KL og regeringen enige om aftale om beskæftigelsesreformen: ”Det er trods alt en forbedring”

Det er nu lykkedes regeringen og KL at nå til enighed om udmøntningen af den kommende beskæftigelsesreform, som betyder et farvel til jobcentrene, en lang række krav og regler, men også pålægger kommunerne en besparelse på 2,7 milliarder kroner.

Allerede da beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sammen med partierne bag reformen præsenterede indholdet, stod det klart, at regeringen havde ambitioner om at aftale dele af de økonomiske konsekvenser af reformen med KL.

Dermed har det også været et forhandlingsrum med tydelige hegnspæle, der bestemt ikke er groet i kommunernes baghave, som KL har været inviteret ind i.

– Vores opgave har jo været at tage bestik af den politiske beslutning på Christiansborg, hvor regeringen med et meget stort flertal har lavet en aftale om beskæftigelsesreformen. Vi har fra starten advaret om den store besparelse, og at man fra starten lagde sig fast på det meget store beløb. Men vi har jo så måtte gå ind og se, om vi kunne skrue på nogle af parametrene, og om vi kunne bidrage til et andet resultat end det, der var aftalt. Det synes jeg rent faktisk, vi er lykkedes med, siger Steen Christiansen (S), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.

Selvom regeringen holder fast i det milliardstore sparekrav, er det nemlig lykkedes KL at skrue på nogle knapper. Kommunerne får ikke helt så travlt med at finde besparelser næste år, som der ellers var lagt op til.

Det står nu klart, at kommunerne samlet skal spare 960 millioner kroner i 2026. Særligt de uspecificerede servicebesparelser, hvor der altså ikke tilsvarende fjernes opgaver og krav, som kan føre til færre udgifter for kommunerne, har KL kritiseret. De uspecificerede besparelser er nu taget helt ud af regnestykket i 2026, og i de efterfølgende to år skal kommunerne spare henholdsvis 100 millioner og 200 millioner under den overskrift. Også i forhold til uspecificerede besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering er der sket ændringer, så kommunerne nu skal spare 200 millioner kroner på området næste år, 300 millioner året efter og 400 millioner i 2028.

– Det er jo stadig markante besparelser, der er tale om, og særligt de uspecificerede besparelser har vi problematiseret overfor kommunerne. Nu er vi nået frem til, at kommunerne kan bruge noget mere tid på at finde besparelserne, idet nogle af dem bliver skubbet. Det betyder, at indfasningskurven bliver noget mindre stejl, end den ellers var, siger Steen Christiansen og tilføjer:

– Så det er gået den rigtige retning, selvom det jo ikke ændrer ved, at vi fortsat taler om en stejl indfasning i forhold til de andre reformer, vi arbejder med. Men det er trods alt en forbedring i forhold til det udgangspunkt, regeringen kom med.

Vil fange problemerne sammen

Det er også lykkedes KL at få regeringen til at smide 20 millioner kroner oveni de 100 millioner kroner, der allerede var sat af til opkvalificering af medarbejdere i forbindelse med reformen. Derudover fremrykkes 30 millioner af de midler også, så en del af opkvalificeringen kan ske i løbet af 2026, og medarbejderne dermed kan være klædt på, til lovgivningen ventes at træde i kraft fra årsskiftet i 2027.

– Det er simpelthen afgørende, for der var egentlig lagt op til, at opkvalificeringen først skulle starte i 2027-2028. Men sagen er jo, at kommunerne er i gang allerede nu og sætter mere og mere turbo på for at få gennemført reformen, så derfor giver det rigtig god mening at få rykket noget af det frem, så vi er så klar som muligt, når lovgivningen træder i kraft, siger KL’s udvalgsformand.

Derudover er KL og regeringen blevet enige om at følge implementeringen af reformen tæt og mødes i et såkaldt implementeringsforum, hvor KL og beskæftigelsesministeren kan diskutere, hvordan det går med at gøre reformen til virkelighed.

– Jeg tror, det kommer til at betyde rigtig meget. Det er også noget, borgmestrene har efterspurgt, fordi vi oplever, at det virker på andre områder. Derfor er vi glade for, at regeringen har sagt ja til det, og det betyder forhåbentlig, at vi kan tale om nogle af de knaster og problemer, der opstår undervejs, inden de vokser sig for store, siger Steen Christiansen og fortsætter:

– Det er rigtig vigtigt, at kommunerne nu får ro til at gennemføre reformen i de enkelte kommuner. Det er et meget stort arbejde, der står foran os. Men der vil jo givet være nogle forhold og problemer, vi ikke har forudset. Det er rigtig fornuftigt at kunne bringe dem ind på et fælles spor og tale om, hvordan vi så løser det.

Nu starter arbejdet

Steen Christiansen understreger, at der er mange gode takter i reformen, og at kommunerne ser frem til, at regeringen og Folketinget begynder at luge ud i krav og regler, fjerner opgaver og gennemfører det paradigmeskifte, som reformen lægger op til. Det er også det, der gør, at kommunerne overhovedet kan se sig ud af de besparelser, der venter.

Men Steen Christiansen lægger ikke skjul på, at en besparelse på 960 millioner kroner allerede næste år fortsat bliver svært og vil kunne mærkes.

– Det bliver en tung opgave for de enkelte kommuner, for det betyder, at vi skal sige farvel til en række medarbejdere og ledere, som vi synes har gjort en stor indsats på beskæftigelsesområdet gennem årene. Men det er ikke desto mindre det, regeringen og forligspartierne har truffet beslutning om, siger Steen Christiansen.

Til gengæld ved kommunerne nu efter mange års usikkerhed, hvor beskæftigelsesområdet har været oppe i luften, og særligt landets jobcentre har været genstand for heftig debat, hvordan fremtiden ser ud, og hvad den kræver. Dermed er en lang rejse slut, siger Steen Christiansen.

– Nu begynder det egentlige arbejde med at skabe den nye beskæftigelsesvirkelighed i hver enkelt kommune. Det er kommunalbestyrelserne og embedsværket klar til at gå ombord i, og vi er allerede i gang med det. Så nu skal vi bare arbejde.