En Generation, der forsvinder

Antallet af ældre borgere i det danske samfund stiger og stiger. Det samme gør levealderen. Samtidig får vi alt for få børn. 

Det er en udvikling, som gang på gang er blevet beskrevet som en trussel for udviklingen af vores velfærdssamfund.

Der bliver talt meget om ældrebyrden, men en anden udfordring ligger også og lurer i horisonten. 

For den tendens, at vi får færre børn, har været gennemgående i årtier. Og det får konsekvenser, når de små årgange vokser op.
Den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik fortæller, at antallet af 15-25-årige vil falde med mere end 8 procent frem mod 2035 i hele landet. 

Mens de større byer ikke vil blive så hårdt ramt af fremtidens mindre ungdomsårgange, ser det anderledes negativt ud i landkommunerne.
I Lemvig Kommune står man til at have 24 procent færre unge, når årstallet rammer 2035. Og det i en kommune, der allerede kæmper for at holde på de unge borgere, ligesom mange andre i landdistrikterne og på øerne. 

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at prognoserne ikke bliver en realitet, lyder det fra Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig.

Kan presse økonomien

Erik Flyvholm har i flere år iagttaget en udvikling af uddannelsesstederne i de større byer, samtidig med at stadig flere unge er flyttet fra hans egen kommune.

– Uddannelse har en stor tiltrækningskraft på de unge generationer. Det betyder, at rigtig mange af vores unge flytter herfra efter deres ungdomsuddannelse, og de vender ikke nødvendigvis tilbage. Vi ser ikke tilflyttere, der kan kompensere for fraflytningen af de unge, og det betyder, at dem, der bor her, bliver ældre i gennemsnit, siger borgmesteren.

Han frygter for konsekvenserne, hvis prognoserne holder stik og måske endda forstærkes i fremtiden. For når der kommer flere ældre, og man skal se længere og længere efter unge mennesker, kan det hurtigt presse økonomien.

– Økonomien i Danmark er i høj grad præget af, hvor befolkningen bor. Så når de unge flytter herfra, gør økonomien og ressourcerne det også, og det udfordrer vores sammenhængskraft og udvikling, lyder det fra Erik Flyvholm.

Borgmesteren er dog ikke interesseret i at holde de unge tilbage fra at tage en uddannelse et andet sted. I stedet vil han hellere gøre det interessant at arbejde og bo i Lemvig. Og det kræver jobmuligheder, som kan være med til at skabe udvikling.

– I vores område arbejder vi meget med at skabe nye jobmuligheder inden for den grønne omstilling. De traditionelle erhverv som landbrug og fiskeri er under pres. Brexit og lukningen af minkindustrien har også kostet arbejdspladser.

Balancen i befolkningen

Også Odsherred Kommune ser ind i en fremtid med færre unge mennesker. Ifølge Danmarks Statistik vil antallet falde med 18 procent frem mod 2035.

Borgmester Karina Vincentz (Nyt Odsherred) tror langt hen ad vejen, at man lever et godt ungeliv i kommunen, men der er også udfordringer, når man er en landkommune på Sjælland. 

– Den kollektive trafik bliver dyrere og dårligere hele tiden og lever derfor slet ikke op til de behov, som de unge mennesker har, siger hun.
Balancen i befolkningen er vigtig, mener hun. For der kommer naturligt en udfordring, hvis de arbejdsdygtige borgere bliver mindre i antal og derfor også sværere at støve op, når essentielle arbejdsopgaver skal udfyldes.

– Hvis en stor del af dem, der bor her, er pensionister, bliver det en udfordring. Vi har i forvejen en udfordring med at få nok arbejdskraft til både virksomheder og til de kommunale opgaver, særligt på velfærdsområderne, siger Karina Vincentz.

Forstærkende effekt

Det store fald i ungdomsårgangenes størrelse kan have konsekvenser, der rækker videre end borgmestrenes bekymring. Det fortæller Bent Greve, der er velfærdsforsker ved Roskilde Universitet.

Når de unge i høj grad søger mod de større byer, kan det nemlig forstærke en negativ udvikling i de mindre byer og landdistrikter.

– Når der sker mindre i et område, vil flere unge flytte væk, hvilket gør det endnu mindre attraktivt for dem, der bliver tilbage. Det kan føre til en selvforstærkende effekt, og jeg tror, det er noget, vi allerede kan se nogle steder, siger Bent Greve.

På landsplan ser man en generel demografisk udfordring, og brancher som ældreplejen og sundhedssektoren har allerede svært ved at finde arbejdskraft. En udfordring, der vil intensiveres, hvis der er færre unge til at tage over, når flere skal på pension.

– Færre unge betyder færre til at betale skat og dermed også til at finansiere velfærden. Selvom de unge ikke er de største bidragsydere lige nu, vil det blive et problem på sigt, fordi der kommer til at være færre til at tjene penge og betale skat, lyder det fra velfærdsforskeren.
Den udvikling øger risikoen for en stigende ulighed mellem de større byer og landdistrikterne. Andelen af ældre vil nemlig vokse mest i de mindre byer, samtidig med at indkomsten vil være lavere end i de store byer, hvor der er flere unge og flere arbejdspladser, påpeger Bent Greve. 

– Hvis vi ikke gør noget, vil vi se en nedgang i udviklingen i de mindre byer. Der vil være færre penge til at finansiere velfærden, flere virksomheder vil lukke, og der vil være færre butikker og færre håndværkere i de små samfund. Det vil forstærke den geografiske og økonomiske ulighed i Danmark.

Uddannelse er nøglefaktor

Hvis man vil sikre, at de unge helt fra starten bliver i landkommunerne og ikke flytter væk med den risiko, at de ikke kommer tilbage, er det ifølge Bent Greve essentielt at sørge for bedre uddannelsesmuligheder. Det kan hjælpe med at fastholde de unge, men kræver også store investeringer. 

I de seneste år har flere landkommuner som Lemvig måttet lukke uddannelsesinstitutioner, fordi der ikke er nok unge til, at det økonomisk kan løbe rundt.

– Uddannelse er helt sikkert en vigtig del af løsningen. Det er afgørende, at vi får skabt muligheder for, at unge kan tage en uddannelse i deres lokalområde. Det er dog dyrere at drive små uddannelsesinstitutioner, så hvis man vil sprede uddannelserne geografisk, kræver det flere penge, siger velfærdsforskeren.

Nye reformer

Regeringen har for nylig præsenteret to nye reformer, der blandt andet skal afhjælpe udfordringen med mindre ungdomsårgange og fraflytningen fra land til by. Reformerne tager fat på ungdomsuddannelserne, hvor der bliver oprettet en ny gymnasial uddannelse, epx, der er erhvervs- og professionsrettet.

Ungdomsuddannelserne skal samtidig sikres en bedre økonomi, så de også kan opretholdes i de mindre byer.

Det tegner umiddelbart godt, hvis man spørger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

– Vi har råbt op om nødvendigheden af økonomiske forandringer i mange år, fordi økonomien ikke hænger sammen på de små uddannelsesinstitutioner. Med mindre ungdomsårgange, særligt i landkommunerne, er det essentielt, at det bliver muligt at tage en ungdomsuddannelse lokalt – også for at sikre bosætning og udvikling, siger han.

Regeringen peger på 87 byer, hvor epx skal ligge. Den liste bør dog ikke være en facitliste, da der flere steder vil være uddannelsesmæssige mangler, når blandt andet hf skal være en del af den nye gymnasiale uddannelse, lyder det fra Steffen Damsgaard.

– Der er forskelle i uddannelseslandskabet, og man skal passe på ikke at fastlåse rammerne, så velfungerende steder må lukke. Derfor vil vi også udfordre listen med de 87 steder, siger Steffen Damsgaard.
Politikerne vil også oprette 400 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsuddannelser uden for de store byer. Initiativet vækker glæde hos Steffen Damsgaard.

– Vi håber, at det skaber en bredere palet af uddannelsestilbud, der kan gøre landdistrikterne mere attraktive, siger han.  marp@kl.dk