Nu skal slaget om sundhed stå: Her er KL’s drømme og mareridt

Historien om det danske sundhedsvæsen er historien om en hensygnende patient, der fik livreddende behandling, og en patient, der klarede skærene mod alle odds.

For år tilbage viste sundhedsvæsenet nemlig flere bekymrende symptomer og klarede sig ikke imponerende sammenlignet med andre. Derfor blev der fra politisk hold udskrevet en recept med fokus på hospitalerne sammen med en gedigen økonomisk indsprøjtning. Efterladt tilbage stod det nære sundhedsvæsen, hvor behandlingen har ladet vente på sig.

I mellemtiden har kommunerne forsøgt at behandle det nære sundhedsvæsen trods den manglende opmærksomhed. Hospitalerne har siden 2007 fået tilført 24,2 milliarder kroner, mens det nære sundhedsvæsen har måtte nøjes med 1,9 milliarder. I samme periode er indlæggelsestiden for ældre patienter over 80 år faldet med 38 procent. Og mens antallet af sengepladser på hospitalerne siden 2007 er faldet med næsten 40 procent, er der oprustet på antallet af kommunale sengepladser, som er steget med 15 procent. Det har været nødvendigt ikke mindst fordi, andelen af ældre over 80 år, som har brug for kommunal sygepleje i mere end tre dage efter udskrivning fra et sygehus er steget fra 23 til 36 procent alene fra 2017 til 2021.

Men kommunerne er ved at løbe tør for plastre og krykker til det nære sundhedsvæsen, og nu er det tid til den længe ventede og nødvendige prioritering af det nære sundhedsvæsen. Det er den klare melding fra KL’s formand Martin Damm (V) dagen før, at Sundhedsstrukturkommissionen offentliggør sine anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen.