På jagt efter arbejdskraft

Et kram siger mere end tusind ord. Og et kram er, hvad der bliver hilst med, når arbejdsmarkedschef i Kalundborg Kommune Lasse Bjerregaard er på besøg hos virksomhederne i Biotekbyen.

På bagsiden af Biotekbyens egen togstation få minutter fra Kalundborg by tårner kraner sig op, så langt øjet rækker. Novo Nordisk bygger løs for astronomiske milliardbeløb. Efter en kort spadseretur fra stationen står man midt imellem enorme ståltanke, der rejser sig 10 meter over jorden, vindeltrapper og bygninger, hvor skilte fortæller, at der blandt andet bliver renset og gæret. 

På jorden går et mylder af gule sikkerhedsveste i et utal af forskellige nationaliteter rundt på fortovene og kigger sig en ekstra gang for ved de afmærkede, blå cykelstier. I åbne huller i jorden ligger varmerør i en koordineret pærevælling med varm damp stigende op derfra.

Biotekbyen er vitterlig som en by – bare uden boliger, men med arbejdspladser i så rigt omfang, at Kalundborg i 2022 havde en vækst på 26,9 procent i BNP. For hele Danmark var tallet 2,7 procent.

Her bliver over halvdelen af verdens insulin produceret. Her står Novonesis for verdens største enzymproduktion. Og gæster fra store dele af verden besøger byen for at blive klogere på Kalundborg Symbiose – et partnerskab mellem 17 offentlige og private virksomheder, hvor reststrøm i en virksomhed bliver til en ressource i en anden.

Gæsterne spørger, hvem der har tvunget virksomhederne til at arbejde sammen på den måde. Svaret er, at det er der ingen, der har. Svaret er, at her hersker hverken millimeterdemokrati eller misundelse. I Biotekbyen hersker samarbejde. Både mellem virksomhederne og mellem virksomhederne og kommunen.

– Vi har en fælles opgave, siger Lasse Bjerregaard siddende ved et stort, hvidt mødebord i Novonesis’ lokaler.

– Opgaven er at udbrede kendskabet om, at det er fedt at arbejde her, men det er også fedt at bo her. Vi er også interesseret i, at folk bosætter sig i stedet for bare at pendle til byen for at arbejde, supplerer Pernille Labusz, site management coordinator hos Novonesis.

Og det handler om relationer, mener de.

100 job om måneden

I mange år har Novo Nordisk investeret én milliard kroner årligt i Kalundborg. Men i slutningen af 2021 besluttede mastodonten at udvide et anlæg og bygge tre nye for op mod 20 milliarder kroner. Siden da har Novo Nordisk investeret yderligere 40 milliarder – i alt mere end hvad Femern Bælt-projektet koster.

– Det er jo rigtig mange penge, og det ændrede rammeforudsætningerne i Kalundborg. Så direktionen og jeg havde en dialog om, at vi var nødt til at gøre noget mere, for der skal bruges mere arbejdskraft med så stor en ekspansion. Det påvirker jo alle områderne i en kommune, siger Lasse Bjerregaard.

Kommunen iværksatte indsatsen ”Work in Kalundborg” – på engelsk, fordi det er nødvendigt at lokke udenlandsk arbejdskraft til Vestsjælland. 

Indsatsen går på seks ben og omhandler blandt andet rekruttering af både dansk og udenlandsk arbejdskraft, opkvalificering af kommunens egne ledige og fastholdelse.

De seneste tre år er der skabt cirka 100 nye job om måneden i Kalundborg. Antallet af arbejdspladser er steget fra 15.100 til 18.300.

– Hvis virksomhederne efterspørger arbejdskraft, gør vi alt, hvad vi overhovedet kan for at levere det. Derfor har vi investeret massivt i at få et tættere samarbejde med andre kommuner, fordi vi har behov for deres arbejdskraft. Og derfor har vi taget det atypiske tiltag at udstationere medarbejdere i andre af de helt store jobcentre i kommunerne, siger Lasse Bjerregaard. 

For nylig meldte Aarhus Kommune ud, at de har 4.000 ledige akademikere.

– Dem vil vi jo gerne have nogle af. Derfor har jeg en medarbejder, der ofte drager til Aarhus og blandt andet er med til job-events. Det er et forsøg på at løse opgaven på tværs af kommunerne, også selvom vi skal tænke lidt utraditionelt, siger Lasse Bjerregaard.

Han sender også medarbejdere til blandt andet Odense og København og lader dem repræsentere kommunens virksomheder og mulighederne i Kalundborg på forskellige jobmesser.

Job til partneren

Det er også blevet til et væld af indsatser internt i kommunen. Kalundborg afholder i samarbejde med Work in Denmark en årlig online jobmesse, der i år havde besøg af 62.000 interesserede fra hele Europa. Kommunen har netop afsat 11 millioner kroner til en ny international folkeskole for at styrke bosætningen. Og den har etableret en velfungerende job til partner-ordning.

– Vi har valgt at have et stort fokus på at understøtte virksomhederne i hele kæden fra det politiske til direktionen, til mig som chef for området og medarbejderne. For mig at se løser vi kun opgaven tilfredsstillende for virksomhederne, hvis de oplever, at vi er én kommune, og vi også taler og samarbejder sammen, siger Lasse Bjerregaard.

Fra Novonesis er der da også ros til kommunen for at understøtte virksomhedens behov.

– I er gode til at være proaktive som kommune, siger Pernille Labusz henvendt til arbejdsmarkedschefen og fortsætter:

– Selvom vi ikke står med en udfordring lige nu, ved vi godt, at der kan komme stor mangel på faglærte. Og når kommunen er initiativtager til at lave jobmatchmaking-events og opfordrer til, at vi mødes fast en gang i kvartalet for at snakke om, hvordan det går, og hvilke behov vi har, er det superrelevant, siger hun.

Navnlig job til partner-ordningen kan gøre en forskel, peger Pernille Labusz’ kollega Christina Jensen, project leader management support, på. For lidt for mange medarbejdere er rejst fra jobbet efter to år, fordi de er kørt sure i at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen.

– Vi er meget interesserede i, at folk bosætter sig i Kalundborg og trives her. Hvis ikke det fungerer hele vejen rundt for familien, er sandsynligheden for, at en medarbejder bliver hængende, mindre. Hvis vedkommendes partner skal pendle to en halv time hver dag og bliver træt af det, hænger det ikke sammen, siger hun.

Pernille Labusz understreger, at Novonesis som en stor virksomhed gerne giver igen til kommunen. Novonesis uddanner flere faglærte, end de selv kan ansætte bagefter, og de snakker i øjeblikket med kommunen om en mentorordning for unge, der har det svært.

Hun mærker også kommunens bestræbelser på, at virksomhederne skal have én indgang til hjælpen i kommunen – uanset hvad det drejer sig om. Og arbejdsmarkedschefen er aldrig mere end et opkald væk.
– Du kan også fornemme, at vi kender hinanden, siger hun og fortsætter.

– Jeg tror heller ikke, at man tænker: ”I er fra kommunen, og vi er fra en virksomhed.”

Lasse Bjerregaard nikker og pointerer, at det er til gavn for hele området, når den samlede mængde job øges – uanset hvem der hyrer.
Pernille Labusz oplever da også, at stadig flere ser gode muligheder for uddannelse, bosætning og lokalliv i Kalundborg.

– Man behøver ikke nødvendigvis at tænke: ”Hvis jeg tager til Kalundborg, skal jeg arbejde ved Novonesis resten af mit liv, ellers er jeg nødt til at flytte væk igen.” Der er talrige muligheder her. Blandt andet takket være vores kommune.

En mavepuster

Men jobcentrene har ikke kun travlt, når der er stor fremgang i beskæftigelsen. Også i nedgang står kommunen last og brast med lokalsamfundet med ansvar for at hjælpe ledige borgere godt videre i livet. Det kan de tale med om i Frederikshavn, der har stået i en nærmest omvendt situation af Kalundborg.

Her meldte Danish Crown 20. april sidste år ud, at de ville lukke det store slagteri i Sæby med 800 medarbejdere.

– Og så får vi travlt. Det er en ordentlig mavepuster. For det er jo virkelig mange mennesker, det handler om. Alle skal lige trække vejret et par gange, men så trækker vi i arbejdstøjet. Det er jo det, vi er sat i verden for, siger jobcenterchef i Frederikshavn Kommune Mette Krog Dalsgaard.

Hun har været en del af jobcentret i den nordjyske havneby siden 2007 og var før det ansat i den statslige Arbejdsformidlingen.

Hun har set, hvordan de ufaglærte arbejdspladser er forsvundet over tid og er blevet erstattet med et ønske om faglærte medarbejdere. Det har også ændret arbejdet i jobcentret.

Før i tiden var den udbudsorienteret, og man så ud på arbejdsmarkedet, hvor de ledige borgere kunne passe ind. 

– I dag er indsatsen mere efterspørgselsorienteret i forhold til, hvad der er brug for derude. Og så forsøger vi at klæde de ledige på til de behov, der er på arbejdsmarkedet. Vi har utrolig stor fokus på, hvad der rører sig ude i virksomhederne. Virksomhedsindsatsen er i virkeligheden krumtappen i det, vi laver i jobcentrene, siger jobcenterchefen.

Derfor laver jobcentret i Frederikshavn sammen med jobcentrene i Hjørring og Brønderslev hvert år et jobbarometer. I Frederikshavn besøger jobcentrets medarbejdere omtrent 400 virksomheder for at afdække, hvad de har brug for af arbejdskraft og kompetencer det næste års tid.

Jobbarometeret bliver til laminerede ark, som jobcentrets medarbejdere kan orientere sig i, når de skal vejlede ledige borgere om, hvad der kunne være aktuelt for dem.

Hånd om alle

Den viden er god at have, da de 800 medarbejdere på Danish Crown bliver opsagt.

Herfra begynder en massiv koordineringsindsats med utallige møder imellem alle interessenter – virksomheden, flere nordjyske kommuner, Arbejdsmarkedskontoret, faglige organisationer, a-kasser, uddannelsesinstitutioner. Andre store virksomheder, erhvervshuse og kommunens direktion træder sammen for at finde muligheder.

– Det, vi ved, der er helt vildt vigtigt, er megatæt samarbejde og koordinering i forhold til at få stillet et beredskab op, der gør, at alle de berørte medarbejdere føler, at der bliver taget hånd om dem, siger Mette Krog Dalsgaard.

Der bliver etableret et fremskudt jobcenter ude på Danish Crown og afholdt 360 individuelle samtaler i samarbejde med Hjørring, Brønderslev og Aalborg Kommuner.

– Vi forsøger hele tiden at være tæt på medarbejderne, så vi kan svare på de spørgsmål, de måtte have, og for at kunne give den vejledning, de har behov for.

Der bliver også arrangeret en uddannelsesmesse og en jobmesse med stillinger fra 70 virksomheder. 

– Danish Crown tager initiativ til jobmessen, og vi koordinerer, så alle virksomheder med interesse i at ansætte nogle af de opsagte medarbejdere har ét sted at rette henvendelse. Det er hos os. Det handler også om at give medarbejderne et syn for, at der er muligheder bagefter. Der bliver sat rigtig mange ting i værk for at klæde medarbejderne godt på til, hvad der skal være næste skridt i deres liv, før de står og er opsagte, siger Mette Krog Dalsgaard.

Flere muskler

I dag har Frederikshavn 87 ledige borgere tilbage af de cirka 400, der blev opsagt i foråret 2023. De andre nordjyske kommuner har et par håndfulde.

Nogle er blevet flyttet til et af Danish Crowns andre slagterier. Nogle er blevet guidet i retning af andet ledigt arbejde. Nogle er blevet opkvalificeret og omskolet til en ny karrierevej for de varslingsmidler, Frederikshavn Kommune søgte om.

– A-kasserne er specialiserede på, at de kender deres medlemmer. Men hvis man fagligt skal ind på nye veje, har vi nok et bredere kendskab, siger Mette Krog Dalsgaard.

Hun mener kun, at opgaven med at få så mange opsagte i arbejde er lykkedes så godt, fordi der er arbejdet sammen på tværs af aktørerne – med kommunen som en central koordinator.

Kommunen brugte sammen med Erhvervsfremmestyrelsen hele efteråret 2023 på at tilrettelægge en ansøgning om EU-midler. Et større apparat, kalder Mette Krog Dalsgaard det. Kort før sommerferien blev der bevilget 14 millioner kroner til opkvalificering af de resterende ledige.

– Styrken i jobcentrene er, at i forhold til den samlede beskæftigelsesindsats kan vi koordinere internt og brobygge, så der ikke er nogen borgere, der falder ned mellem to stole, når man går fra én ydelse til en anden. Vi har nogle andre muskler at arbejde med. mdbe@kl.dk

– En større grad af enkelhed er centralt for virksomhederne. Og det at kunne finde ud af, hvem man skal tale med.

Sådan siger vicedirektør og chef for beskæftigelse og arbejdskraft Erik Simonsen, der derfor især er glad for, at der i den kommende beskæftigelsesreform er lagt op til en forenkling af forsørgelsesydelserne.

Netop pointen med at have én indgang er vigtigt, understreger Erik Simonsen. Derfor håber han ikke, at Folketinget beslutter sig for at nedlægge jobcentrene. 

– Vi er tvivlende over det kloge i at sige til kommunerne, at de kan organisere sig, som de har lyst. Det er vigtigt, at kommunerne tænker på kunderne her. Derfor er det nødvendigt, at virksomhederne nemt kan orientere sig i, hvor de skal henvende sig, hvis de vil have en dialog med kommunen.

Erik Simonsen påpeger derudover, at det er vigtigt, at kommunerne tager rollen på sig i forhold til opkvalificering af medarbejdere til en given situation – eksempelvis at der skal svejses en masse fjernvarmerør på grund af krigen i Ukraine og behovet for at gøre sig mindre afhængig af russisk gas.

– Det med at orientere sig mere mod virksomhederne er et stort ønske. Så virksomhederne i højere grad møder kommunale medarbejdere, der kender de lokale virksomheder og forstår, hvad deres behov er – og dermed også kan varetage kommunens interesse stærkere. mdbe@kl.dk