Jeg vil ikke være indvandrerpolitiker
Jeyarajah Rasiah kom til Danmark som tamilsk flygtning tilbage i 1986. Nu sidder han i byrådet i Billund. Han har mange bud på, hvordan man kan forbedre integrationen. Men han er ikke ”indvandrerpolitiker”. I stedet brænder han for, at der skal være tid til kaffe og omsorg hos de ældre i kommunens ældrepleje.
Da Jeyarajah Rasiah kom til Danmark som 21-årig i 1986, havde han aldrig set et rugbrød før. Eller en kaffemaskine for den sags skyld. Han var med egne ord vant til at spise ris, karry og kylling. Der stod han så i Sandholmlejren med et rugbrød, smør og leverpostej på bordet, og han anede ikke, hvad han skulle stille op med det. Skulle han tage en ske? Han fik lært den danske kultur og ”hygge” at kende, og han har nu i 10 år været en del af Billunds byråd for Socialdemokratiet. Først fra 2002 til 2007 og igen siden 2013.
– Da jeg blev opfordret til at stille op, tænkte jeg, at nu er jeg blevet en del af et samfund, som betyder rigtig meget for mig. Det var en chance, jeg var nødt til at bruge. Jeg sætter stor pris på menneskeliv, og her kunne jeg få lov til at varetage nogle interesser, der kunne gavne borgerne. Det var virkelig spændende, siger han.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her