Kommunernes nye buzzword
Flere og flere kommuner arbejder mere og mere med borgerinddragelse. Men skal det lykkes at engagere borgerne og få et konstruktivt samarbejde, skal kommunerne gøre sig nogle strategiske overvejelser på forhånd. Ellers kan det give bagslag.
Illustration: KLS Pureprint
Det er blevet populært at inddrage borgerne i forbindelse med kommunale beslutningsprocesser. En undersøgelse, som Ulrik Kjær, professor ved Syddansk Universitet, gennemførte for Demokratikommissionen i 2020, viste, at otte ud af 10 kommuner oprettede midlertidige opgaveudvalg under byrådet med repræsentation af både borgere og politikere. I to ud af 10 kommuner arbejdede man med såkaldte borgerbudgetter, hvor borgerne fik ansvaret for en lille del af kommunens budget, og i tre ud af 10 kommuner havde borgerne mulighed for at komme med borgerforslag eller mulighed for at være med i borgerpaneler og råd.
Siden undersøgelsen blev gennemført, er dampen ikke gået af borgerinddragelsestrenden.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her