Gør velfærdssamfundet os forkælede?
Medarbejdere og kommunalpolitikere mærker et stigende forventningspres fra borgerne. Der er flere og flere, der har brug for hjælp, og kravene til velfærdsstaten er store. Men stiller borgerne større krav end tidligere? Og gør velfærdssamfundet os generelt grådige? Det er der delte meninger om i forskningens verden.
En af mine venner arbejder i skoleafdelingen i en dansk kommune, og en dag havde et forældrepar udbedt sig et møde med ham. Han spurgte selvfølgelig forældrene, om der var noget galt, og om deres unger mistrivedes, eller hvad der var galt. Men der var ikke noget galt. Alt var godt, sagde forældrene. De havde indkaldt til mødet, fordi de lige ville sikre sig, at kommunen ikke tilbød noget, de ikke fik del i. De ville have en slags 360-graders eftersyn.
Tænk, hvis alle tænkte sådan, og alle borgere skulle have den slags eftersyn og fingrene i alle ydelser. Så ville vi ikke have et velfærdssamfund.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her