Det kræver et langt sejt træk at få flere på fuldtid
Fleksibilitet og øget arbejdsglæde er nøgleordene, når velfærdens hænder skal lokkes til at blive flere timer på jobbet. Det viser erfaringerne fra fem års arbejde med indsatsen En fremtid med fuldtid.
Det kræver en ihærdig indsats at få medarbejderne op i tid. Men når det lykkes, er der til gengæld en lang række positive gevinster ud over flere arbejdstimer.
Flere ansatte på et højere antal timer giver nemlig mere kontinuitet, højere faglighed og flere kendte ansigter for borgerne. Hvilket resulterer i bedre arbejdsmiljø, færre vikarer og fald i sygefraværet. Det viser erfaringerne fra indsatsen En fremtid med fuldtid, som KL og Forhandlingsfællesskabet har samarbejdet om siden 2018.
– Den allervigtigste erfaring er i virkeligheden, at det kan lade sig gøre. Blandt medarbejderne herskede der en myte om, at jobbet er for hårdt til at arbejde fuldtid. Men erfaringerne viser det modsatte, siger Michael Ziegler (K), formand for KL’s løn- og personaleudvalg.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her