Frida er del af kedelig trend: Blev chikaneret med pizzaer og sexannonce
Hvis Frida Valbjørn Christensen (EL) havde børn, ville hun have overvejet sin karriere i Randers Byråd grundigere, efter hun er blevet udsat for at blive bombarderet med pizzaer bestilt til hendes hoveddør og kimet ned på grund af en sexannonce med hendes telefonnummer. De sociale medier har gjort det nemmere at chikanere, mener forsker.
At arbejdet som byrådsmedlem i Randers skulle sætte Frida Valbjørn Christensen (EL) i kontakt med PET, havde hun ikke regnet med, da hun tog hul på sin kommunalpolitiske karriere efter kommunalvalget i 2017. Ikke desto mindre var det netop det, der blev konsekvensen af, at nu 24-årige Frida Valbjørn Christensen blev udsat for massiv chikane. Hun oplevede for år tilbage således, at der blev oprettet en sexannonce med hendes telefonnummer og bestilt pizza i lange baner til hendes hoveddør. Siden har der også været oprettet to virksomheder – den ene under navnet ”Hotel Hyg” – på hendes adresse samt en falsk profil på Instagram i hendes navn.
– Jeg tror, jeg havde en hård start på min tid i byrådet, men jeg havde allerede været udsat for chikane, før de her ting kom frem i pressen, så jeg havde gjort mig overvejelser på forhånd om at stille op på trods. Men jeg kan godt se, at det virker ret voldsomt, siger hun.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her