Gå til hovedindhold
Arbejdsmarked
Velfærd

Vores arbejdsmarked skal transformere sig, hvis vi skal løse manglen på hænder. Nu tager nyt forum hul på at diskutere hvordan

Allerede nu mærker vi manglen på arbejdskraft, og efterspørgslen efter flere hænder vil kun stige de kommende år. Nu tager centrale aktører fat på at diskutere, hvad det kræver af fremtidens arbejdsmarked – og kommer måske med forslag til, hvordan arbejdsmarkedet skal transformeres.

Claus Juhl skal være formand for det nye forum. Pressefoto

07. 06. 2024 - kl. 06:00
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Indhold

    Arbejdsmarkedet kommer til at forandre sig. Et stigende antal ældre og små ungdomsårgange har i sig selv gjort arbejdskraft til vores tids vigtigste valuta. Og der er derfor brug for at sætte fokus på fremtidens arbejdsmarked og arbejdsliv.

    – Nu er der lige kommet en økonomiaftale, som ser rigtig god ud for kommunerne, og som indeholder en masse finansiering, men hvis der ikke er noget arbejdskraft derude, er det utrolig svært at omsætte politisk vilje og penge til velfærd. Det er den ligning, vi skal forsøge at løse, siger Claus Juhl, som skal være formand for et nyt forum, der skal diskutere fremtidens arbejdsmarked.

    Det er KL, der har taget initiativ til det nye forum, som består af centrale samfundsaktører lige fra Ældre Sagen og Røde Kors til pensionsselskabet PFA og Fagbevægelsens Hovedorganisation. De skal diskutere emnet og muligvis finde en fælles retning og forslag, der sætter aftryk på fremtidens arbejdsmarked.

    – Det her er et samfundsproblem, og derfor har vi prøvet at sammensætte et relativt bredt spektrum af organisationer og mennesker. Vi har en åben dagsorden og en åben form. Vi vil gerne have en så åben diskussion som muligt, og derfor har vi folk fra forskellige hjørner af samfundet, siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo.

    Man kan ikke kommandere folk i arbejde

    Gennem de seneste 100 år er danskernes forventede levetid steget med 20 år. Det er dog ikke det eneste, der har ændret sig. Vi har også justeret markant på vores opfattelse og forståelse af at arbejde, nedjusteret antallet af arbejdstimer og i takt med, at vi bliver rigere, er der flere, der gerne vil veksle rigdommen til frihed.

    – Der er nogle problemstillinger, der gemmer sig under det at tale om fremtidens arbejdsmarked. Flere efterspørger mere frihed, og det er et helt legitimt spørgsmål. I takt med, at vi bliver ældre, må vi også diskutere, om vi skal have et vugge til grav-job, eller vi i højere grad kan veksle mellem forskellige opgaver og jobs. Også for at modvirke udbrændthed og stress, siger Claus Juhl og tilføjer, at to tredjedele af dem, der i dag går på pension, kommer fra en anden overførselsindkomst.

    – Så der er altså stadig en meget stor gruppe, der inden pensionsalderen, har valgt arbejdsmarkedet fra af forskellige årsager – nogle fordi, de ikke kan, andre måske fordi de hellere vil noget andet, eller fordi de har sparet op til deres frihed, konstaterer han.

    Blå bog

    Claus Juhl er uddannet cand.scient.pol. og startede sin karriere i Finansministeriet i midten af 1990’erne

    Fra 2006 til 2014 var han administrerende direktør i Københavns Kommune

    Efterfølgende blev han konsulent og selvstændig

    Derudover besidder han en række bestyrelsesposter – blandt andet som bestyrelsesformand for Copenhagen-Malmö Port og bestyrelsesmedlem i GreenMobility

    Allerede nu er det besluttet, at vores pensionsalder stiger i takt med levealderen. Men skal vi sikre et arbejdsmarked, som folk også gider deltage i i fremtiden – og ikke mindst blive i – kræver det andet end pisk.

    – Man kan ikke bare kommandere folk til at arbejde, og især ikke mennesker, der synes, de har penge nok. De efterspørger noget andet. Derfor skal vi interessere os for, hvad der er de positive incitamenter til at arbejde. Det, tror jeg, er meget bredere og mere kulturelt betinget. Det skal helst være sjovt at gå på arbejde, og du skal kunne lide dine kolleger og din chef, og du skal måske også have nogle frihedsgrader til at håndtere nogle svære livssituationer. Hvordan håndterer det moderne, højproduktive arbejdsmarked det? Det bør vi interessere os for, siger Claus Juhl.

    En trussel mod velfærden

    Diskussionen om fremtidens arbejdsmarked er også helt afgørende for fremtidens velfærd, mener Kristian Vendelbo.

    – Udfordringen med mangel på arbejdskraft og fremtidens arbejdsmarked er en af de absolut største udfordringer, vi har. Det udfordrer vores velfærdsmodel, hvis der ikke er hænder nok samtidig med, at der kommer flere brugere i butikken, siger Kristian Vendelbo og fortsætter:

    – Den samfundskontrakt, vi har, hviler på, at vi kan levere velfærd, når folk har brug for det. Det er vi helt naturligt udfordret på, hvis vi ikke har nogen til at tage de stillinger, vi har brug for at få fyldt i velfærdssamfundet. Det kan i sidste ende føre til, at vi ikke tror på velfærdssamfundet, hvis det ikke kan levere.

    Det er Claus Juhl enig i. For med stigende rigdom efterspørger vi også mere velfærd, som det offentlige kan have svært ved at levere.

    – Jeg tror, man vil se en anden og bredere efterspørgsel efter velfærdsydelser, end den offentlige sektor har været vant til. Og nogle borgere får flere og flere økonomiske midler og efterspørger derfor mere velfærd, siger Claus Juhl og fortsætter:

    – Man kan ikke længere sige, at det kun er det offentlige arbejdsmarked, der producerer velfærd. Det stiller også nogle andre krav til arbejdsmarkedet, som skal transformere sig til den ændrede og bredere efterspørgsel efter velfærdsydelser, end vi hidtil har set, siger han.

    Og så er der ikke mindst ny teknologi, som kommer til at spille en stor rolle. I dag arbejder Claus Juhl selv med teknologi og data i sin private virksomhed Forskel, og han er optaget af, hvordan nye teknologier tænkes ind i fremtidens arbejdsmarked.

    – Hvad betyder teknologien for arbejdsmarkedet, hvilke jobs bliver ændret, og er der nogle jobs, vi slet ikke behøver have? Hvad sker der, hvis det er teknologierne, der definerer, og man får en chatbot som arbejdsgiver? Det ser vi allerede eksempler på med eksempelvis Wolt-bude, der bare får besked fra en algoritme om, hvad de skal gøre. Jeg er meget spændt på at se, hvad vi kan byde ind med der, siger han.

    Et rygstød til politikerne

    For det er ikke på forhånd defineret, hvad diskussionerne i det nye forum skal munde ud i. Det kan være, det ender med nogle forslag og anbefalinger. Formålet er først og fremmest at udforske udfordringer og finde fælles retning. Og deadline er starten af næste år.

    – Det skal gerne være en åbenhjertet diskussion, hvor de traditionelle ståsteder også bliver udfordret lidt. Derfor er det ikke på forhånd begrænset til, at vi præcis skal lave x antal anbefalinger, der kan omsættes i et nyt cirkulære eller ny lovgivning. Det må selvfølgelig gerne ende der, og det tror jeg også, det kommer til, men jeg håber, at vi også kommer til at tale meget bredere end det, siger Claus Juhl.

    Initiativet til at etablere et forum skyldes ikke manglende politisk fokus, understreger Kristian Vendelbo. Det skal snarere betragtes som et rygstød til politikerne.

    – Jeg tror, det er meget svært at træffe politiske beslutninger, som er meget omfattende. Diskussionen om store bededag er jo et godt eksempel på, hvordan det kan gå, og det gør nok også, at der går et stykke tid, før nogle har lyst til at forsøge sig med noget lignende igen. Det kræver, at der også i befolkningen er en bevidsthed om problemerne. Den tror jeg ikke helt er der endnu, siger Kristian Vendelbo.

    Men udfordringerne bliver kun større og større. Derfor skal der hul på diskussionen, som også handler om ulighed, påpeger Kristian Vendelbo. For lykkes det ikke at omstille fremtidens arbejdsmarked, så det kan understøtte fremtidens velfærd, er det de svageste borgere, der vil tabe.

    – Der ligger en indbygget diskussion om a- og b-hold, for det er de svageste, der vil tabe kapløbet. De mest velhavende og dem med de store pensionsformuer vil bare købe sig foran i køen, konstaterer han.

    Derfor ser Claus Juhl det som en social opgave at tage diskussionen om fremtidens arbejdsmarked.

    – Jeg kan godt være bekymret for, hvad der sker med den del af befolkningen, der ikke har så store arbejdsmarkedspensioner eller er så velstående som resten, hvis vi ikke finder nogle løsninger. Jeg tror, det er dem, der er mest afhængige af, at vi også i fremtiden har et velfungerende arbejdsmarked med arbejdskraft til at tage sig af de funktioner, der skal være der. Derfor synes jeg også, der er et socialt formål med, at vi prøver at komme tidligt ind i denne her drøftelse, siger han.

    De er med i det nye forum

    Claus Juhl, formand

    Torben M. Andersen, økonom og professor

    Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

    Jan Damsgaard, forsker ved CBS

    Sophie Danneris, Trygfonden

    Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA

    Bjarne Hastrup, administrerende direktør for Ældre Sagen

    Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

    Camilla Holm, koncerndirektør i PFA

    Anna Ilsøe, professor ved VIVE

    Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark

    Christine Ravn Lund, forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd

    Martin Præstegaard, politolog

    Kristian Vendelbo, administrerende direktør i KL

    Sara Vergo, formand for DJØF

    Mere fra forsiden