Gå til hovedindhold
Rekruttering
Udenlandsk arbejdskraft

Odense vil gøre det så let som muligt at flytte til fra udlandet: Det handler blandt andet om venner

For et år siden oprettede Odense tilbuddet International House Odense, der hjælper virksomheder med at rekruttere international arbejdskraft ved at gøre det så let som muligt for de udenlandske medarbejdere at flytte til – og falde til.

Foto: International House Odense

28. 09. 2026 - kl. 16:20
Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

International arbejdskraft er en eftertragtet ressource. I Odense Kommune oprettede de for et år siden tilbuddet International House Odense, som skal gøre det let for internationale at flytte til og let for dem, der allerede bor der, at falde til.

Huset afløste kommunens tidligere tilbud, udvidede målgruppen og flyttede ind ved siden af borgerservice og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, i Borgernes hus. Og i løbet af husets første år er antallet af internationale borgere, der har fået hjælp fra kommunen, steget fra 300 til 1.000.

– Jeg er meget tilfreds med, at International House Odense er kommet så godt fra start. Vi ved, at internationale medarbejdere spiller en central rolle i fremgangen i beskæftigelsen på landsplan. I Odense og på Fyn halter vi desværre bagefter, og derfor etablerede vi International House Odense, siger beskæftigeles- og socialrådmand Søren Windell (K) i en pressemeddelelse.

Hvor andelen af internationale fuldtidsbeskæftigede på landsplan udgør 14 procent, er tallet på Fyn nemlig kun 10 procent. Det skyldes blandt andet, at det er svært at falde til og komme ind i de lokale fællesskaber.

– Derfor er det vigtigt, at vi hjælper nye medarbejdere og deres eventuelle partnere og familie med at falde til. Og bistår virksomhederne med at rekruttere internationalt. Ellers går vi i stå, siger Søren Windell.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her