Reform skal afgøre jobcentrenes skæbne – succesen afhænger af, om Christiansborg selv rydder op

Inden længe forventes Folketinget at tage hul på forhandlingerne om en ny beskæftigelsesreform. Det sker efter to års vakuum, efter regeringen i sit regeringsgrundlag proklamerede, at jobcentrene skal lukkes, og at der skal spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesområdet.

I folketingsvalgkampen var jobcentrenes fremtid også et varmt emne, da flere partier meldte ud, at de ville gøre jobcentrene til fortid. Og i valgkampen var jobcentrene udsat for massiv kritik og blev beskyldt for at være det, flere medier betegnede som et bureaukratisk og umenneskeligt monster.

Siden har en ekspertgruppe gransket området og fremlagt anbefalinger til politikerne. Og ifølge eksperterne er opskriften på succes i korte træk færre målgrupper og særregler, at der skal luges ud i regler og krav, at jobcentrene gøres til fortid, og at kommunerne til gengæld får mulighed for selv at organisere sig, og at a-kasser og private leverandører skal have mere plads.

Selvom en reform af beskæftigelsesområdet er en god idé, er arbejdet startet på et forkert bagtæppe, mener Flemming Larsen, der er professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og leder af Center for borgerinddragende beskæftigelsesindsatser.

– Kravet om en besparelse på tre milliarder kroner er ikke foreneligt med at lave en succesfuld reform. Og man kan slet ikke lukke jobcentrene. Alene tanken om det er ren utopi. Opgaven vil jo stadig være der. Så den politiske retorik har ingen gang i virkeligheden, siger Flemming Larsen.

Blevet prygelknabe

Men historien starter i virkeligheden langt tidligere, mener professoren.

Derfor skruer han tiden tilbage til strukturreformen, hvor kommunerne overtog beskæftigelsesområdet, der hidtil havde været på statens hænder.

– Fra statsligt perspektiv var det en kæmpe udfordring, at der med området fulgte ministeransvarlighed. Derfor ville man gerne have det over i kommunerne, fortæller Flemming Larsen og fortsætter:

– Og så fik man i virkeligheden lavet en ret smart konstruktion, hvor man underlagde kommunerne en meget rigid statslig styring. Så det blev en mærkelig paradoksal situation, hvor kommunerne fik ansvaret, men stadig er underlagt enormt mange statslige regler.

I dag udgør lovgivningen på beskæftigelsesområdet over 30.000 sider, og alene siden 2007 er der indgået omkring 100 politiske aftaler og reformer på området. Og da ansvaret var blevet lagt ud til kommunerne, blev de hurtigt prygelknabe, fortæller Flemming Larsen.

– Når der har været spørgsmål til ministeren, eller en minister har været i samråd, har de ofte siddet og slået på kommunerne. Og så har Christiansborg reageret ved at lægge endnu mere proceskrav eller styringsmekanismer ned over området.

Standardiserede løsninger kolliderer

Undervejs har man også udvidet målgruppen på beskæftigelsesområdet, pointerer professoren. Og beskæftigelse er i høj grad blevet en del af socialpolitikken. Ifølge tal fra KL har tre ud af fire borgere i landets jobcentre i dag komplekse problemer.

– De meget standardiserede løsninger og de mennesker, som har virkelig komplekse problemer og udfordringer, kolliderer med hinanden. Og så er det, vi får de her meningsløse sager og skandaler i medierne, siger Flemming Larsen, der minder om, at tonen var en helt anden, da de, der blev kendt som Dovne Robert og Fattig Carina, fortalte om, hvordan de snød systemet.

– Men nu har den politiske retorik så i høj grad været at overgå hinanden i at nedlægge jobcentrene.

Men det er en umulig opgave.

– Det er en så stor del af socialpolitikken det her, at det kan man ikke nedlægge. Det er jo ikke en opgave, man kan nedlægge. Men man kan omlægge den, siger Flemming Larsen og håber, at det er netop det, en kommende reform vil ende med at gøre.

Politikerne skal se indad

Her har politikerne fået nogle gode anbefalinger fra ekspertgruppen at arbejde ud fra, mener han. Men der er mange parter at tilgodese, og både a-kasser, private aktører og kommuner er optagede af, hvordan det hele ender. Og der er også en historik, som gør de politiske hensyn lidt sværere. Mens Socialdemokratiet har været tæt knyttet til fagbevægelsen og dermed optaget af a-kassernes rolle, har det i årevis været en mærkesag for Venstre at give private aktører mere plads.

Det er der dog ikke noget, der tyder på, der kommer noget godt ud af. I Sverige har man for år tilbage eksempelvis omlagt beskæftigelsesindsatsen, så støtten til jobsøgende i vidt omfang har været ydet af private udbydere. Nu viser en evaluering af ordningen, at de private aktører ikke får flere i job, ligesom der heller ikke har været en forbedring i løn, beskæftigelse eller uddannelsesniveau for dem, der har fået hjælp af private firmaer. Til gengæld er aktiveringsindsatserne dyrere.

– Der er ingen forskning, der peger på, at det er en god idé. Tværtimod viser forskningen, at det skaber enorme transaktionsomkostninger, en enorm usikkerhed, og så følger der en enorm dokumentations- og monitoreringsopgave med. Det risikerer simpelthen at sande til i bureaukrati, siger Flemming Larsen.

Hvordan fordelingen for fremtidens beskæftigelsesindsats ender, er endnu uvist. Sikkert er det dog, at reformens succes i høj grad afhænger af, om Folketinget er parate til at skrue ned for den statslige styring.

– En del af kritikken mod jobcentrene har været berettiget, fordi mennesker er blevet mødt med nogle enormt standardiserede løsninger, som ikke har været fordrende for noget som helst. Men jeg vil også sige, at jeg synes, man kan klandre politikerne for, at de selv har skabt det, siger Flemming Larsen og tilføjer:

– Så vi kan godt rulle tæpperne med jobcentrenes logo sammen og pille skiltene ned, men opgaven er der stadig og skal løses. Og hvis man vil have borgerne i centrum i den opgave, så skal vi væk fra de rigide statslige regler og frem til at arbejde med en grundfaglighed og nogle grundlæggende værdier for beskæftigelsesindsatsen i stedet.