Byernes tiltrækningskraft er stærk – men den kan også tæmmes
Urbaniseringen har i mere end 100 år trukket danskerne mod byerne. Men udviklingen er mere nuanceret, end fortællingen om land mod by ofte gør den til – og spørgsmålet er, om urbanisering er en naturkraft eller noget, vi stadig kan påvirke.
12. juni 2026
af Carl Odorico, codo@kl.dk, Martin Pedersen, marp@kl.dk og Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Illustration: Simon Bodh Nielsen
Tendensen har længe været krystalklar. Når flyttebilen er pakket og kører mod et nyt hjem, peger hjulene oftere i retning af en af landets byer end mod et hus ude på landet.
For hvert eneste år vokser byerne, mens der bliver længere og længere mellem naboerne i landets yderområder – og den tendens har stået på i generationer.
I 1901 levede knap 40 procent af befolkningen i byområder. I dag er det tæt på 90 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Det har sat tydelige spor på danmarkskortet.
Når mennesker flytter væk, forsvinder også noget af grundlaget for det lokale liv. Det kan mærkes på skoler, arbejdspladser, busruter og butikker. Flere steder bliver der længere til indkøb. Længere til naboen. Længere til hverdagen.
– Der er områder i landet, hvor udviklingen buldrer afsted. Men vi har også kommuner, hvor man flere steder nærmer sig tegn på afvikling, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Han peger på, at udfordringen ikke kun handler om færre borgere, men også om, hvem der flytter – og hvem der bliver tilbage.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her