Kampen om arealerne

Danmarks samlede areal er på cirka 4,3 millioner hektar.

Her fylder det, vi kender: Landbrug, byer, skove, sommerhusområder, veje, beskyttet natur og alt derimellem.
Læg så alle de vedtagne planer og fremtidens ønsker for anvendelsen af landets areal oveni. Det gjorde Teknologirådet i 2017 i en rapport og kom frem til, at alle ønskerne og planerne kommer til at fylde op mod 140 procent af Danmarks areal.

Der er altså mangel på plads, og hvis man ønsker at firedoble den vedvarende energi på land, som regeringen har bebudet, mens der samtidig skal være plads til landbrug, skov, biodiversitet, æstetiske landskaber, infrastruktur og boliger, er der brug for at tage et nyt kig på puslespillet, der udgør det danske landskab.

Det arbejder Assens Kommune på i et pilotprojekt under den nationale indsats Plan22+, der er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som frem mod 2027 skal udvikle ny viden og redskaber, der kan hjælpe med at realisere Danmarks klimamålsætninger gennem en bedre fysisk planlægning.

I Assens Kommune er cirka 50 procent af kommunens samlede areal udpeget som større sammenhængende landskaber. Det betyder som udgangspunkt, at man altid vil få nej til at opstille vedvarende energi-anlæg. Den tilgængelige plads er derfor begrænset til resten af kommunen.

– Vindmøllerne og alle solcellerne vil blive presset sammen omkring nogle få lokale samfund, som jo nok vil gå hen og føle sig forfordelt, siger Anders Dam, planlægger i Assens Kommune.

Multifunktionelt

Multifunktionelle løsninger kan være en del af svaret på Assens og resten af landets arealudfordringer.
Det kan både være i form af areal, der bruges til flere formål, som kan gå hånd i hånd. Et eksempel er at opstille solceller på udtaget lavbundsjord eller at placere vedvarende energi i forbindelse med landbrug.

Det kan også være i form af multifunktionel jordfordeling, som handler om at bruge jorden på en måde, der tager hensyn til flere forskellige formål og funktioner. Her omfordeles jorden i et frivilligt samarbejde mellem områdets lodsejere, kommunen og lokale foreninger. Landmænd kan for eksempel afgive våde lavtliggende arealer mod til gengæld at få en bedre erstatningsjord tættere på deres bedrift. De lavtliggende arealer omdannes derefter til vådområder med for eksempel stisystemer, som både er til gavn for biodiversiteten og lokalbefolkningen.

Der er dog langt flere penge at tjene på solceller, end der er på at plante skov og etablere vådområder, og det kan give udfordringer, når kommunen skal skaffe opbakning til nye udviklingsprojekter i lokalområderne. Derfor har Assens Kommune også fokus på at sikre, at landmændene har en interesse i frivilligt at afgive landbrugsjord til andre formål end blot vedvarende energi. 

Samtidig er det også vigtigt, at de penge, der kan tjenes på solceller, ikke blot kommer den enkelte landmand til gode, men at det gavner resten af lokalsamfundet og de andre jordejere.

– Det er nok den største nød, vi skal knække. Hvordan vi passer på, at der ikke pludselig kommer nogen, der er hurtige, og tager de mest rentable løsninger, mens andre ting, der skulle komme hele samfundet til gode, ikke bliver gennemført, siger Anders Dam.

Samtidig skal kommunen også sikre, at der er opbakning til de planer, der er for arealerne. I Plan22+-pilotprojektet søger de blandt andet at arbejde med et overordnet blik på kommunens arealer for at finde ud af, hvad der kan placeres hvor.

– Vi prøver at arbejde med helhedsplanlægning og at finde de steder, hvor der er nogle lokalsamfund og jordejere, der alle kan være enige om, at det er en fed fidus, at de får et vedvarende energi-anlæg, fordi de derfor også for eksempel får en skov i samme forbindelse, siger Anders Dam.

Og netop det at tænke helhedsorienteret og strategisk over arealet kan være vejen frem til at få puslespillet til at gå op.

Strategisk planlægning

Finn Arler, der er professor emeritus ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, peger på vigtigheden af at udpege mulige energiområder i en kommunal plan, fordi det blandt andet giver mulighed for på forhånd at tænke i konsekvenser og bearbejde dem.

– Hvis man udelukkende ser på, om der er hektar nok til den vedvarende energi, vi vil have, så er der plads. Men hvor skal de placeres? Der opdager man nok hurtigt, at uanset hvor man vil placere dem, er der udfordringer. Derfor er det vigtigt at tænke strategisk energiplanlægning kombineret med strategisk arealplanlægning, siger han.

Multifunktionel jorddeling vil ifølge Finn Arler være en måde at tage skridtet endnu længere. Hvis kommunen opkøber land, der ikke nødvendigvis skal bruges til at opstille vedvarende energi, men er egnede landbrugsarealer, kan man tilbyde de områder til lodsejere, der har de arealer, kommunen gerne vil bruge på skov eller andet.

Men alt det kræver, at man ikke tager sagerne en for en, men er forberedt, så man undgår at blive lagt ned af ansøgninger om vedvarende energi på arealer, der måske kunne bruges til andre samfundsbehov.

– Det bliver typisk landmænd, der allierer sig med energiselskaber, som kan sætte vedvarende energi op, der overdynger kommunerne med ansøgninger. Det ville være smartere omvendt, hvor man som kommune besluttede, hvor den vedvarende kunne placeres, siger Finn Arler og fortsætter:

– Biodiversiteten kommer tit langt ned i prioriteringen. Med vedvarende energianlæg tjener man penge, og der er en direkte økonomisk gevinst. Den gevinst er der bare ikke på samme måde med biodiversiteten.
Også Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, ser en afgørende opgave i at være strategisk i sin arealanvendelse, hvis Danmarks areal skal benyttes optimalt i fremtiden.

– Den første erkendelse i at tænke mere strategisk er, at man ikke kan forudse fremtiden. Men man kan lave nogle scenarier eller forestillinger om, hvad fremtiden kunne byde på, og hvordan man kan prioritere imellem de forskellige dele, siger han.

Ved at have en overordnet plan kan man ifølge Brian Vad Mathiesen tage klogere beslutninger som byråd, uden at man nødvendigvis behøver at lægge sig helt og holdent fast på alle dele. Men risikoen ved ikke at tænke helhedsorienteret er, at det første og bedste projekt kommer forrest i køen.

– Hvis ikke man har en strategi for vindmøller og solceller eller planer for arealanvendelsen, er der en risiko for, at det, der kommer først ind på byrådets bord, er det, som bliver prioriteret, siger Brian Vad Mathiesen.
Han pointerer samtidig, at erfaringerne med at tænke multifunktionelt ikke er noget, som er nyt. Vi har trods alt en meget stor del af sol og vind i vores elsystem, som ellers ikke ville være der, fortæller han.

Op på tagene

Brian Vad Mathiesen har dog et lidt andet perspektiv på, hvor man kan placere solceller, som ifølge ham kan være med til at optimere arealanvendelsen.

– Der er sådan set fin plads til vedvarende energi, men man kan gøre det på en klog og en mindre klog måde. Der er ikke mange steder, hvor det ikke kan svare sig at dyrke strøm på en mark frem for afgrøder. Og det bør være en højere prioritet at bruge store tagarealer, som har den fordel, at det er areal, som vi allerede bruger, som også er tættere på elnettet. Hvis vi vælger tagene, skal vi ikke udbygge elnettet på samme måde, pointerer Brian Vad Mathiesen.

Men der er bare et stykke vej, før det bliver rentabelt.

– De økonomiske incitamenter til at placere solceller på tage frem for på marker er ikke store nok. Det er simpelthen billigere stadig at opstille dem på markerne, siger han.

Modarbejdende interesser

I og med at 50 procent af Assens Kommunes areal er udpeget som større sammenhængende landskaber med en bevarende egenskab, er kommunens muligheder for at finde plads til vedvarende energi begrænset.
Samtidig løber kommunen ifølge planlægger Anders Dam ofte ind i en mur, når de forskellige styrelser skal godkende nye ideer til arealanvendelsen. For selvom der er nationale mål om mere vedvarende energi, kan det være svært at få godkendt vedvarende energi-anlæg som kommune, når en styrelse udelukkende tænker i sit eget ressortområde.

– Vi vil rigtig gerne arbejde mere med den multifunktionelle arealanvendelse, men det er vigtig, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret i både kommunerne og de statslige styrelser, hvis det skal lykkes, siger Anders Dam og fortsætter:

– Jeg har egentlig en oplevelse af, at vi i Assens er gode tværfagligt og til at tale sammen på tværs af interesser, men når vi når ind i styrelserne, der har hver deres særinteresse, oplever vi ikke, at deres administration og regeringens politiske intentioner trækker i samme retning.

Det betyder administration i bunkevis for Assens Kommune, der bruger mange ressourcer på at beskrive, hvorfor vedvarende energi eller anden udvikling ikke forstyrrer den landskabsvurdering, der er foretaget for flere år siden. 

– Der går mange mandetimer i noget, der kunne være relativt enkelt, siger Anders Dam.
Projektgruppen i Assens Kommunes pilotprojekt for Plan22+ arbejder derfor mod at udvikle landskaberne, fremfor at det kun handler om at bevare.

– Hvis vi skal have plads til mere grøn strøm, skov og alt muligt andet, er vi nødt til at finde de steder, hvor man bedst kan gøre det. Men der er måske ikke helt sammenhæng imellem det, man havde tænkt med landskabsudpegningerne, og den måde de administreres i dag. Og det kan gøre det svært at finde arealer til nye ting med de bindinger, der allerede ligger.

Også Helga Grønnegaard ser muligheder for mere samarbejde på tværs af samfundsinteresser i det offentlige.

Hun er projektchef for strategisk udvikling i Urland, der rådgiver om blandt andet planlægning og udvikling af landområder. Hun har ofte arbejdet med kommuner, der har arealplaner med overlappende interesser, som der ikke er taget højde for, når det kommer til administrationen rettet mod staten.

– Det hele er arealkrævende og kræver bedre muligheder for kommunerne til at kunne implementere planerne helhedsorienteret. Hvis man skal kigge på 27 forskellige bekendtgørelser og 27 forskellige tilskudsordninger, der er udformet til enkeltprojekter, er det jo et benspænd fra starten af, siger Helga Grønnegaard.

Et ensidigt fokus

Der hvor der samtidig er en kæp i hjulet, når det drejer sig om at arbejde strategisk med arealanvendelsen i kommuner, er de nationale interesser.

For de er nemlig skiftende, og det sætter kommunerne under pres til at fokusere smalt frem for bredt.
– Udfordringen er især, at der er et meget ensidigt fokus på, hvad for nogle politiske mål og emner der er oppe i tiden, siger Helga Grønnegaard.

Mens der lige nu er et stort fokus på vedvarende energi fra nationalt hold, kommer det rent fysisk egentlig ikke til at fylde meget mere end par procenter af Danmarks samlede areal, hvorimod skov vil fylde langt mere. 

– Det tager bare længere tid at rejse skov, og derfor bliver der nemt et ulige fokus på det, der er muligt at nå inden 2030, siger Helga Grønnegaard og pointerer:

– Man skal passe på ikke at bruge puslespilsbrikkerne forkert, men huske at tænke helhedsorienteret. marp@kl.dk

Mere landbrug på mindre plads

Hvis der skal være plads til alle de planer, der er for Danmarks areal, vil landbruget som arealkæmpe spille en vigtig rolle i at afgive jord. Samtidig bliver landbruget vigtigere som producent af biomasse.

Landbruget fylder 60 procent af Danmarks areal.

50 procent af landbrugets samlede CO2-udledning kommer fra lavbundsjorde, mens de arealmæssigt kun udgør syv procent. Hvis man udtager lavbundsjordene af drift, vil man altså kunne få en massiv klimagevinst, og her kan multifunktionel jordfordeling øge hastigheden på den grønne omstilling, hvis erstatningsjorden til landmændene kan findes.

Derudover er meget landbrugsjord også egnet til mange andre samfundsbehov i form af blandt andet skov og natur, og derfor vil landbruget uundgåeligt skulle af med jord i fremtiden, hvis man spørger Helga Grønnegaard.

Hun er projektchef for strategisk udvikling i Urland, der rådgiver om blandt andet planlægning og udvikling af landområder, og har tidligere arbejdet med landskab og areal i Miljøstyrelsen og Miljøministeriet.

– Det siger næsten sig selv, at når vi bruger så meget af arealet på landbrug, så er det jo i høj grad landbruget, der kommer til at afgive nogle arealer til andre typer af anvendelse, siger hun.
Der er dog mange perspektiver, der skal tages højde for, lyder det fra Helga Grønnegaard.

For klimaforandringerne udfordrer landbruget i lande længere sydpå, og det sætter Danmark i en særlig og krævende situation.

– Hvis man netop kigger lidt længere frem end bare 2030, så kan vi se, at store dele af landbrugsarealerne i Sydeuropa bliver udfordret på vand til landbruget. Derfor skal vi se det her i en større sammenhæng, fordi det bliver ved med at være vigtigt at dyrke afgrøder i Danmark, når det bliver mindre muligt i andre dele af verden, siger hun.

Derfor er multifunktionelle løsninger en del af vejen frem, fordi man på den måde får placeret landbruget, skovene, naturen og den vedvarende energi de steder, hvor det er mest optimalt.

– Hvis vi beholder de mestdyrkningsegnede arealer til landbruget, så kan landbruget producere mere på mindre plads. Det tilsiger alt udvikling, for landbruget er blevet effektiviseret hele vejen op gennem historien, siger Helga Grønnegaard.

Også bioenergi sætter landbruget i en vigtig fremtidig rolle, pointerer hun. Landbruget producerer nemlig biomasse i form af blandt andet halm og husdyrgødning, som bruges til at lave el og varme, og det vil også være nødvendigt i fremtiden, i takt med at grønne energiformer skal fylde mere og mere. marp@kl.dk