Det kan være svært at nå fra jobbet som skolelærer eller chef i en privat virksomhed til møde i et politisk udvalg, hente børn, køre til fritidsaktiviteter, svare på borgerhenvendelser og læse papirrige dagsordener. Det er ikke desto mindre virkeligheden for mange af landets kommunalpolitikere. 

I en spørgeskemaundersøgelse, som Danske Kommuner har bedt alle landets kommunalbestyrelsesmedlemmer svare på, peger hele 67 procent på, at de bruger mere tid på deres arbejde som kommunalbestyrelsesmedlem i denne periode end i tidligere valgperioder. Og over 60 procent bruger mellem 15 og 29 timer om ugen på politisk arbejde. 

Lise-Lotte Leervad Larsen (S), som er valgt ind i byrådet i Randers og mor til fem i alderen 13 til 22 år, har helt droppet at arbejde ved siden af sin post som formand for skole- og uddannelsesudvalget. 

– Det er en meget bevidst prioritering. Når jeg går ind i noget, vil jeg gerne gøre det ordentligt, og for at jeg også kan få tingene til at hænge sammen i forhold til mit øvrige familieliv, har jeg valgt at prioritere mit byrådsarbejde 100 procent, siger hun.

Niels Christian Selchau-Mark (K) har nøjedes med at skrue ned for den civile karriere og gå på deltid, efter han er blevet valgt til byrådet i Favrskov. Det skyldes ikke mindst hensynet til hans tre børn – tvillingerne på otte og den yngste på fem år. 

– For en del år siden var jeg folketingskandidat, og jeg har oplevet, at man kan piske derudad og blive grebet af, at politik kan være meget givende, fordi man kan gøre noget for andre og har stor indflydelse.

Men jeg har også oplevet, at ens fravær kan have meget store omkostninger. Og jeg har lavet en kontrakt med mig selv om, at jeg ikke vil være en fraværende far, siger Niels Christian Selchau-Mark.

Kan blive opslugt

Derfor har han været bevidst om ikke at gøre sig økonomisk afhængig af det vederlag, han får for sit arbejde i byrådet. Vederlaget reserverer han i stedet til hyggelige familieaktiviteter.

– Det gør, at jeg kan være fokuseret sammen med min kone og ungerne, når jeg har fri. Og så holder jeg faktisk rimelig fast i, at når jeg har fri, så har jeg fri. Man er nødt til at være bevidst. Jeg kunne jo også gå i valgkampsmode allerede nu og blive fuldstændig opslugt af det. Men så mister du altså noget på kontoen derhjemme, siger Niels Christian Selchau-Mark.

I Danske Kommuners undersøgelse svarer 64 procent, at hvervet som byrådspolitiker går ud over deres privatliv og familieliv, mens 53 procent oplever, at det går ud over deres civile karriere. 

Louise Kreutzfeldt (V), der er 38 år gammel, mor til to og medlem af byrådet i Odder, har sat den civile karriere på lavere blus til fordel for det politiske arbejde, og så glæder hun sig over at have gode bedsteforældre tæt på, som kan hjælpe til med at få tingene til at hænge sammen på hjemmefronten.

– Jeg ville ikke kunne have et præstationsjob ved siden af. Jeg synes faktisk mest, det er alle de tanker, der hele tiden kører om politik, der fylder. For mig fylder det politiske og det, at man har så mange drømme, enormt meget mentalt. Hvis jeg så også skulle sidde i en 50-timers stilling som leder med personaleansvar, ville jeg brænde helt sammen, konstaterer hun.

Hun er dog overbevist om, det har værdi for de politiske resultater, at hun stadig har et ben inde på arbejdsmarkedet. 

Det er Rikke Østergaard Christensen (RV), der er afdelingsleder på en skole og udvalgsformand i Horsens Kommune, heller ikke i tvivl om. 

– Jeg synes, det er enormt vigtigt at have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i den almindelige verden. Det er meget sundt, er min oplevelse, siger Rikke Østergaard og tilføjer:

– Men det kræver selvfølgelig en fleksibel arbejdsplads og meget planlægning. Og hvis jeg stadig havde små børn, tænker jeg, det havde været umuligt.

En god mødekultur

Ifølge Rasmus Tue Pedersen, der er professor ved VIVE, bekræfter en del tidligere undersøgelser billedet af, at kommunalpolitikerne bruger væsentlig mere tid på det politiske arbejde i dag, end de tidligere har gjort.

En naturlig forklaring er ifølge professoren strukturreformen, der ændrede kommunernes størrelse, ligesom flere kommunalpolitikere også oplever, at sagerne i dag er større og mere komplekse.

Derudover har sociale medier også haft betydning for tidsforbruget.
– Sociale medier fylder meget for nogle politikere. Det hænger ikke mindst sammen med, at noget af det, der kan tage rigtig meget tid for kommunalpolitikerne, er enkeltsager. Og enkeltsager kan meget hurtigt få sit eget liv på sociale medier. På den måde kan sociale medier også virke som en accelerator for tidsforbruget, siger Rasmus Tue Pedersen. 

Kommunalpolitikerne kan dog selv gøre noget for at sænke tidsforbruget, mener professoren. For det er i høj grad møder og mødeforberedelse, der koster timer i døgnet.

– Når man taler med kommunalpolitikerne, siger de, at både kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder trækker ud, fordi der er stor diskussionslyst. Det kan selvfølgelig være positivt, men der er også kommuner, som med succes arbejder med at lave en mødekultur, der starter og slutter til tiden. Det kan man godt lave aftaler om, siger Rasmus Tue Pedersen.

Derudover kan politikerne også overveje, hvor meget beslutningskraft de vil lægge over i forvaltningen.

– Det er et tillidsspørgsmål. Men det kan i høj grad betyde noget for, hvor lange sagsfremstillingerne bliver, og hvor meget politikerne bliver involveret i, siger professoren og tilføjer:

– Vi kommer nok aldrig et sted hen, hvor alle landets kommunalpolitikere er enige om, at de slet ikke har problemer med at få tiden til at slå til, eller at den tid, de bruger på politik, ikke går ud over familielivet. Men man kan godt skrue på nogle knapper både i forvaltningen og blandt politikerne selv, så udviklingen ikke ender med at stikke helt af.

Vigtigt for rekruttering

Rasmus Tue Pedersen mener dog, det er vigtigt at sætte fokus på politikernes tidsforbrug – ikke mindst af hensyn til demokratiet, for det er problematisk, hvis tidsforbruget ender med at afholde nogle fra at stille op i kommunalpolitik.

– Idéen er jo, at kommunalbestyrelsen gerne skal afspejle befolkningen, og hvis det bliver meget svært for nogle grupper i befolkningen at få tiden til at slå til, kan det i sidste ende betyde noget for repræsentationen, siger han.

Den bekymring deler udvalgsformand fra Randers Lise-Lotte Leervad Larsen. Hun mener, at en bedre mødeplanlægning kan løse meget.

– De møder, som afholdes i kommunen, ligger typisk fra klokken 14 og frem, fordi det selvfølgelig skal passe ind med, at flertallet har et arbejde ved siden af. Men det betyder, at udvalgs- og byrådsmøder ligger sådan, at man må nedprioritere familien. Og hvis vi gerne vil have både yngre og også gerne kvinder til at blive mere politisk aktive, så tror jeg, det er noget, man skal kigge på, siger hun.

Louise Kreutzfeldt fra Odder har også kommunalpolitikernes vederlag i kikkerten, når hun overvejer, hvad der kan få flere af hendes jævnaldrende til at engagere sig i politik.

– Jeg er selv gået meget ned ad karrierestigen for at gå ind i politik, og det har jeg svært ved at forestille mig, at ret mange synes er vildt attraktivt, særligt når man også tager lønnen i betragtning. Det er fire år, folk helliger sig til kommunalpolitik og trækker ud af deres karriere.

Men mine veninder, som har store stillinger, kunne da ikke drømme om at gøre det. Og jeg tror heller ikke, at ret mange mænd på 40 vil stille op på de her vilkår, siger Louise Kreutzfeldt, der derfor foreslår, at vederlaget for menige byrådsmedlemmer og udvalgsmedlemmer skulle svare til et halvt årsværk.

– Så skal man også for alvor bruge halvdelen af sin arbejdstid på politik. Men jeg tror kun, det vil være gavnligt, hvis vi alle fra byrådet i højere grad får en daglig gang på rådhuset og ved, hvad der foregår. Hvis man har en halv løn til dét og en halv løn til sit almindelige arbejde, så er jeg sikker på, at man vil kunne rekruttere flere.

Det hele værd

Selvom timerne i døgnet hurtigt får ben at gå på for Louise Kreutzfeldt, er hun ikke i tvivl om sin beslutning om at skrue ned for karrieren til fordel for lokalpolitik.

– Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er det rigtige, jeg har gjort. Nu er der nogle, der har valgt mig og regner med, at jeg gør mig umage. Så det gør jeg også, siger hun.

Rikke Østergaard Christensen, udvalgsformand i Horsens Kommune, har heller ikke fortrudt ét sekund, selvom dagene kan være lange.

– Jeg får lov at sætte retning i det lokalsamfund, jeg bor i. Det synes jeg, er fantastisk, og jeg oplever det ikke som slidsomt. Selvom jeg bruger meget tid på det, så er det jo en blanding af både interesse og arbejde. Det føles godt, siger Rikke Østergaard Christensen.

Danske Kommuners undersøgelse viser da også, at 84 procent af landets kommunalpolitikere mener, det er indsatsen værd, og 85 procent oplever, at de opnår indflydelse. Hele 93 procent svarer, at de kan se konkrete resultater af deres politiske arbejde. 

Og det er netop indflydelse og resultaterne, Favrskov-politikeren Niels Christian Selchau-Mark holder sig for øje, når han skal forklare sine unger, hvorfor han har tilbragt endnu en aften væk hjemmefra.

– Jeg kan slet ikke lade være med at involvere mig. Jeg vil gerne være med til at prøve at forbedre og ændre. Og som byrådsmedlem kan man jo rent faktisk være med til at være en positiv katalysator for forandring, siger han og fortsætter:

– Når jeg gør regnskabet op i forhold til min familie og mit tidsforbrug, så vil jeg gerne kunne se mine børn i øjnene, når de spørger mig, hvorfor jeg var væk igen i går aftes. Så skal jeg uden tvivl i sindet kunne sige: ”Det er, fordi jeg prøver at gøre det område, vi bor i, bedre – også for jer, når I bliver store.” Og det kan jeg heldigvis.  antj@kl.dk

Danske Kommuner har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommunalpolitikere i slutningen af september og starten af oktober. 32 procent har svaret helt eller delvist på undersøgelsen.

Læs også