra det offentlige. Derfor arbejder forvaltningen også ud fra det strategiske pejlemærke, at AI vil ændre måden, man yder offentlig service på: Om fem år behøver borgerne ikke tale med kommunen, hvis de kan og gerne vil benytte sig af de digitale løsninger i stedet for. 

Politikerne skal dog både nu og i fremtiden stille krav til den hjælp, borgerne faktisk får adgang til. Og et konkret spørgsmål fra politikerne i den igangværende proces gik på, om det fremover ville være en robot, som træffer afgørelser i forvaltningen - men i Københavns Kommune bruges AI udelukkende som sagsstøtte. Det er fortsat medarbejderen, som foretager den faglige vurdering og træffer afgørelsen. Det kræver til gengæld kompetencer og tid til at opdage fejl og undersøge tvivl. Ellers risikerer den menneskelige kontrol at blive en formalitet.

Gevinsterne skal fordeles politisk

Forvaltningens mål er 40-50 mio. kr. i årlige bruttoeffektiviseringer fra digitalisering frem mod 2030. Ambitionen er, at nogle gevinster skal bidrage til beskæftigelsesreformens besparelser, mens andre skal geninvesteres.

Fordelingen skal være synlig. Hvis hele tidsgevinsten omsættes til færre medarbejdere, begrænser det muligheden for mere personlig kontakt. Skal borgerne mærke bedre service, må den ambition kunne genfindes i prioriteringen af ressourcerne.

Ved et sagsbehandlerskift kan AI eksempelvis hjælpe rådgiveren med at få overblik over et langt forløb. En del af den frigjorte tid kan bruges på at undersøge tvivlspunkter og forberede en bedre samtale. Og så kan tiden generelt bruges til mere borgerkontakt. Omfanget af den faglige gennemgang må afhænge af sagens kompleksitet og risikoen for fejl. Kvalitetssikringen skal stå mål med den værdi, den skaber.

Kompetenceudvikling skal også med i regnestykket. Forvaltningen uddanner ledere og medarbejdere med særlige roller i den digitale omstilling og suppleret undervisningen med små AI-opgaver. Topledelsen forventer, at cheferne prioriterer tid til læring. Det kræver ressourcer, som skal indgå i beslutningsgrundlaget for investeringer og besparelser.

Opfølgning på AI bør være en fast del af fagudvalgenes arbejde med kvalitet og økonomi. Forvaltningen skal vise, hvilke gevinster - faglige såvel som økonomiske - der er opnået, og hvordan de er anvendt. Borgernes erfaringer skal indgå, så politikerne får øje på problemer, som tidsmålinger og budgettal overser.

Det giver plads til politisk uenighed om ambitioner og prioriteringer. Hvor meget skal gå til kommunekassen, og hvor meget skal borgerne mærke som bedre hjælp? AI kan frigøre tid. Hvad tiden skal bruges til, er kommunalpolitikernes ansvar.