Gå til hovedindhold
Chikane
Byråd

I Aarhus er kvinderne rykket sammen mod chikane

Tre byrådspolitikere i Aarhus har startet et netværk for kvindelige politikere, der oplever chikane. I netværket kan kvinderne dele deres erfaringer, og så bakker de ikke mindst hinanden op, når tonen bliver for hård på de sociale medier.

Foto: Colourbox

19. 12. 2023 - kl. 05:55
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Ved det seneste kommunalvalg slog kvinderne rekord. 36 procent af de valgte politikere var kvinder, og 20 kvinder kunne tage borgmesterkæden om halsen. Men det udgør stadig kun en tredjedel af landets politikere – og for borgmestrenes vedkommende en femtedel. Det er også kun en tredjedel af de opstillingsberettigede kandidater til kommunalvalget, der er kvinder. Selvom det flere gange er blevet italesat som et problem af forskere, og partierne hvert fjerde år forsøger at hverve nye kandidater til kommunalpolitik, undrer det ikke Mette Bjerre (SF) og Liv Gro Jensen (SF), der begge er medlemmer af byrådet i Aarhus, at fordelingen er, som den er.

– Da vi så de tal, kiggede vi på hinanden og sagde: ”Vi forstår det godt.” For det er hårdt, og noget af det, der gør det hårdt at være kvinde i politik, er tonen på de sociale medier, siger Mette Bjerre.

Derfor tog de to sammen med byrådskollegaen Mette Skautrup (K) initiativ til at starte et netværk forud for valgkampen ved kommunalvalget i 2021. Her var både nuværende politikere og potentielt kommende kvindelige politikere velkomne, og netværket arrangerede en håndfuld fysiske møder, hvor kvinderne kunne udveksle erfaringer, tale om, hvad der muligvis ventede dem, og ikke mindst dele oplevelser om den chikane, som en stor del havde oplevet.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her