Systemet bruger diagnoser forkert
Mængden af psykiske diagnoser blandt børn og unge er steget med 27 procent på fem år. Det er en udfordring for kommunerne og et problem, hvis kommunerne gør diagnosen til adgangsbillet til at få hjælp.

B orgere med psykiske diagnoser fylder mere og mere i den kommunale sagsbehandling, og det er både børn og voksne. Problemet er ikke så meget diagnoserne i sig selv, men hvordan borgerne håndteres, når de rammer behandlingen og sagsbehandlingen i regioner og kommuner.
På KL’s konference Kommunaløkonomisk Forum (KØF) for nylig satte Jacob Kjellberg, professor i Sundhedsøkonomi i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), ord på, hvad problemet med de mange diagnoser er.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her