Ekskriminelles plads i majoritetssamfundet

Som antropolog og seniorforsker i VIVE beskæftiger Mette-Louise Eskildsen Johansen sig med udsatte, kriminalitet og forebyggelse. 

I 2020 fulgte hun exit-indsatsen i Aarhus over en periode på fem måneder. Det er siden blevet til rapporten ”Bandeexit i Østjyllands Politi og Aarhus Kommune”. Hun fortæller om en blandet gruppe borgere med forskellige baggrunde og forskellige problemer. Men én ting går igen.

– Ensomheden – eller oplevelsen af nærmest eksistentielt at stå alene – er tydelig i mit materiale. Hvis man oplever at stå alene, fordi det ikke længere giver mening, det, man gør, og man samtidig er truet på sin sikkerhed, opstår et åbent vindue for at tilbyde en vej ud.

Kombinationen af ensomhed og sikkerhedstrusler var for mange af dem, jeg mødte, det sidste, der skulle til, fortæller hun.

Mens hun fulgte arbejdet i Aarhus, oplevede hun, hvordan både kommunale og politifaglige medarbejder – ud over at assistere med bolig, uddannelse og beskæftigelse og sikkerhedsforanstaltninger – også lagde meget energi i at være forstående og tilbyde en tæt kontakt til kandidaterne på deres vej ud i en ukendt position i samfundet. 

– Når kandidaterne kommer igennem processen, hvor de skal afkoble sig fra deres kriminelle relationer, bliver følelsen af at stå alene måske endnu mere manifesteret. Og det er der, de kommunale exit-koordinatorer og de betjente, der arbejder med det, kommer ind i billedet. Ofte sætter man fra kommunal side en mentor på, der kan hjælpe med at løfte opgaven. En person, der er i kontakt med exit-deltageren ansigt til ansigt, og som også er inde over de hjælpeindsatser, der skal til, siger Mette-Louise Eskildsen Johansen. 

Komplekse problemer

Ensomhed er ikke det eneste, borgerne bøvler med, når de søger ind i et exit-forløb. Mette-Louise Eskildsen Johansen mødte i Aarhus en gruppe borgere med ”meget komplekse problemer”. Ofte flere forskellige af slagsen. 

– Mange af kandidaterne er meget udsatte og har udfordringer med ret basale behov som eksempelvis MitID og adgangen til en digital postkasse. Når man har at gøre med borgere med meget komplekse problemer, kræver det koordination mellem en del aktører rundt om borgeren, fordi der er flere problemer, der skal løses, fortæller hun. 
Det handler blandt andet om at skabe nye relationer i nye miljøer. 

– Det kræver dybest set en prosocial indsats. Det handler om at skabe nogle nye nære relationer, man kan søge støtte og hjælp hos, og det bliver nogle gange de fagprofessionelle, der bliver de relationer, siger Mette-Louise Eskildsen Johansen. 

Og hvis man bor der, hvor ens gruppering eller bande holder til, er det en forudsætning i indsatsen, at man må være klar til at flytte væk fra de mennesker, der kan trække en tilbage i kriminalitet. 

– Det er en meget stor udfordring i programmet. Det, de skal forlade, er jo alt, hvad de har. Alt, de kender og ejer, og alt, de nogensinde har været i. De bliver næsten som internt fordrevne i Danmark, siger Mette-Louise Eskildsen Johansen. 

– Det handler om at skabe tilhørsforhold et andet sted, og det er svært. Man flytter dem ud i et majoritetssamfund, hvor de afviger, så en stor del af arbejdet i exit-processen handler også om, hvordan man klæder dem på som borgere. Det kræver en bolig, et arbejde og noget uddannelse. Og så er der de abstrakte, svære sociale aspekter, der handler om netværk. Man kan ikke give dem en oprigtig ven. Det skal de selv ud at finde, fortsætter hun. maem@kl.dk

Læs også