Borgmestre bakker op om KL-udspil: Der er brug for fælles retning på beredskabsområdet

Der skal skrues på mange forskellige knapper, hvis samfundsrobustheden og kriseberedskabet skal styrkes og tilpasses den aktuelle sikkerhedspolitiske virkelighed, der i høj grad er præget af usikkerhed.

Og så skal staten tage lederskab.

Sådan lyder det fra KL, der efter gentagne efterlysninger af statslige anbefalinger til kommunernes kriseberedskab nu er kommet med et udspil med konkrete anbefalinger til, hvad der skal til.

Fem anbefalinger er det blevet til. Den første er en gentagelse af det, KL og kommunerne længe har råbt op om: staten skal udmelde klare scenarier og tidshorisonter for forberedelse til kommunerne.

Derudover er der blandt andet brug for klare anbefalinger og vejledning om kommunernes ansvar for sårbare borgere, og så er der brug for, at kommunerne både internt og sammen med regioner, staten og andre aktører øver sig på de scenarier, der kan ramme os i fremtiden, lyder det.

Udspillet kommer i kølvandet på udgivelsen af rapporten Nationalt Risikobillede 2025, der kalder risiko- og trusselsbilledet det mest alvorlige siden anden verdenskrig.

En rapport, som Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg, kalder ”god”.

– Men når man så har læst rapporten, sidder man og tænker: ”Hm, hvad er så det vigtigste at gå i gang med her? Hvilken side skal vi starte på?”. For vi kan ikke i samtlige 98 kommuner lave det hele på én gang. Det er os, der står i frontlinjen i en krisesituation, men vi har brug for at få det omsat til kommunesprog, så vi ved, hvordan vi skal prioritere, lød det onsdag fra Johannes Lundsfryd Jensen.

Handler om danskernes tryghed og sikkerhed

Hvidovre Kommunes borgmester Anders Wolf Andresen (SF) er skuffet over, at der endnu ikke er kommet en klar melding fra staten.

– Det er ærgerligt for den tryghed, vi skal skabe for vores borgere. Hvad skal man med et beredskabsministerium, hvis det ikke er for at skabe overblik og klare retningslinjer for, hvordan vi skal forberede os på en krise? siger han.

Derfor glæder han sig over, at KL nu banker på med et udspil med konkrete anbefalinger.

– Jeg har meget stor sympati for forslaget, for det er KL og kommunerne jo nødt til, når staten ikke kommer på banen. Det er jo os, der står med ansvaret for vores borgere i første række. Det handler om alt fra de elektriske apparater, som er med til at holde vores borgere sunde og raske på plejehjem og genoptræningsafdelinger, til hvordan vi beskytter kysten, hvis der kommer en oversvømmelse, siger han og fortsætter:

– Det er os, der står med ansvaret, så jeg er glad for, at KL prøver at råbe staten og Beredskabsministeriet op for at få dem lidt på banen. Det er jo danskernes tryghed og sikkerhed, det handler om.

Hvidovre-borgmesteren synes, KL’s anbefalinger er gode. Han peger blandt andet på, hvordan klare retningslinjer og samarbejde på tværs af samfundet under coronakrisen gjorde, at vi kom igennem den på en god måde.

Samme samarbejde og klare retningslinjer kunne med fordel introduceres på beredskabsområdet, mener han.

– Vi er på egen hånd, og vi tager gerne ansvaret på os. Men det kunne da være fornemt, også for danskerne, hvis ministeriet og regeringen engagerede sig i at koordinere det lidt, og hvis den sørgede for at dele ud af den viden, de måtte sidde inde med, siger han.

Og hvis ikke de gør det, vil borgmesteren bare gerne have klar besked.

–Jeg tænker, vi har en regering og et ministerium for blandt andet at give os de her scenarier og tidshorisonter. Ellers må de sige til kommunerne, at de selv må finde på noget. Og hvis det er den vej, vi skal fortsætte, vil jeg næsten hellere have den melding, end jeg vil gå og vente på noget, der ikke kommer, siger Anders Wolf Andresen.

Fint med generelle retningslinjer

I Morsø Kommune tror borgmester Hans Ejner Bertelsen (V), at ministeriets unge alder kan være en af forklaringerne på, at der fortsat er nogle ting, der ikke er faldet på plads.

Og så mener han, at kommunerne kan meget selv.

– Vi beviser næsten dagligt, at vi godt kan agere uden stålsatte retningslinjer fra Christiansborg. Det ville selvfølgelig være fint med nogle generelle retningslinjer. Men der er store forskelle på, hvordan man skal gribe opgaven an i Aarhus og på Mors, og det, tror jeg, vi i kommunerne har det bedste blik for, siger han.

Hans Ejner Bertelsen hilser KL’s anbefalinger velkommen.

– Jeg synes, anbefalingerne er fornuftige, og det er fint, at KL stempler ind. Også fordi, vi ikke kommer udenom at tale økonomi i alt det her. For hvordan er det lige, vi skal kunne løfte en opgave, hvis ikke der kommer en eller anden form for økonomi til det?, siger han og fortsætter:

– Vi bruger noget, der ligner 10.000 kroner per dansker på forsvar. Det, synes jeg, er klogt. I Nordjyllands beredskab ligger budgettet på omkring 300 kroner per borger. Forsvaret passer på Danmark, men beredskabet passer på danskerne. Og det kan vi altså ikke gøre, uden at vi får nogle midler til det.

Kommunen er da heller ikke rustet til hvad som helst i dag, lyder det fra borgmesteren. Men det skal den nok blive.

– Vi har gjort os nogle beredskabsovervejelser, men Putin holder endnu ikke ved grænsen, så vi skal lige tænke over, hvad det er for et scenarie, vi stiller op. Der er ikke et sekunds tvivl om, at det er vores opgave at passe på vores egne borgere, og det tager vi meget alvorligt. Men vi kan ikke knipse med fingrene, og så er der styr på det hele. Det kommer til at tage tid, men efterhånden som vi finder ind i opgaven, skal vi nok løse den, siger han.

Øvelse er vejen frem

For Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune, handler det om tryghed for borgerne. Det kan fælles retningslinjer, som KL lægger op til i udspillet, være med til at sikre.

– Hvis staten stiller nogle minimumskrav, man skal kunne leve op til i kommunerne, får man mere tryghed som borger, uanset hvor man bor, siger hun.

Hun savner, at beredskabsministeren og regeringen tager situationen seriøst.

– Man taler enormt meget om, at vi skal opruste, men man glemmer fuldstændig det liv, danskerne lever i hverdagen. Det er som om, det er visket af tavlen, og det eneste, vi får, er et forkølet brev, hvor der står, at det må vi selv gå i gang med, siger Benedikte Kiær med henvisning til det brev, som Styrelsen for Samfundssikkerhed sendte til kommunerne i kølvandet på præsentationen af Nationalt Risikobillede med en opfordring til styrket beredskabsplanlægning.

Der er brug for, at ministeriet og regeringen udstikker de fælles retningslinjer, som kommunerne længe har skreget efter.

– Det handler om samarbejde mellem myndighederne, og det handler om, at man selvfølgelig skal gå i takt. Det ville jo være forfærdeligt, hvis vi ikke har ens standarder for, hvordan vi håndterer eksempelvis et hybridangreb, som jo kan ramme på kryds og tværs i kommunerne, siger Benedikte Kiær og fortsætter:

– Det er ikke nok, at ministeren siger, at vi selv må finde ud af det, og at han har styrket Beredskabsstyrelsens aktiviteter. For det bliver jo et kaos, hvis man ikke kan arbejde sammen.

Derfor ser hun også positivt på KL’s anbefaling om at indføre øvelser både internt i kommunerne og på tværs af myndigheder.

– Der er helt vildt mange ting, man skal have styr på. Hvem, der gør hvad, ringer hvorhen, og hvilke procedurer, man sætter i gang. Så det her handler simpelthen om, at hvis vi bliver ramt af strømnedbrud, hvis nettet går ned, hvad gør sundhedsvæsnet så i forhold til dialogen med kommunerne? Det ved vi ikke, og derfor bliver man nødt til øve sig, siger hun.

– Man finder først ud af, hvordan vi sammen gør i en nødsituation, når man har været igennem nogle øvelser. Det er der, man finder ud af, hvor der er huller i osten, fortsætter borgmesteren.

Retningslinjer vil sikre ensartet beredskab

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) glæder sig over KL’s udspil. For i dag er det svært at blive klog på, hvad Sønderborg Kommune skal stå for i tilfælde af en krise.

– Vi står desværre i en usikker tid, som ikke mindst skyldes Ruslands invasion af Ukraine samt bekymringer for angreb på vores forsyningssikkerhed som eksempelvis el, som vi så i Spanien og Portugal for nogle uger siden. Derfor mangler vi klare retningslinjer for, hvordan vi sikrer borgerne bedst muligt i krisesituationer, siger han i en pressemeddelelse, hvor han fortsætter:

– Jeg er glad for, at KL med udspillet sætter spot på alvoren, for vi er nødt til at have svar fra staten og regeringen om, hvad vi skal levere i krisesituationer. Får vi udstukket rammerne, så kan vi også levere og hjælpe borgerne med at håndtere krisen.

Og det ér nødvendigt, at rammerne for kommunernes krisehåndtering sættes fra centralt hold, lyder det fra borgmesteren.

– Nationale retningslinjer, som alle kommuner – herunder også Sønderborg Kommune – skal rette sig efter og levere på, vil sikre nogenlunde ensartede beredskaber i hele landet, så alle borgere kan føle sig trygge i, at vi har deres ryg i krisesituationer, siger Erik Lauritzen.