Gå til hovedindhold
Økonomiaftale
Økonomi

Teksten og tallene: Det står i økonomiaftalen

Økonomiaftalen for 2025 er på plads. Med 3,4 milliarder kroner er det en aftale, der giver plads til at investere i den almene velfærd. Få overblikket over aftalens indhold her.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

31. 05. 2024 - kl. 15:57
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Indhold

    Regeringen og KL er nået til enighed om en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Aftalen, som blev præsenteret fredag, indeholder et samlet løft af kommunernes serviceramme på 3,4 milliarder kroner. Af dem kommer godt en halv milliard fra den allerede indgåede aftale på ældreområdet, mens kommunerne også selv skal finde nogle af pengene, 242 millioner kroner, på den kommunale administration.

    Men det er ikke desto mindre en god aftale, der giver muligheder for mere velfærd, mener aftaleparterne.

    – Det er stadig meget vigtigt for regeringen, at den økonomiske politik, der bliver ført, er dybt ansvarlig, og det er den. Men nu har vi de økonomiske muskler til også at gøre mere for velfærden, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

    Og fra Martin Damm (V), formand for KL, lyder det, at der nu – på trods af udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde – også er penge til den almene velfærd.

    – Vi har op til aftalen sagt, at vi står ved en skillevej. Med aftalen kører vi nu ned ad den vej, der hedder velfærd, sagde han.

    Danske Kommuner sikrer dig her et indblik i tallene og teksten i den nye økonomiaftale.

    Tallene

    • Noget af finansieringen til at hæve servicerammen findes ved at reducere den statslige administration med 1.000 årsværk i 2025.
    • Kommunerne skal også selv finde administrative besparelser for 242 millioner kroner.
    • Særtilskudspuljen, der sidste år lød på 734 millioner kroner, løftes til 800 millioner kroner i 2025. Derudover afsættes en lånepulje på 200 millioner kroner til særligt vanskeligt stillede kommuners investeringer i anlæg på blandt andet det borgernære og grønne område.
    • Der afsættes en ramme på 900 millioner kroner til modtagelsen af fordrevne ukrainere, der udmøntes over bloktilskuddet.
    • Der sættes 200 millioner kroner af til at støtte kommuner, der vil sænke skatten.
    • Anlægsrammen fastsættes i 2025 til 20,3 milliarder kroner. Heraf er 888 millioner kroner bundet til investeringer i bedre faglokaler efter aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram.
    • Parterne er desuden enige om, at anlægsniveauet omfatter det løft på 600 millioner i 2025 til udvidelse af botilbudskapaciteten på socialområdet, der blev aftalt i sidste års økonomiaftale.

    Teksten

    Med sidste års økonomiaftale indledte KL og regeringen et samarbejdsprogram, der blandt andet skulle have fokus på afbureaukratisering. Nu er KL og regeringen blevet enige om 113 regelforenklinger, der skal nedbringe administrationen i kommunerne og øge friheden til at finde lokale løsninger.

    Af aftalen fremgår det også, at frisættelsen af velfærdsområderne kræver fælles arbejde. I fællesskab skal parterne drøfte initiativer, som parterne har et fælles ansvar for at igangsætte og implementere. De første konkrete initiativer skal drøftes i oktober 2024.

    Skole

    På skoleområdet er parterne blevet enige om, at der skal tages et grundigt kig på de lovgivningsmæssige rammer, så skolerne lettere kan forebygge og støtte fællesskaber på almenområdet.

    Andelen af elever, der går i specialiserede undervisningstilbud er nemlig støt stigende, og dermed går en stadig større andel af kommunernes økonomi på folkeskoleområdet til at finansiere specialundervisningen, hvilket går ud over almenområdet.

    I marts landede aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der fjerner styring for at give mere frihed. For at styrke skolernes inkluderende fællesskaber og nedbringe udgifterne til specialundervisning vil KL og regeringen sammen arbejde for at udvikle almenområdet, lyder det i aftalen.

    Ældre

    Ældreområdet får også plads i den nye aftale. I april landede en stor aftale om en reform af ældreområdet.

    Den forudsætter en stor implementeringsindsats, og med den nye økonomiaftale er KL og regeringen blevet enige om at indgå et samarbejde, der skal holde øje med implementeringen af reformen og dens forankring i kommunerne.

    Derudover vil KL og regeringen løbende følge og drøfte udfordringerne med at tiltrække arbejdskraft på ældreområdet.

    Sundhed

    Meget på sundhedsområdet afhænger af sundhedsstrukturkommissionens arbejde, der forventes færdigt i juni.

    Men regeringen og KL er med økonomiaftalen blevet enige om, at indsatsen for at udbrede dosispakket medicin skal styrkes.

    Det kræver nye samarbejdsaftaler, der skal indgås med blandt andre almen praksis og apotekerne.

    Digitalisering

    Regeringen og KL er enige om, at den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens. Derfor nedsættes en digital taskforce for kunstig intelligens, der skal sætte retningen for brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor med henblik på at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten. Parterne er enige om at stille den nødvendige finansiering til taskforcen til rådighed ved kommende økonomiforhandlinger.

    Med en digital offentlig sektor, en af de mest digitaliserede af slagsen, er det nødvendigt, at sikkerheden er i orden. KL har flere gange kritiseret, at kommunerne ikke er tænkt med i en fælles strategi for cybersikkerhed.

    Med økonomiaftalen er regeringen og KL dog gået i  gang med at analysere fælles løsninger for IT i kommunerne med fokus på cybersikkerhed, og parterne vil senere på året drøfte implementeringen af EU’s cybersikkerhedsdirektiv NIS2.

    Klima, sikkerhed og ejendomsskat

    På klimaområdet er KL og regeringen enige om, at indsatsen for klimatilpasning skal styrkes.

    På sikkerhedsområdet er parterne enige om, at det er vigtigt, beredskabet er rustet mod de nye trusler. Regeringen vil ifølge økonomiaftalen være opmærksom på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab.

    Og i takt med at de nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud til landets boligejere, vil KL og regeringen drøfte muligheder for midlertidige tiltag, der kan understøtte mere stabile rammer for kommunernes forventede ejendomsskatteindtægter.

    Læs hele aftalen her.

    Mere fra forsiden