Registrering kan sikre bevaringsværdige bygninger fra nye klimakrav

Af Ole Kaae, formand for Plan-og Klimaudvalget i  Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur

”Vi har lige nu en problemstilling, hvor ejeren af en tidligere jordemoderbolig fra 1905 ønsker at udskifte de grimme vinduer fra 1970’erne med koblede vinduer, der svarer til de originale. Men da huset ikke er bevaringsregistreret (er beliggende i en tidligere landkommune) er det iflg. BR20 ikke lovligt at montere vinduer med 2 lags enkeltglas.”

Sådan skrev et medlem til Landsforeningen By og Land Danmark for et par måneder siden. Henvendelsen er et eksempel på de problemer, der kan opstå, når kommunerne ikke har registeret samtlige bevaringsværdige huse. 

I dag er det op til kommunerne at sikre, at alle bevaringsværdige bygninger registreres. Udover at beskytte mod nedrivning, vil registreringen fremover også betyder, at nye klimakrav til renovering ikke kolliderer med ønsket om bevaring af vor bygningsarv.
Registreringen kniber især i den tredjedel af kommunerne, hvor registreringen af bevaringsværdige bygninger stammer fra 90’ernes kommuneatlasser og ikke omfatter de landkommuner, som i dag er lagt sammen med større købstadskommuner.

Hertil kommer, at langt størstedelen af de bevaringsværdige bygninger, der er registreret i kommuneplanerne, er opført før 1940. Mange af de bevaringsværdige bygninger, som er opført efter 1940, mangler fortsat at blive optaget i kommuneplanerne.

Der forestår altså en stor opgave for kommunerne med at få en tidssvarende registrering af de bevaringsværdige bygninger. 

Det viser en gennemgang af samtlige kommuneplaner, som Landsforeningen By og Land Danmark har gennemført i år. Denne gennemgang omfatter kun de bygninger, som er registreret i kommuneplanerne som bevaringsværdige – ikke de bygninger, der er beskyttet i en lokalplan med bevaringssigte.

Nye klimakrav

I forbindelse med gennemførelsen af stadig mere krævende energikrav vil udpegningen af bevaringsværdige bygninger i stigende grad få betydning for, hvorledes hensynet til bevaringsværdier afvejes i forhold til klimakrav. 

De bevaringsværdige bygninger skal naturligvis også klimasikres, men det skal ske under hensyntagen til bevaringsværdien. I bygningsreglementet er der allerede i dag taget højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med ombygning og renovering af bevaringsværdige bygninger.

Men den første januar 2023 blev der indført nye klimakrav til nybyggeri. Renoveringer er indtil videre undtaget, men det må forventes, at der i de nærmeste år også vil blive fastlagt grænseværdier for ombygnings- og renoveringsprojekter.

Hertil kommer initiativer fra EU, som i skrivende stund arbejder på en ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Det forventes, at klimakrav i det nye EU-direktiv på samme måde vil tage højde for de bevaringsmæssige hensyn ved fredede og bevaringsværdige bygninger.

Et grundig udpegningen af bevaringsværdige bygninger vil således være en forudsætning for, at hensynet til bevaringen af vores bygningsarv afvejes i forhold til klimakrav.

Det haster

Landsforeningens undersøgelse viser, at der i 2023 er 20 kommuner, der endnu ikke har udpeget bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

I alt er cirka 106.000 bygninger i Danmark udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanerne og er dermed omfattet af bestemmelserne i bygningsreglementet som muliggør en afvejning af klimakrav og bevaringshensyn. Set ud fra hensynet til bevaring af kulturmiljøer og bygningsarv er der langt flere bygninger, der burde omfattes af beskyttelsen. 

Forhandlingerne i EU om ændringerne i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er i fuld gang. Som det ser ud nu, vil fremtidige klimakrav til bygninger, der er registreret som bevaringsværdige, kunne tilpasses hensynet til bygningens bevaringsværdi.

Men denne registrering skal være foretaget inden direktivet træder i kraft. Så der er al mulig grund til at komme i gang med opgaven nu!