Gå til hovedindhold
Ældre
Sundhed

Fremtidens ældre bliver ikke sundere

Nye studier peger på, at den store efterkrigsgeneration i deres sene alderdom vil leve med flere kroniske sygdomme og have behov for mere hjælp. Det vil lægge et voldsomt pres på kommunerne, når antallet af ældre over 80 år fordobles over de næste 20 år.

Livsstil og aktivitetsniveau har ændret sig. Tidligere generationer tog på cykelferie. Senere blev det bilferie, charterrejser og all inclusive. Foto: Hennig Bagger / Ritzau Scanpix
16. 08. 2018 - kl. 08:00
Tekst af Gitte Johansen, gij@kl.dk

Efter et langt årti på golfbanen er de store årgange så småt på vej mod de 80. De fleste har planlagt en lang og aktiv alderdom med rejser, havkajak og børnebørn. Men den udbredte forestilling om, at fremtidens 80-årige kommer til at springe rundt i hytteskoene, har ikke meget hold i virkeligheden, siger Karen Andersen-Ranberg, der forsker i menneskets aldring. 

– Vi skal ikke forvente, at de kommende store ældreårgange generelt er raskere. De vil have flere livsstilsygdomme og på grund af relativ fysisk inaktivitet i forhold til tidligere generationer, kan vi forvente, at deres fysiske funktionsevne vil være dårligere, siger Karen Andersen-Ranberg, professor ved Dansk Center for Aldersforskning på Syddansk Universitet og overlæge ved Geriatrisk afdeling på Odense Universitetshospital.
Flere frikadellerDen nedslående forudsigelse kommer efter flere år, hvor det er gået fremad med de ældres helbred. De ældre, som er født før og under 1. verdenskrig, havde således et bedre helbred og var mere selvhjulpne end tidligere generationer. Men den gode udvikling ser ud til at stoppe med generationen efter 2. verdenskrig. Amerikanske og engelske studier af efterkrigsgenerationen viser, at deres sundhedstilstand ikke er bedre – snarere dårlige – end den foregående generations. 

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her