Gå til hovedindhold
Økonomi
Det specialiserede socialområde
Børn

Organisationer slår fast: Det er tid til at investere i den kommunale velfærd

Forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 er i fuld gang. Og økonomiaftalen bør ende med flere penge til kommunerne for velfærdens skyld, lyder det fra en række faglige organisationer.

Flere faglige organisationer er enige om, at de igangværende økonomiforhandlinger bør ende med flere penge til kommunerne. Foto: Colourbox

29. 05. 2024 - kl. 14:23
Tekst af Mads Dam Bendtsen, mdbe@kl.dk & Martin Pedersen, marp@kl.dk

Indhold

    Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne nærmer sig slutfasen.

    Og spørger man flere faglige organisationer, er budskabet til regeringen klart: Der skal flere penge til velfærden.

    Thomas Enghausen, der er næstformand i FOA, glæder sig over, at det går godt med dansk økonomi, og at råderummet er blevet opjusteret flere gange det seneste år.

    Han mener dog, at man bør have i baghovedet, at der over årene er opstået et efterslæb på den offentlige velfærd i forhold til den private velstandsstigning. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at velfærden er underfinansieret med 23 milliarder kroner siden 2015.

    – Lad os nu investere i velfærden. Lad os genoprette så meget af den tabte velfærd som muligt. Det er der mange måder at gøre på, siger han.

    Han peger blandt andet på, at man med penge kan opgradere på uddannelserne, så færre falder fra, og man kan hjælpe børn i udsatte positioner i daginstitutionerne. Og så nævner han arbejdsmiljøet, som bør forbedres. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at stress hvert år koster samfundet 55 milliarder kroner.

    Stram styring

    Samtidig mener Thomas Enghausen, at en del af efterslæbet på den offentlige velfærd skyldes den stramme styringsmekanisme med budgetlovens loft over kommunernes udgifter.

    – Kommunerne ved bedst, hvad der foregår derude. Regeringen kunne godt give noget handlefrihed til kommunerne, så de sammen med medarbejdere, ledere og lokalpolitikere kunne sætte nye ting i verden og finde ud af, hvad der virker bedst lokalt. Den tillid kan man godt vise dem.

    Også Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, mener, at stramme styringsmekanismer på det specialiserede socialområde holder velfærden i kort snor.

    Man bør ifølge Signe Færch lægge en investeringstankegang ned over området, så man bruger nogle af de nyfundne penge til at sikre færre udgifter på længere sigt. Pengene skal i Signe Færchs optik bruges til at lave de rigtige indsatser og til flere socialrådgivere, så de hver især skal sidde med færre sager.

    – Jeg oplever helt klart, at det er en for stram styring af kommunerne. Der bliver både tildelt for få penge og styret så rigidt, at kommunerne bliver så bange for at gå over budget, at de kommer til at underbudgettere. Jeg synes i høj grad, det er et ansvar, der ligger hos Christiansborg at sikre, at vores velfærdssamfund kan udvikle sig i takt med resten af samfundet. Det er jo den chance, vi får nu. Nu har vi muligheden for at investere og lave nogle massive investeringer for at passe på det samfund, vi gerne vil have, siger Signe Færch.

    Investér i børn og unge

    Signe Færch peger samtidig på, at når skolerne og daginstitutionerne bliver presset, oplever socialrådgiverne, at de børn, de har mellem hænderne – de allermest udsatte børn – også lider under det, fordi der bliver mindre mulighed for at hjælpe dem.

    – Vi er i særlig grad optaget af det specialiserede socialområde, hvor vi får tiltagende svært ved at gøre vores arbejde godt nok, og hvor de her evindelige sparekrav betyder, at vi nogle gange kommer til at bruge pengene helt forkert, siger hun.

    Hos Danmarks Lærerforening ser formand Gordon Ørskov Madsen den gunstige økonomiske situation som et oplagt tidspunkt til at lægge økonomien om.

    – Vi har muligheden for at foretage kloge investeringer. Investeringer i tidlig forebyggelse. Investeringer, der gør, at vi får skabt et bedre liv for børn og unge og gjort den økonomiske pukkel, vi skubber foran os, som handler om, at mange elever ikke trives, mindre, siger han.

    Det er særligt på specialområdet, man gør den store forskel for børn og unge, mener Gordon Ørskov.

    – Der skal vi sætte ind, for ellers skubber vi et stort problem foran, som kun bliver større, siger han og fortsætter:

    – Flere får brug for specialundervisning, og det skal vi have vendt. Det kan ikke passe, at vi visiterer flere og flere til specialpædagogiske indsatser og specialskoler, fordi vi ikke får etableret tidlige forebyggende indsatser i almene klasser.

    Derfor må de igangværende økonomiforhandlinger også betyde flere penge, lyder det. Og de skal bruges klogere end i dag.

    – Vi kan ikke være bekendt at bruge over 26 procent af økonomien på specialundervisning. Det går udover fællesskabet i den almene klasse. Det er ikke, fordi børnene, der visiteres, ikke har, brug for det, men vi må styrke indsatsen på hele almenområdet, for ellers bliver det bare dyrere og dyrere, siger Gordon Ørskov Madsen.

    Også i daginstitutionerne oplever man en velfærd, der har været underfinansieret, fortæller Elisa Rimpler, formand for BUPL. Derfor er det tid til genopretning.

    – Det er nu, vi skal genoprette velfærden, som har været udsultet i årevis. Det mærker vores børn desværre allerede, når der bliver længere mellem pædagoger i daginstitutionerne, som også har fået kortere åbningstider og flere lukkedage. Samtidig har SFO’er og klubber været udsat for årelange besparelser, lyder det fra Elisa Rimpler.

    Som følge af den sunde danske økonomi er der ifølge BUPL-formanden god mulighed for, ikke bare at lade økonomien følge med demografien, men at overhale den for at løfte velfærden.

    – Det er tiltrængt i de mange hårdt pressede kommuner, hvor velfærden er skåret ind til benet. Det er på tide at vende bøtten og investere i vores børns udvikling og trivsel, lyder det fra Elisa Rimpler.

    Borgernær service

    Lene Roed, formand for HK Kommunal, håber ligeledes, at regeringen vil investere i velfærden og give kommunerne det økonomiske råderum, så de kan efterleve det, borgerne har en forventning om.

    –  De seneste økonomiaftaler har jo i mange år underfinansieret den kommunale velfærd, og det har vi kunnet se gennem mange år med besparelser og afskedigelser til følge.

    Hun mener samtidig, at man skyder sig selv i foden ved at afskedige administrative medarbejdere, for når det er svært at skaffe tilstrækkeligt mange pædagoger og sosu’er, skal man netop gøre brug af HK’ernes kompetencer og lægge alle administrative opgaver her, så andre faggrupper kan bruge deres tid på kerneopgaven.

    – Vi har gentagende gange, og senest i regeringsgrundlaget og trepartsforhandlingerne, måttet se ind i, at administration kan man jo nemt spare på, uden at det betyder noget for borgerne. Men vores medlemmer, både i borgerservice og pladsanvisninger og tandklinikassistenter og jobkonsulenter, er jo i høj grad borgernær service, som borgerne virkelig har brug for, siger Lene Roed.

    Mere fra forsiden