Gå til hovedindhold
Sundhed

Borgmestre holder vejret i spænding før sundheds-anbefalinger: Kan ende i katastrofe for det nære sundhedsvæsen

Der er brug for investeringer i det nære sundhedsvæsen, og det vil være en halsløs gerning at give regionerne ansvaret for hele sundhedsvæsnet. Sådan lyder det fra flere borgmestre, der venter spændt på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.

06. 06. 2024 - kl. 21:54
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Indhold

    Da Vestjyllands nye supersygehus Gødstrup erstattede flere lokale hospitaler i Holstebro og kommunerne omkring, blev Center for Sundhed oprettet i Holstebro. I sundhedshuset er kommunale, regionale og private sundhedstilbud samlet, og det er ifølge borgmester HC Østerby (S) modeleksemplet på, hvad der er vigtigt at samle i det nære sundhedsvæsen.

    Det håber han, at Sundhedsstrukturkommissionen vil understøtte med sine anbefalinger, som offentliggøres om få dage. For det er ifølge HC Østerby vigtigt, at der er sundhedstilbud tæt på borgerne.

    – Det er netop ude i kommunerne, at vi har ekspertisen og den nødvendige viden om borgerne, så vi kan undgå for mange genindlæggelser og måske i det hele taget indlæggelser. Det er et rigtig vigtigt element i det nære sundhedsvæsen, og det er derfor, det er så vigtigt, at vi fastholder, at vi har et sundhedsvæsen, der har hjemme hos os, konstaterer HC Østerby.

    Han håber også, kommissionen vil komme med anbefalinger til at sikre bedre lægedækning. For manglen på læger rykker nærmere i det vestjyske.

    – Lægedækningen er for dårlig, og vi har set eksempler på, hvor galt det kan gå, når det er tilfældet. Så der er brug for nogle modeller for at få lægerne til at søge ud fra de store byer, siger han.

    Også Billunds borgmester, Stephanie Storbank (V), håber på, at lægedækningen bliver et af de emner, Sundhedsstrukturkommissionen kommer med anbefalinger til.

    – Vi skal have bedre adgang til læger. Vi har kun faste plejehjemslæger på en tredjedel af vores plejehjem, og vi bor i en landsdel, hvor det er svært at få tid hos en læge. Vi har simpelthen svært ved at rekruttere praktiserende læger. Så jeg håber på en form for incitamentsstruktur, så vi kan få en bedre lægedækning hele vejen rundt, konstaterer hun.

    Et boost til den nære sundhed

    I den modsatte ende af landet, det nordsjællandske Gentofte, er borgmester Michael Fenger (K) optaget af samarbejdet mellem de tre aktører, der er i sundhedsvæsnet i dag; regioner, kommuner og praktiserende læger.

    – For mig er det vigtigste, at man finder en model for, hvordan kommuner, praktiserende læger og regionerne tvinges til at samarbejde og optimere de samlede sundhedsomkostninger. Når vi laver en forebyggende indsats, der gavner hospitaler, hænger systemet ikke sammen i dag, så det er ikke til fælles gavn. Det vil være en katastrofe, hvis det fortsætter, siger Michael Fenger, som også mener, at der bør indføres kvalitetsstandarder på sundhedsområdet i kommunerne.

    – Vi er nødt til at sikre, at man i hver kommune – eller i hvert fald i samarbejde på tværs af kommuner – kan levere det samme til borgerne, uanset om man bor i Gentofte, Lemvig eller Nakskov. I det ligger også en anerkendelse og formalisering af de sundhedsopgaver, vi løser, siger Michael Fenger.

    Også han har fokus på behovet for investeringer i det nære sundhedsvæsen, men det hænger altså sammen med at bruge pengene bedst muligt, mener han.

    – I dag bruger vi for eksempel for mange penge på unødige operationer. Ifølge Sundhedsstyrelsen burde 20-30 procent af alle behandlinger på hospitalerne slet ikke laves. Det er jo et grundproblem, vi skal løse.

    En del af det problem kan måske løses med mere forebyggelse. Men kommunernes indsats på det felt har brug for et rygstød, mener Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S).

    – Der er brug for langt mere forebyggelse, og vi har intensiveret det de seneste år, men der er altså brug for at give et ordentligt boost til det arbejde. Rigtig mange mennesker lider af kroniske sygdomme, og vi ser flere og flere med psykiske udfordring i et omfang, som vi ikke har hørt om før. Vi er på vej mod et sygt samfund, hvor livsstilssygdomme, kroniske lidelser og psykiske lidelser fylder mere og mere. Det går jo ikke. Det går ud over livskvaliteten for rigtig mange borgere, så vi har brug for at se på, hvad vi kan gøre bedre. Og det kræver i høj grad penge og en prioritering af det nære sundhedsvæsen og det forebyggende sundhedsarbejde, siger Johannes Lundsfryd.

    En halsløs gerning

    Generelt er borgmestrene optaget af, at det nære sundhedsvæsen styrkes og prioriteres. Det er der behov for, mener de.

    – Det kommer meget hurtigt til at handle om blå blink, når vi taler om sundhed, men der er så meget, der kommer før det. Vi har i kommunerne løftet en kæmpe opgave med forebyggelse, og den opgave bliver bare endnu større med det store antal kronikere, der kommer, i takt med, at vi som befolkning bliver ældre. Og som kommuner har vi et rigtig godt kendskab til mange af de andre ting, der også sker rundt om borgerne udover sygdom, siger Stephanie Storbank, mens Greves borgmester Pernille Beckmann (V) supplerer:

    – Selvfølgelig skal vi også kigge kritisk på os selv i kommunerne, men for min egen kommunes vedkommende kan jeg bare konstatere, at regionerne over årene har fjernet flere lokale tilbud. Det skaber større ulighed i sundhed, fordi det er sværere for borgerne at tage til de centrale sundhedstilbud, som er placeret rundt om i regionen. Men vi har behov for det nære, hvis vi skal mindske uligheden i sundhed, og jeg synes, vi på eksempelvis genoptræningsområdet og det forebyggende område har demonstreret rigtig gode resultater i kommunerne.

    Pernille Beckmann ærgrer sig over, at debatten er kommet til at handle så meget om struktur og regioner og kommuner.

    – Det her handler jo om at få skabt nogle løsninger, som tilgodeser borgerne. Der er en risiko for, at vi ender i en struktursnak, som overskygger det formål, det sådan set skal løse. Nu begynder man at tale regioner og kommuner og ansvar, men det interessante er, hvor er udfordringerne i sundheden, og hvor er de gode resultater. For dem er der altså også vanvittigt mange af, siger hun.

    Alligevel toner hun rent flag og vender tommelfingeren nedad til regionernes idé om at overtage ansvaret for hele sundhedsområdet. Og det gør de øvrige borgmestre også.

    – Jeg tror, det er den fuldstændig forkerte vej at gå at centralisere yderligere. Jeg tror i stedet, man skal give os kommuner en økonomisk muskel, så vi kan stå imod og lave en tidligere indsats med forebyggelse, siger Stephanie Storbank.

    Ifølge Michael Fenger giver det slet ikke mening at give én aktør ansvaret.

    – Det er mit grundsynspunkt, at det ikke giver mening. Vi kunne i kommunerne heller ikke kloge os på at drive specialiserede hospitaler, hvis vi fik ansvaret. Det er meget forskellige spidskompetencer, vi har, og dem skal vi holde fast i og forbedre, og så skal vi blive bedre til at arbejde sammen, siger Michael Fenger, mens Johannes Lundsfryd blot konstaterer:

    – Man sætter jo heller ikke et fodboldhold til at vinde EM i håndbold.

    Dermed er borgmestrene helt på linje med flertallet af landets borgmestre, som i en spørgeskemaundersøgelse, KL har gennemført, også har svaret entydigt, at det vil skade det lokale samarbejde om borgerne, hvis regionerne overtager hele ansvaret, at borgerne vil få længere til hjælp og behandling, og at sundhedsvæsnet bliver mere centraliseret, hvis flere sundhedsopgaver placeres i regionerne.

    Faktisk er konsekvenserne så uoverkommelige, at HC Østerby slet ikke har fantasi til at forestille sig det ske.

    – Det ville da være en nem løsning, men i min optik også en halsløs gerning at give regionerne hele ansvaret. Vi er dem, der har det faguddannede personale tæt på borgerne, har sundheds- og sygeplejerskerne, der kommer ud til borgerne og medarbejderne på plejecentrene, der kender borgerne. Det ville være helt forfærdeligt, hvis man bryder det op. Det har jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, siger han.

    Mere fra forsiden