Det grønne kompromis
Normalt er de langt fra hinanden, så for Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har den grønne trepart været kompromisets kunst. Det har ført til et sundere debatmiljø, der øger chancerne for at levere på den grønne omstilling.
Med den grønne trepart er kommunerne blevet tildelt en enorm opgave. Med litervis af kommunalkaffe på kanden har de samlet landbrug og naturfolk rundt om bordet 23 steder i landet for at blive enige om fremtiden for det danske areal.
Netop Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har i årevis været vant til at stå i hvert sit ringhjørne og uddele verbale slag til hinanden om, hvad der skal ske med den danske jord. Men med ”Aftale om et Grønt Danmark” blev de to yderpoler samlet ved samme bord, og så blev boksehandskerne skiftet ud med fredspiben.
Begge parter kom nemlig fra utilfredsstillende udgangspunkter.
Landbruget følte, at de blev gjort til den store syndebuk i den offentlige klimadebat. Mens Naturfredningsforeningen kunne konstatere, at Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande, og at det danske havmiljø i årevis har været i forfald.
Administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Morten Boje Hviid peger på to årsager til, at organisationen blev siddende ved bordet og indgik en aftale, som ikke på alle punkter var, hvad han drømte om. En filosofisk og en mere lavpraktisk.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her