Ny næstformand i KL dropper politik og direktør stopper øjeblikkeligt: Her er ugens navnenyt
Danske Kommuner sikrer i dette opsamlingsheat et overblik over ugens navnenyheder.
Ugens navneoverblik begynder med lidt af en overraskelse. Blot fem uger efter, at Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) blev valgt som ny næstformand i KL, har han besluttet at droppe politik.
Efter 27 år som kommunalbestyrelsesmedlem og 13 år som borgmester, udtræder Thomas Gyldal Petersen ved udgangen af året af kommunalbestyrelsen, hvis han får lov af sine kolleger.
– Jeg har haft overvejelsen i baghovedet om, hvornår det var det rigtige tidspunkt at stoppe. Den samtale har jeg haft med mig selv de seneste par år, om jeg skulle stoppe ved udgangen af denne periode eller næste periode. Og da vi ovenpå, at Jacob (Bundsgaard, red.) trak sig skulle træffe en hurtig beslutning om at konstituere os i KL, og jeg blev bedt om at tage næstformandsposten, tænkte jeg, at nu forpligtede jeg mig til også at tage den næste periode, siger han til Danske Kommuner.
Her understreger han også, at enkelte sager eller omstændigheder ikke har været udslagsgivende for beslutningen om at sige stop.
– Det her skyldes alene min overvejelse om, hvad jeg skal bruge resten af mit liv til, og om jeg har det, der skal til, for at bære Herlev videre i et 4-5-årigt perspektiv. Og der må jeg bare være ærlig og sige, at mine kræfter skal bruges på noget andet nu, siger han.
Socialdemokratiet i Herlev har sammen med en samlet konstitueringsgruppe peget på Marco Damgaard som borgmesterkandidat.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her