Anlægsramme, serviceramme og likviditet er tre af nøgleordene, når der skal lægges kommunale budgetter og økonomien skal gå op. Nogle gange er det nemmere sagt end gjort, og klimasikring er i de seneste år blevet en stor udfordring for kommunernes anlægsbudgetter.

Hårdt vejr, voldsom regn og stormflod har gentagne gange sat sit præg på Danmark. Det har betydet store genoprettelsesprojekter og forstærket ønsket om klimasikring, så skaderne i fremtiden bliver af mildere karakter. 

Efter stormfloden i oktober 2023 oprettede staten en kystpulje på 150 millioner kroner. Men puljen fik ansøgninger for hele 1,1 milliard kroner fra landets kommuner. Samtidig viser Kystdirektoratets seneste kortlægning af de danske kyster, at behovet for hjælp formentlig kun vil stige. Her er antallet af kommuner med områder, der er i særlig risiko for oversvømmelser, næsten fordoblet fra 27 til 51.

Risikoen gælder ikke mindst for Hedensted Kommune. Juelsminde, der er en del af kommunen, har flere gange stået under vand og er udpeget som et risikoområde i fare for oversvømmelse. Byen skal derfor sikres mod vandsiden med diger i et projekt, der løber op i mere end 100 millioner kroner. Et beløb, der skaber økonomiske udfordringer i den østjyske kommune.

– Vi har fået bevilget 39 millioner til klimasikring fra Kystdirektoratet, men det efterlader os stadig med en likviditetsudfordring. En udfordring, som vi ikke har noget svar på, hvordan vi skal håndtere, fortæller borgmester Ole Vind (V).

Hårde prioriteringer

Kommunen skal selv betale 20 procent af projektet. Det samme skal de påvirkede borgere som følge af nytteprincippet, mens resten skal findes med alternativ finansiering.

– Det udfordrer anlægsrammen, for det, vi bruger på klimasikring, kan vi ikke reparere veje og bygge børnehaver for, og vores ramme er i forvejen forholdsvis lav. Vi forsøger at lave det over tre år, men det udfordrer vores ramme på alt andet. Det tømmer simpelthen kassen, siger Ole Vind.

Det betyder hårde prioriteringer i Hedensted Kommune, og derfor mener Ole Vind, at der er brug for, at staten sætter ind med mere hjælp til kommunerne. Hans ønske er, at klimasikring ikke skal være omfattet af anlægsrammen, men at kommunerne i stedet kan finansiere projekterne ved lån, hvor det ikke er nødvendigt at grave dybt i kassen og tage fra likviditeten.

– Jeg synes, det er fint, at kommunerne skal håndtere det, men vi har brug for andre måder at håndtere det på end med de almindelige værktøjer som anlægsramme og likviditetstræk. Ellers kan det risikere at trække tæppet væk under os som kommune, siger Ole Vind.

Det er da også borgmesterens forventning, at kommunen får lov til at lægge klimasikringen af Juelsminde og den store investering uden for anlægsrammen. Og derfor har man heller ikke haft store diskussioner om det internt i kommunalbestyrelsen i efterårets budgetdrøftelser.

– Lige nu gør vi det sådan, at vi regner med at få lov til at lægge investeringen uden for anlægsrammen. Det går vi efter lige nu, for ellers kan det ikke lade sig gøre. Vi kan ikke lykkes med at gøre det inden for rammen. Så vil der være 150 børn, der ikke får en skole, siger Ole Vind og slår fast:

– Vi er nødt til at have en snak med staten om det her. De må vise noget velvilje over for de udfordringer, vi står med. Det er vores standpunkt, og derfor giver det ikke mening, at vi bokser med det i budgetforhandlingerne.

Ikke plads til investeringer

Ved økonomiforhandlingerne i foråret mellem KL og regeringen fik parterne forhandlet sig frem til, at anlægsloftet skulle hæves med en halv milliard kroner. Desuden var spørgsmålet om at frigøre klimainvesteringer fra anlægsrammen oppe at vende, men det blev ikke gennemført.

På trods af at anlægsloftet i år er hævet, er det stadig det tredjelaveste i 15 år. Samtidig oplever mange kommuner et øget behov for plejeboliger, daginstitutioner, vejanlæg og vedligeholdelse af bygninger. Derfor kan klimasikring være en svær opgave at løse, lyder det fra Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE.

– Der er ingen tvivl om, at kommunernes samlede anlægsambitioner og -behov overstiger anlægsloftet. Det har de gjort i flere år. Derfor er det svært at få plads til de her store klimasikringsinvesteringer inden for anlægsrammen, når der samtidig er pres på de klassiske velfærdsinvesteringer, siger han.

Ifølge Kurt Houlberg kan det derfor blive nødvendigt, at staten skruer endnu mere op for hjælpen, hvis man rent faktisk skal komme i mål med at sikre landet mod vandet.

– Hvis der for alvor skal være et løft i klimainvesteringer, er der formodentlig behov for en form for statslig støtte. Det vil kunne give et løft, men med det følger også en diskussion om, hvilke kommuner og hvilke typer af investeringer der skal prioriteres højest. Og det er ikke nemt, siger han.

Samtidig kan det også give udfordringer, hvis kommunerne ønsker sig en højere anlægsramme for at kunne gennemføre klimasikringsprojekter. For det kan ifølge Kurt Houlberg skabe risiko for overophedning af økonomien.

– I de sidste to økonomiaftaler har man aftalt et mindre løft af anlægsrammen med henvisning til botilbudsområdet, og man kunne forestille sig noget lignende i forhold til klimainvesteringer. Det vil sige, at anlægsloftet udvides med den hensigt, at det målrettes mod klimasikring, siger han.

Mangler pengene

En højere anlægsramme er dog kun nyttig, hvis man som kommune har pengene til at fylde den ud. Og det kan se svært ud i Nyborg Kommune.

– I tilknytning til de mange opgaver, vi har, og vores budget er klimasikring en voldsomt stor opgave for en kommune som vores, der har 55 kilometer kystlinje, siger Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg.

Ifølge borgmesteren er klimasikringen svær at prioritere økonomisk, blandt andet fordi anlægsrammen hurtigt er brugt på de absolut nødvendige kommunale opgaver.

– Men en forhøjet anlægsramme er selvfølgelig kun interessant, hvis man har pengene til at fylde den ud. Og selv med en højere ramme ville vi ikke have finansiering til de store projekter, siger Kenneth Muhs og fortsætter:

– Det giver os en prioriteringsopgave, der handler om at klimasikre mod en 100-årshændelse eller bygge den børnehave, vi mangler. Det er det evindelige dilemma, kommunerne står i, fordi vi har en enorm opgaveportefølje.

På Lolland er der ligeledes fare for, at dele af kommunen kan stå under vand i fremtiden, mens økonomien ikke ligefrem bugner af overskud.

– Vi kan rent teknisk klimasikre os, men der sker ikke meget, fordi vi ikke kan finansiere projekterne. Vi kan ikke bare bestille en højvandsport, der koster flere hundrede millioner kroner. Det gør man ikke bare i en fattig kommune. Og hvis det så samtidig skal ligge under den kommunale anlægsramme, er det helt udelukket. Så er der ikke penge til at vedligeholde vores daginstitutioner og skoler, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Han savner, at man fra statens side er tydeligere på, hvad der skal ske med klimatilpasningen og finansieringen af den.

– Hvis lodsejerne står alene, sker der ingenting. Hvis kommunen står alene, sker der ingenting. Og staten gør ingenting. En ordentlig fremtidssikret løsning kræver, at vi står sammen om opgaven, siger han. marp@kl.dk