Højredrejning kan betyde et forandret Europa-Parlament

Med EU’s store betydning for Danmark kan kommunerne ikke undgå at blive påvirket af det forestående europaparlamentsvalg den 9. juni.

En analyse fra KL viste i 2022, at cirka 40 procent af kommunernes dagsordenspunkter er påvirket af EU. Særligt inden for klima og energi kan EU’s politiske påvirkning ses på de kommunale dagsordener, mens også mange EU-mål på beskæftigelses- og socialområdet i sidste ende implementeres af kommunerne.

Den seneste periode i Europa-Parlamentet, som vi nu er på vej ud af, har været præget af en række store begivenheder, som har sat EU og parlamentet på arbejde. Først og fremmest har klima været en hovedprioritet. En række store grønne tiltag er blevet vedtaget efter European Green Deal fra 2020, som har til formål at gøre Europa klimaneutralt i 2050.

Men også skelsættende begivenheder som corona satte EU under pres, mens Ruslands invasion af Ukraine fik parlamentets øjne op for, hvor afhængige vi var af russisk gas.

Og det har ifølge Rasmus Foss, der er EU-analytiker ved Tænketanken Europa, i høj grad påvirket arbejdet de seneste år. 
– Den geopolitiske situation med en usikker verdensorden har fyldt meget mere, end man havde regnet med, og har i høj grad præget EU og parlamentets arbejde, fortæller han.

Hold fast i lokaldemokratiet

Fra Lemvig Kommune følger borgmester Erik Flyvholm (V), der er formand for KL’s internationale udvalg, den europæiske valgkamp med spænding. For næste periode kommer ligesom den nuværende periode til at betyde rigtig meget for de rammer, kommunerne arbejder under.

Påvirkningen har man de seneste år særligt set i forhold til den grønne omstilling og Ruslands invasion af Ukraine, fortæller Erik Flyvholm.

– European Green Deal har fyldt meget i forhold til energi og bygningsdirektiver. Kommunerne skal for eksempel energirenovere 3 procent af det samlede gulvareal i kommunale bygninger hvert år fra 2025, og det er noget, der kan presse vores budgetter, siger han.
Den grønne omstilling bliver også vigtig for kommunerne i den kommende periode, hvor planer om blandt andet opstilling af vedvarende energi skal ske lokalt.

– Jeg håber, man fortsætter i samme tempo med den grønne omstilling, men det kalder også på, at der fortsat sættes midler af til forsyningssikkerhed. Mange midler har været rettet mod de lande, der var mest bagud, men det er også vigtigt at investere de steder, hvor vi er i front, siger Erik Flyvholm.

Erik Flyvholm har også andre forhåbninger til næste periode i Europa-Parlamentet. Her håber han blandt andet på en løsning, så nye digitale løsninger kan spille sammen med allerede eksisterende værktøjer som for eksempel MitID. Og så håber KL-udvalgsformanden på et større fokus på rammevilkårene for kommunerne. 

– Frihedsgraderne er vigtige. Det vil ikke være optimalt med EU-lovgivning, der presses ned over alle. Der bør være plads til lokalt råderum og nærhedsprincippet. Der vil være forskel på en kommune i Danmark og en i Sydspanien, siger han.

Når det kommer til arbejdsmarkedet, skæver kommunerne, som Danmarks største offentlige arbejdsgiver, også mod EU.

Europa-Parlamentet har tidligere diskuteret europæiske minimumslønninger og overenskomster. Men det er vigtigt, at diskussioner om arbejdsmarkedsmodeller fortsat kan holdes inden for Danmarks grænser, lyder det fra KL-udvalgsformanden.

– Den danske model skal have en mulighed for at være til i EU-samarbejdet, og vi skal bevare retten til flexicurity. Nogle lande har andre traditioner, men jeg synes, at der skal være mulighed for, at vi fortsat kan gøre, som vi gør, siger Erik Flyvholm.

Et valg for sikkerhed

Dette års EP-valg ser ikke ud til at blive et klimavalg på samme måde som det i 2019. En måling fra Verian for Tænketanken Europa viser, at sikkerhed og forsvar bliver det vigtigste for danskerne, når de skal til stemmeurnerne, fortæller EU-analytiker Rasmus Foss.

– Sikkerhed fylder allermest. Både når det kommer til den europæiske oprustning, og i forhold til om EU skal spille en større rolle i forsvarspolitikken. Men det handler også om økonomisk sikkerhed. At forsyningssikkerheden er sikret, så vi har de varer, vi har brug for, og ikke er afhængige af andre lande. Der har erfaringen været, at vi var alt for afhængige af energi fra Rusland, og tilsvarende er vi meget afhængige af produkter fra Kina og USA, siger han.

Klimaforandringer og den grønne omstilling er i år næstvigtigst for vælgerne, men dog med en lidt anden tone end tidligere.

– Nu handler det mere om kombinationen mellem klima og konkurrenceevnen. I mange europæiske lande er der en større tendens til, at det bliver et valg med en bekymring for, hvor hurtigt den grønne omstilling går, og hvad den betyder for eksempelvis landbruget og landområder, siger Rasmus Foss.

Højredrejning

Flere prognoser spår en højredrejning af Europa-Parlamentet efter valget. Og ifølge Mads Dagnis Jensen, der er EU-forsker og lektor ved CBS, er der en stor sandsynlighed for, at det vil påvirke den europæiske dagsorden i næste periode.

– Vi har allerede set landmænd demonstrere mod nogle af klimatiltagene fra EU. Og en højredrejning vil formentlig i højere grad skabe en kløft mellem dem, der ønsker betydelige ændringer af hensyn til klimaet, og dem, der vejer andre hensyn højere, fordi de enten ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer eller mener, at EU går lidt for hurtigt frem og påfører landene for mange omkostninger, siger han.

Det betyder dog ikke, at EU vil stoppe klimakampen, i og med det stadig er vigtigt for vælgerne, men diskussionen om klimahandling bliver anderledes, vurderer EU-forskeren.

– Jeg tror ikke, klimaspørgsmålet forsvinder ud af EU. Jeg tror bare, det i endnu højere grad bliver en politisk kampplads, hvor vi vil se nogle, der artikulerer en mere skeptisk position over for den udvikling, der foregår, siger Mads Dagnis Jensen.

Spørgsmålet om en højredrejning efter valget kommer ifølge EU-analytiker Rasmus Foss i høj grad til at afhænge af, om de tre traditionelle partigrupper i midten, European People’s Party, Socialists and Democrats og Renew Europe, stadig kan finde et flertal sammen efter valget. Hvis ikke må man ud mod fløjene fra sag til sag for at samle det nødvendige flertal.

– Det kan gøre det sværere at finde kompromiserne hen over midten, som har kendetegnet parlamentet i virkelig mange år, siger han.

Rasmus Foss fortæller ligesom Mads Dagnis Jensen om en ny dagsorden på klimaområdet i EU og om en større splittelse i måden, man taler om klima og den grønne omstilling mange steder i Europa.

– For nogle handler det stadigvæk om at skære hurtigt ned på reduktionerne, men for andre begynder det at handle om at sikre den rigtige balance mellem omstillingen og andre hensyn, for eksempel at vi har landbrug i Europa, eller at vi er konkurrencedygtige. Der er flere hensyn, som skal balanceres, og det er måske også blevet mere konkret, hvilke konsekvenser den grønne omstilling har, siger Rasmus Foss.

Også KL-formand Erik Flyvholm holder skarpt øje med den mulige højredrejning i Bruxelles.

– Jeg synes, det er bekymrende at se, hvordan yderfløjene har påvirket debatten i EU. Det er blevet mere polariseret. Og der skal man være klar på at håndtere det, hvis det skulle udvikle sig. Men jeg tror, med al en uro, der er i resten af verden, at det kalder endnu mere på, at vi står sammen i Europa. marp@kl.dk