Miljøminister om klimasikring: ”Staten skal også løfte et ansvar, og det har den ikke gjort tilstrækkeligt"

Det er ikke kun kommuner og private lodsejere, der skal kæmpe mod stormfloder. Også staten må på banen, slår miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) nu fast.

Det sker, efter beregninger, som DTU har lavet for KL og Danske Kommuner tidligere har omtalt, viser, at skader fra stormfloder over de kommende 100 år kan komme til at koste et trecifret milliardbeløb.

– Rapporten viser, hvor meget der er på spil for Danmark, og hvor store værdier vi risikerer at miste, konstaterer Magnus Heunicke og tilføjer, at det gør det helt tydeligt, hvor vigtigt det er, at Danmark klimasikres.

– Det ligger fuldstændig i tråd med de scenarier, vi arbejder med. Men vi ved også, at det tager mange år at føre projekterne ud i livet. Der kan være lokal modstand, klager, og så kan der også være økonomiske udfordringer.

Spørgsmålet er, om Danmark er kommet på bagkant. Det er i hvert fald gået for langsomt hidtil, erkender miljøministeren. Derfor arbejdes der ifølge ministeren også på højtryk med at få den såkaldte klimatilpasningsplan 2 på plads, så den kan præsenteres efter sommeren. Og så skal staten også tage et ansvar, slår Magnus Heunicke fast.

– Den første klimatilpasningsplan havde fokus på de udfordringer, der særligt er omkring Vesterhavet, og det højtstående grundvand. 2’eren vil i højere grad have fokus på vores kystlinje og beskyttelse af værdierne her, siger miljøministeren og fortsætter:

– Vores ambition er, at staten også skal spille en rolle. Staten skal ikke tage opgaven fra kommunerne. Vi skal gøre det sammen med kommunerne og lodsejerne, men staten skal også løfte et ansvar, som man ikke har løftet tilstrækkeligt endnu.

Sikring kan betale sig

DTU’s beregninger viser, at skader efter stormfloder om 100 år, i 2124, kan koste mellem 18 og 29 milliarder kroner om året.

Beregningerne er lavet på baggrund af tre klimascenarier, der varierer fra en global opvarmning svarende til 1,5-2 grader op til 4-5 grader. De højere temperaturer vil få vandet i havene til at stige, og det vil give højere stormfloder i fremtiden.

Sidste år var 66.000 personer i Danmark i risiko for oversvømmelse, og det samme gjorde sig gældende for 31.000 i bygninger. I 2124 vil tallene været steget til henholdsvis 175.000 personer og 86.000 bygninger, hvis den globale opvarmning ender med en temperaturstigning på 1,5-2 grader.

Med udsigten til voldsommere vejr kan det godt betale sig at klimasikre og gå op til høje beskyttelsesniveauer – også samfundsøkonomisk. Det har professor ved DTU Kirsten Halsnæs gjort klart over for Danske Kommuner.

– Det er ikke kun relevant at klimasikre sig om 100 år. Det er også relevant i dag, og vi taber faktisk penge ved ikke at gøre noget. Omkostningerne ved en oversvømmelse er langt større, end prisen for at undgå skaderne, lød det.

Kommunerne har dog i forvejen svært ved at gennemføre klimasikringsprojekter, fordi projekterne løber op i en så høj pris, at det ikke kan gennemføres inden for anlægsrammen.

Det var tilfældet i Kerteminde, hvor kommunen ifølge borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) ville have størst gavn af en sluse i Kerteminde Havn. Men slusen måtte opgives, da den ville koste mere end kommunens anlægsramme for et helt år.

– Det er den eneste rigtige løsning, hvis vi skal sikre os. Men hvis vi skulle klimasikre rigtigt, og som vi gerne ville, skulle vi bruge over et års anlægsudgifter, og så ville vi ikke kunne gøre noget som helst andet. Vi ville ikke kunne udskifte et vindue på en skole eller lave et hul i asfalten. Sådan kan man jo ikke køre en kommune, har han tidligere sagt til Danske Kommuner.

Vil finde løsning på anlægsbremse

Og den frustration kan Magnus Heunicke godt forstå. Derfor åbner han også døren på klem for, at der skal findes en løsning, så det ikke er anlægsloftet, der bremser klimasikringsprojekter.

– Vi må være ærlige og sige, at det er et reelt problem, at klimainvesteringer skal slås mod andre nødvendige investeringer. Udfordringen her er, at hvis ikke man investerer i klimasikring, så skal man alligevel ud og bruge penge på anlæg. Så skal du i stedet bare bruge penge på at betale nogle folk, der kan komme og rydde op og reparere, efter skaden er sket. Der er altså ingen vej udenom, at der skal bruges penge her, siger miljøministeren og fortsætter:

– Min erfaring er, at der altid er pres på anlægsloftet. Det er der på alle områder. Det er også en god ting, at vi har et anlægsloft for at sikre, at der ikke kommer overophedning i økonomien. Men der skal findes en løsning, og vi arbejder med forskellige løsninger til, hvad man kan gøre. Det er en reel problemstilling. Vi skal bare gøre det klogt, så vi samtidig har styr på tingene.

Ifølge DTU’s beregninger er det langt fra alle steder i landet, der vil blive lige hårdt ramt af fremtidens stormfloder. Mens nogle kommuner, særligt nord for København, slipper med ret små skader ifølge DTU’s beregninger, bliver andre særdeles hårdt ramt og kan forvente at skulle bruge et tocifret milliardbeløb i skadesomkostninger i løbet af de kommende 100 år.

– Det er dybt interessante tal, som jeg ikke før har set, siger Magnus Heunicke om beregningerne, der også viser, at syv af de 10 kommuner, der forventes at blive hårdest ramt af skader i fremtiden, også har et lavt indkomstniveau.

Det gør indtryk på miljøministeren.

– Når jeg går til opgaven, er det ud fra det princip, at vi skal beskytte Danmark og de værdier, vi har. Det kan være statslige, kommunale og private værdier. Men vi skal beskytte Danmark – og det skal ske uafhængigt af, hvad privatøkonomien eller kommunaløkonomien er i et område. Det er klart, at staten skal spille en rolle, siger Magnus Heunicke.

Ifølge miljøministeren vil han ikke gøre op med nytteprincippet, der betyder, at de boligejere, der får gavn af klimasikring, også selv skal betale. Men klimasikring skal også indgå i det regnestykke, regeringen netop nu sidder og regner på for at lave en større økonomisk plan for de kommende år.

– Vi skal finde rum inden for Danmarks langsigtede økonomiske politik til de her investeringer. Der skal være rum til alt det, vi gør i dag, men der skal også være rum til en kraftig forøgelse af forsvarsbudgettet og en kraftig forøgelse af vores investeringer i klimasikring. Det er de to nye ting, som skal med, siger Magnus Heunicke.